Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16
År: 1917
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar Jantzen)
Sted: København
Sider: 663
UDK: 378.9 Pol
Særtryk Af Afhandlinger I Ingeniøren Og Teknisk Tidsskrift Samt Fortegnelse Over Andre Arbejder
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
418
tionernes Natur; en Rist af Profiljern, der ikke helt
afbryder Betonen, er principielt at foretrække.
d. Øjestænger.
Naar flere over hinanden liggende Elageadskillel-
ser skal ophænges i Tagværket ved Hjælp af Hænge-
Fig, 46. .Jernindlæg i en Hængesøjle paa Christiansborg,
søjler, er det ofte bekvemt at støde Hængesøjlens Jern
over hver Etageadskillelse. Til slige Stød har jeg hid-
til været betænkelig ved alene at bruge de Considé-
rcskc Kroge, med mindre Jernene er meget spinkle,
og jeg har foretrukket de fra Jernkonstruktioner
kendte Øjestænger (Fig. 46). Boltene fremstilles bil-
ligst af komprimeret Axelstaal, der er haardt og ikke
behøver at afdrejes. Øjernes Inderflade maa afdrejes
paa den Halvdel, der trykker mod Bolten, og den af-
drejede Cylinderflades Akse skal staa nøjagtig vinkel-
ret paa Stangens Akse, saa at hele Fladen kommer
i Berøring med Bolten. Det uundgaaelige Slør er
paa Fig. 46 ophævet ved at presse Øjerne mod Bolten
ved Hjælp af smaa Stykker Rundjern, der er banket
paa Plads. Søjlens Hjørne- og Tværarmering skal
dels gøre Søjlen brugelig som trykket Søjle un-
der Bygningens Opførelse, inden den bærende Tag-
konstruktion er støbt, dels skal den i al Almindelighed
holde sammen paa Betonen og sikre Jernenes Stilling.
Vægten af den paa Billedet synlige Etageadskillelse
og hvad der ligger under denne føres af de fire Øje-
stænger direkte op til Ankerpladen i Tagværket (se
F. Eks. Fig. 43), mens den Etageadskillelse, der yder-
ligere kommer til, er hægtet paa ved Hjælp af fire
nye Jern, hvis Kroge ses midt i og øverst paa Billedet.
4. Specialjern.
Der eksisterer forskellige Slags patenterede Be-
tonjern, der ved Udvalsningen forsynes med Frem-
spring og Fordybninger, der forøger Glidemodstan-
den, samtidig med at Tværsnitsarealet saavidt muligt
holdes konstant. De fremstilles gerne af haardt Staal
med højtliggende Flydegrænse. Disse Jern, af hvilke
de vigtigste er vist i Fig. 47—54, kan ikke glide; ved
Udtrækningsforsøg springer de udenfor Betonen eller
ogsaa sprænger de denne efter Længden i 3 eller flere
Stykker. Jo sværere Blokken er, des vanskeligere
sprænges den1).
De viste Jern er omtrent jævnbyrdige, bortset
fra Bølgejern og Thacher Jern, der er daarligere,
fordi de har svagt hældendd Fiader, der lettere
sprænger Betonen end Flader, der staar vinkelret paa
Trækkets Retning2).
De gode Specialjern er langt bedre egnede til
Indstøbning end Rundjern, da fle forbinder sig in-
derligt med Betonen og -fuldstændig følger dennes
Formforandringer. Naar Betonen svinder, kan den
trække sig løs fra Rundjernet og revne, mens Special-
’) Man kan ogsaa modarbejde Sprængningen ved at lægge en
skruevunden Armering af f. Eks. 5 mm Rj. omkring Jernet.
s) Samtlige .Jern med Undtagelse af de i Fig. 48 og 52 viste
er undersøgte af H<ich og Graf (Mitt. ü. Forschungsarbeiten,
Heft 72-74),