Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

- 427 - ker den stærkt som Følge af de overfladiske Trækspæn- dinger; efterhaanden som Udtørringen naar længere ind, forsvinder Trækspændingerne atter, og den gavnlige Virk- ningen her er stærkest, og fordi Fugtigheden vil trække nedefter under Paavirkning af Tyngdekraften. Murens underjordiske Del er nærmest underkastet en vaad Hærd- Fig. 4. ning og vil følgelig udvide sig. Paa Grund af disse For- hold vil Muren søge al krumme sig, saaledes al dens Ende paa en Strækning 1 hæver sig fra Grunden. Vejer Muren P kg pr. løb. cm, og er dens Modstandsmoment W, vil der i det punkterede Snit opstaa et bøjende Moment, der foroven fremkalder en Trækspænding ning af Udtørringen gør sig da gældende. Jo større Le- gemets Tværsnit er, des senere mærkes naturligvis Ud- tørringens gavnlige Virkning, Brudfladen hos de 5 Le- heraf findes _Q “ii I ‘O <i- gem,er, der kun havde ligget 6 Timer i Luften, var fugtig over det hele; ved de paafølgende Forsøg viste der sig en stadig voksende tør Randzone, og i de Legemer, der havde ligget 2 Døgn i Luften, var der kun 1 cm2 tilbage af den fugtige Kærne1). I det følgende Afsnit vil vi se bort fra disse indre Kræfter og alene beskæftige os med de ydre Kræfter, som i visse Tilfælde fremkaldes af Betonens Svind. 3. Svindrevner i uarmerede Betonkonstruktioner. Fig. 4 viser venstre Ende af en lang, uarmeret Be- tonmur. Den vil svinde stærkest foroven, fordi Fordamp- ’) Mitt, über Forschungsarbeiten, Heft 72—74, S. 104. Andre 45 Prøvelegemer hærdnede 1 Døgn i fugtig Luft. 6 Døgn i Vand og 21 Døgn i Luft. Efter 28 Døgns Hærd- ning blev 5 af Legemerne undersøgt, mens Resten lagdes i Vand og først blev prøvet paa de nedenfor angivne Tids- punkter (s. S. S. 107): Vandhærdning i 0 Timer 3 Timer 6 Timer 9 Timer 24 Timer Trækstyrke i at. 48,8 26,8 24,8 24,0 25,9 Vandhærdning i.........2 Døgn 3 Døgn 7 Døgn 14 Døgn Trækstyrke i at........ 28,0 31,2 31,7 33,6 Forholdene er grafisk fremstillede i Fig. 3. Her skyldes det stærke Styrkefaki dog næppe indre Kræfter, men simpelt hen Opblødningen, og den senere Stigning skyldes en Efter- j ■) En Længdearmering langs Altanpladens Forkant vil forringe hærdning. I dennes Forkortelse og derved Faren for Revner. Efterhaanden som Svindet vokser, vil 1 og Cj; vokse, indtil denne omsider naar Betonens Bøjningsstyrke, og Muren revner. Naar Revnen har dannet sig, opstaar del- en ny fri Ende, for hvilken samme Betragtning kan op- stilles; Afstanden mellem de enkelte Revner maa derfor ventes at blive konstant og proportional med Kvadrat- roden af Murens Modstandsmoment og Bøjningssiyrke og omvendt proportional med Kvadratroden af dens Vægt. For en Mur med rektangulært Tværsnit og vejende 1 . „ vab — ba- o<* P =----------, altsaa- 6 ° 1000000’ dllbdd- y kg/m3 bliver W = , 1 / 2 • i ba2• oj> I /aoL 1 = I / a—- = 1000 / 1/ Yab ‘ 3y r 1000000 Er Bøjningsstyrken 23 at og Væglen 2300 kg/m3, bliver 1 = 1000 O . altsaa for en 3 m høj Mur lig 10 m. Af ovenstaaende følger, at eventuelle Dilatationsfuger bør indlægges med en indbyrdes Afstand, der er propor- tional med Kvadratroden af Murens Højde. Ganske tilsvarende er Forholdet, naar en lang Altan- plade (af Jærnbeton uden Længdearmering) er indspændt i en Mur. Pladens Forkant svinder stærkt, mens den i Muren værende Del hærdner vaadt. Pladen søger at krumme sig (i et vandret Plan), men hemmes af Muren, og Forskellen fra før er blot, at den hemmende Kraft P her er uafhængig af Pladens Væg! og alene afhængig af Murens Modstand1). Undertiden kan man se en Hegnsvæg af Jærnbeton, der er støbt oven paa en overjordisk Sokkel, revne ved Sokkelen, saaledes at Revnen taber sig opefter. Dette kan