419
jernet forhindrer en saadan Bevægelse. Rundjernets
Fastsidden er for en stor Del betinget af Betonens
Klemning; tænker man sig denne ophævet ved en
stor Temperaturforandring eller ved at Betonen gen-
nemtrænges af Vand eller en anden Vædske, vil
enten saaledes som Jernet tilhøjre, hvis Tværsnit af-
vekslende er et staaende og et liggende Rektangel, el-
ler saaledes som Jernet tilvenstre, hvis Tværsnit va-
rierer mere jævnt, idet Knuderne overdækker hin-
anden.
Fig. 47. Johnsons Knudejern
Fig. 49. Diamond Jern1).
Fig. 50. Lug Jern1).
Fig. 48. Johnsons ny Jern.
Fig. 51. Cup Jern’).
Fig. 52. Kansome Jern2),
Fig. 53. Bølgejern’).
Fig. 54. Thacher Jern2).
Rundjernet ligge helt løst, ikke Specialjernet. Ogsaa
skiftende Paavirkninger kan tænkes at ophæve Rund-
jernenes Adhæsion.
Johnsons Knudejern (Fig. 47) er de
eneste, der forhandles herhjemme, men de har ogsaa
vist sig at høre til de bedste. Det er kvadratiske Jern,
der er forsynede med Fremspring og Fordybninger,
’) Mitt. ü. Forschungsarbeiten, Heft 72 — 74.
!) Handbuch für Eisenbetonbau I, 1912, S. 363.
- - - . __ . 384.
Jeg har foretaget nogle Adhæsionsforsøg med
'/i" Knudejern og sammenlignet dem med 7 og 8 mm
Rundjern, der henholdsvis har samme Tværsnitsarcal
og Overfladeareal som Knudejernet4). Jernets Kva-
litet fremgaar af følgende Tal:
7 mm
y"
FGt St FGt : St 811,3
2820 3998 0,71 24,3
4215 6183 0,69 19,1
4) Ingeniøren 1908, S. 127.