Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

— 410 fælde bør Jernet kroges i Enden, saavel naar det siø- des, som naar det blot forankres i Betonen. Fig. 201) viser tre forskellige Kroge indtegnet i Enden af en Forsøgsbjælke. For den enes Vedkom- mende, den simple Hage, der er trukket fuldt op, er desuden vist Anbringelsen af den tidligere omtalte, indskruede Stift til Maaling af Jernets Gliden. Ved at maale Afstanden x. med en Mikrometerskrue under Bjælkens forskellige Belastninger kan man paavise, hvornaar den første lille Bevægelse af Jernet i For- hold til Bjælkens Endeflade finder Sted, og det har vist sig, at den indtræder tidligere for glatte Jern end for Jern med Glødskal, hvorimod Tidspunktet ikke paavirkes væsentlig af, om Jernene har Kroge eller ej. Men medens et lige Jern glider videre under samme Belastning, der altsaa bliver Bjælkens Brud- belastning, kan Krogene belastes yderligere, navnlig den største af dem. Ei'terhaanden som Belastningen stiger, bliver Bevægelsen større, Krogens nedre Run- Fig. 21. ding presses stærkt mod Betonen (Fig. 212), og Krogen deformeres som vist; der sker altsaa en Glid- ning, men den kan ikke blive stor paa Grund at den stærke Friktion i Rundingen. Den simple Hage aab- ner sig langt lettere og sprænger det dækkende Be- tonlag af, medens den spidse Krog i Godhed staar mellem de to andre3). * ) Handbuch für Eisenbetonbau 1 1912, S. 399. ! ) D. A. f. E. Heft 9. S. 72. * ) I tidligere Tid brugte man ogsaa at spalte .lernenden varmt, og det gav en bedre Forankring end den simple Hage, idet Sprængningsvirkningen var ringere (Baumaterialienkunde 1906, S. 350); men Fremgangsmaaden var dyr og er nu helt forladt. De store Kroge er første Gang brugt af Con- sidère, der ved Forsøg har fundet, at de, naar de paa "T Cü Cn P- Q- 1 Fig. 22. Fig. 22 skrevne Maal overholdes, sikrer Jernet mod at glide, inden Betonen er ødelagt. Længden af en saadan Krog er 6 d + ■ 3 d, regnet fra den punkterede Linie gennem Centrum, mens et lige Jerns Overlængde er 3,5 d; Krogen kræ- ver altsaa en Ekstralængde af (2,5 + 3 n) d 12 d- For at faa et Begreb om Størrelsen af det Tryk, der virker mellem Krogen og Betonen, vil vi betragte Fig. 23. et bøjleformet Jern (Fig. 23), der i Bøjningen er formet efter Fig. 22, men som i begge sine Grene er paavirket af et Træk P. Hvis Trykspændingen O mellem Beton og Jern i Bøjningen fordeler sig som Fig. 23 viser, haves: 2P — 2 • I nd2 • Gj — o • d • 5 d, hvoraf: 71 G - -f0 • Gj. For Krogens Vedkommende bortfalder den ene af Kræfterne P, men til Gengæld virker Trykket saa skævt (Fig. 21), at o næppe bliver væsentlig mindre. For ö,= 1200at findes <5 = 377 at, en meget høj Spænding, selv om Betonens Knusningsstyrke under slige Forhold er langt større end Tærningestyrken1). Hvis Krogens lige Stykke gøres længere end 6d, kan det naturligvis kun gavne, hvorimod en For- øgelse af Diametermaalet 5 d kan tænkes at gøre Skade ved at lette en Glidning. En slavisk Over- holdelse af Diametermaalet er dog ikke nødvendig alene af den Grund, at det jo burde vokse med at tagende Betonkvalitet. ’) Se E. Suenson : Byggematerialer § 788.