Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

CM ’T I Meddelelse XLIX. En ny Metode til Bestemmelse og Kontrol af isokline Stabilitetskurver. Foredrag, holdt i Matematisk Forening i April 1915 af Professor C. Hansen, M. Ing. F. Integrator metoden. Fremgangsmaaden ved Bestemmelsen af Abscisser og Ordinater til en isoklin Stabilitetskurve1) for en given Krængning @11 af et Skib er som bekendt følgende: Paa et dobbeltsidet Spanterids, der for hver Tvær- sektions Vedkommende er afsluttet foroven ved Skærings- linien mellem Sektionen og Overfladen af det øverste Dæk paa Sektionens Plads, se Fig. 1, og hvor man for Over- sigtens Skyld har punkteret Agtersektionerne, medens For- sektionerne er fuldt optrukket, tegner man fire parallelle en Funktion af den tilsvarende Tværsektions Areal eller Moment med Hensyn til OY. De to Funktionsgrupper integreres hver for sig i langskibs Retning ved Hjælp af Simpson’s Formel og mul- tipliceres dernæst med Integratorens Talfaktorer for Are- aler og Arealmomenter. De to derved fremkomne Re- sultater giver da Rumfanget og dettes Moment med Hen- syn til OY af det Volumen, som Vandlinie WjL, af- skærer af Skibet til højre for W1L1. Ved at dividere Mo- mentet med Rumfanget faar man tilsidst Afstanden fra /VG. 1. Skal a . f:1oo. Vandlinier WjLj, W2L2, W3L3 og W4L4, som danner den givne Krængningsvinkel 0° med Konstruktionsvandlinien, samt en Linie OY, der gaar gennem Kølens Overkant ved er vinkelret paa de fire Vandlinier2). En Amslers Integrator anbringes dernæst saaledes, at dens Momentakse er sammenfaldende med OY og dens Førestift med Punktet a, hvorefter man aflæser Integra- torens Areal- og Momenthjul. Førestiften lader man der- paa omkredse den Del af de enkelte Tværsektioner, som findes til højre for WjLj. Hver Gang, Førestiften be- finder sig i Punktet a, aflæser man de to Hjul og ind- fører Resultaterne i en Tabel. Differensen mellem to paa hinanden følgende Areal- eller Momentaflæsninger er da ’) Ogsaa kaldet Stabilitetstværkurve eller Krydskurve (cross curve). Af Spanteridsets Afslutning foroven ser man, at det hører til et Skib med Bak, Brohus og løftet Agterdæk, samt at Siderne af disse Opbygninger er en direkte Fortsættelse af Skibssiderne. en langskibs Plan gennem OY til det afskaarne Volumens Opdriftscentrum. Lad Rumfanget være 'V1 og Afstan- den ar Paa samme Maade faar man Rumfangene V2, V3 og V4 samt Opdriftscentrernes Afstande a2, a3 og a4 af de Voluminer, søm de tre andre Vandlinier afskærer af Ski- bet til højre for henholdsvis W2L2, W3L3 og W4L4. Vi,. V2, V3 og V4 maalt i in3 gøres til Abscisser, øj, a2, as og a4 maalt i m gøres til de tilsvarende Ordi- nater for en Kurve, som kaldes den isokline Sta- bilitetskurve for 0° Krængning med Kø- lens Overkant ved som Basispunkt, Kurve AB i Fig. 2. I Praksis plejer man at bestemme en saadan Kurve for hver 15de Grad indtil 90° Krængning; undertiden ogsaa en Kurve for Krængning. Af de mangfoldige hidtil fremkomne Fremgangsmaa- der til Bestemmelse af disse vigtige Kurver er den her beskrevne Integratormetode af saa godi som alle Skibs-