Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16
År: 1917
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar Jantzen)
Sted: København
Sider: 663
UDK: 378.9 Pol
Særtryk Af Afhandlinger I Ingeniøren Og Teknisk Tidsskrift Samt Fortegnelse Over Andre Arbejder
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
I
^1
J
ingeniører anset for den simpleste og hurtigste’). Det
er imidlertid muligt at finde Punkterne paa den isokline
Stabilitetskurve ved en anden Metode, som besidder føl-
gende Fordele:
tode; dette er i øvrigt ogsaa øn Fordel, fordi Tegne-
arbejdet er simplere og mindre udsat for Fejl end Ud
maalingsarbejdet ved en Integrator.
Den nye Metode. I Fig. 1 maaler man Læng
<3
*
j
''i
a) Integratoren kan undværes. Da den er et dyrt
Instrument, som skal holdes godt i Orden for at være
brugbar, og da dens Førestift kun kan omkredse et Areal
af begrænset Størrelse, er denne Fordel ikke ringe.
b) Man kan kontrolere sine Beregningers Rigtighed
paa visse Stadier af Regneoperationerne.
c) Den giver den ledende Ingeniør Materiale til at
konstruere Tangenten til ethvert af den isokline Stabili-
tetskurves Punkter. Dette har meget stor Betydning, dels
fordi Kurven hyppigt hat et ret ujævnt Forløb, dels fordi
han derved har meget let ved at kontrolere sine under-
ordnedes Arbejde2).
d) Det samlede Arbejde er noget mindre end ved
Integratormetoden; men det fordeles lidt anderledes, idet
det store Udmaalingsarbejde ved den sidstnævnte Metode
væsentligst erstattes med Tegnearbejde ved den nye Me-
’) Se f. Eks. »Hütte«, Ausgabe 1911, Band H, Seite 670, hvor
der overhovedet ikke beskrives andre Metoder til Bestem-
melse af Stabiliteten.
2) Ved Integratormetoden saavel som ved den nye Metode kan
man dog altid forskaffe sig to Kontrolpunkter paa den iso-
kline Stabilitetskurve. Tegner man nemlig i Fig 1 en Linie
OX vinkelret pea O Y saaledes, at den rører Middelspantet
forneden, vil dette Røringspunkt A være Opdriftscentrum
for Deplacemcntet Nul. Afsætter man derfor dette Rørings-
punkts Abscisse OA i Fig. 1 som Ordinat OA i Fig. 2, men
med Abscissen Nul, erholder man derved den isokline Kurves
Begyndelsespunkt. Denne Kontrol har ikke synderlig prak-
tisk Betydning.
Bestemmer man endvidere en Gang for alle Deplace-
mentets Rumfang og Opdriftscentrum for det helt nedsæn-
kede Skib, vil dette Punkts Afstande fra de respektive Mo-
mcntplaner OY i Fig. 1 være Ordinater til Endepunkterne
af de tilsvarende isokline Stabilitetskurver. Disse Punkter
har nogen Betydning som Kontrol, men kun i de Tilfælde,
hvor Kurverne har et jævnt Forløb, og strengt taget kun
uden for det Omraade af Kurverne, hvor disse har praktisk
Betydning. Dette Omraade findes nemlig mellem Deplace-
menterne til Skibets mindste og største Dybgang.
derne af Vandlinie WjL/s Skæringslinier med de enkelle
Tværseklioner samt Afstandene fra disse Vandlinieordi-
naters Midtpunkter til Momentplanen OY. En langskibs
Integration af Ordinaternes Længder giver Vandliniens
Areal, og en langskibs Integration af Produkterne af disse
Længder og deres Midtpunkters Afstande fra OY giver
Vandliniearealets Moment med Hensyn til OY1). Ved at
dividere Momentet med Arealet erholder man Afstanden
fra Vandliniearealets Tyngdepunkt til OY.
Paa samme Maade finder man Arealer, Momenter og
Tyngdepunktsafstande for de tre øvrige Vandlinier i Fig. 1.
De fundne Størrelser betegnes passende med henholdsvis
A, M og f samt med det til Vandlinien hørende Indeks.
Bemærkes maa dog, at man ved denne Metode bør be-
nytte lige store Afstande mellem Vandlinierne indbyrdes
samt mellem W4L4 og OX.
Man ser, at foreløbig har Regnearbejdet ved de to
Metoder været praktisk talt det samme, dog har man
ved den nye Fremgangsmaade dels haft overskueligere
Tal at regne med, dels undgaaet de kedelige Subtrak-
tioner mellem Aflæsningerne paa Integratoren. Derimod
er Udmaalingsarbejdet ved Integratormetoden langt større
end ved den nye Metode; det kræver tillige en sikker
Haand og et paalideligt Syn, fordi man aldeles ikke kan
skønne, om de paa Integratoren aflæste Tal er sandsyn-
lige eller ej. Endelig kræver Integratorens Anvendelse,
al man tegner et dobbeltsidet Spanterids, svarende saa
nær som muligt til Instrumentets Rækkevidde, medens
den nye Fremgangsmaade blot kræver et dobbeltsidet
Spanterids, som hyppigt foreligger af andre Grunde. Den
opnaaede Tidsbesparelse vil derfor rigeligt ækvivalere med
den Tid, som medgaar til Udførelse af nedenstaaende Ar-
bejde ved den nye Metode.
') Det kan forekomme, at nogle af Ordinaternes Midtpunkter
falder paa venstre Side af OY ; disse Punkters Afstande fra
OY indgaar da blot som negative i Integrationen.