Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

sultaterne ses af Tabellen. Ved en Belastning af 227*25 kg (2689 at) begyndte Bolten at flyde1), men endnu ved 23000 kg var Mørtlen ubeskadiget. Be- lastningen blev nu forøget kontinuerligt, indtil der var tydelig Indsnøring paa Bolten, altsaa over Brud- grænsen, der laa ved 35000 kg (414*2 at) ; Formind- skelsen af x var da steget til ca. 0,25 mm, mens Mørt- len stadig var ubeskadiget. Derpaa aflastedes til Nul, hvilket ingen Indflydelse havde paa x; hele Deforma- tionen var altsaa blivende. Under Aflastningen frem- kom der tre radiære Revner i det uden om Møtrikken liggende Mørtellag udgaaende fra hverandet af Mø- trikkens Hjørner. Cementlaget under Møtrikken var, da denne blev fjernet, tilsyneladende ubeskadiget, og dets Tykkelse varierede fra 0,6 til 2 mm. Den sandfri Cementmørtel synes herefter vel egnet til at udligne Skævhederne mellem Møtrik og Plade. Det Trykareal, der fremkommer, naar man ira Møtrikkens vandrette Projektion trækker Hullet i Pladen, er 22,7 cm2, og Mørtlen har altsaa været ud- sat for et Tryk af ' ' . „ = 1540 at. i Selv om man ikke bruger Cementmellemlag, men tilstræber en ren metallisk Forbindelse, maa Brugen af Kontramøtrikker anbefales, da man uden disse vanskeligt kan sikre sig, at alle Møtrikker ligger til, og at Pladen ikke forskyder sig, naar der stampes. Fig. 43 viser Brugen af Ankerplader i et Spræng- værks Knudepunkt. Den spinkle skraa Stang skal hindre Sprængværket i at trække sig skævt ved usym- metrisk Belastning; Brugen af Ankerplade her er ude- lukkende motiveret ved, at Jærnene skulde stikkes ned fra oven og derfor ikke kunde have Kroge. Den svære Hængestang er ført et Stykke op over Spræng- værkets Hoved, for at der kunde blive Plads til dens Ankerplade; paa det yderste Jærn til højre vil man kunne se et paabundet Stykke 7 mm Rj., som tjener til at holde Pladen paa Plads i Mangel af en Kontra- møtrik. Jernføringen i de to trykkede Stænger er ikke ideel, begrundet i, at Jernene blev leveret for korte, saa de endte lige i Knudepunktet, og ekstra Stødjern maatte indlægges indenfor. Undertiden kan det være umuligt at skaffe An- kerplader af den fornødne Tykkelse fra Lager, og man kan da erstatte dem med Profil jern. Fig. 44 viser Forankringen af Jernene (9 Rj. 33 mm) i Foden af en stor Gitterdrager i Det nye Teater. De tre Jern, der ligger i samme lodrette Plan, er fastboltede l) Allerede ved 21 000, kg^var der Tegn paa begyndende Flyd- ning i Metriken (afbladende Glødskal). mellem 2 U-Jern, og tre saadanne Grupper er lagte ved Siden af hinanden; U-Jernene maa naturligvis staa lodret, saa at Mellemrummene mellem dem kan fyldes. Fig. 45 viser en anden Konstruktion, der blev brugt til de vandrette Trækbaand i Teatrets Buetag; ogsaa her er de store U-Jern paa Tryksiden stillet lod- ret, saa at intet hindrer en tæt Støbning, mens de vandrette U-Jern er lagt om paa Bagsiden, hvor Støb- ningens Godhed er af underordnet Betydning. Fig. 45. Medens man som Regel uden Vanskelighed vil kunne give lodret stillede Ankerplader en for Støb- ningen gunstig Form, er det ikke saa let for de vand- rette Pladers Vedkommende. En Plade, der vender Tryksiden nedad, som den øverst paa Fig. 43, gaar det ikke an at indstøbe paa almindelig Maade, thi den vaade Beton vil sætte sig, saa der bliver tomt un- der Pladen; man maa kun støbe op indtil 2 cm under den og saa senere stampe jordfugtig Mørtel ind i Mel- lemrummet; eller ogsaa kan man støbe helt op under den og senere hæve den, lægge Mørtel under den og skrue den tæt til. Vender Pladen Tryksiden opad, som naar den ligger i Undersiden af en Bjælke, der bæres af en Hængesøjle, kræver Hensynet til Kon- struktionens Styrke ingen særlige Forholdsregler, men det er vanskeligt at faa en tæt Støbning paa Under- siden. I det hele taget strider disse massive Ankerplader, der gennemskærer Betonen, mod Jernbetonkonstruk-