Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

428 forklares ved, at Svindet her er nogenlunde ens overalt og søger at trække Enden af Væggen til højre (Fig. 4), mens Bevægelsen hemmes af Friktionen mellem Væggens Underside og Sokkelen. Bruges de samme Betegnelser som før, og kaldes Friktionskoefficienten a og Væggens Tværsnit F, vil den totale Friktion paa Strækningen I være a PI, og den største Trækspænding i det punkterede Snit: t ccPl , ctPl-ia a- = -p- + -v~ Den første Revne vil derfor komme i en Afstand fra Væggens frie Ende, som er lig: hvor <5^ betegner den mellem Træk- og Bøjningsslyrken liggende Brudspænding for Betonen. Er Væggen b cm bred, bliver Afstanden mellem Revnerne bliver altsaa proportional med den totale Trækkraft, som Væggen kan oplage, og omvendt proportional med den hemmende Kraft. •Tilsvarende Forhold indtræder, naar en Tunnel med murede Sidevægge er dækket med en vandret Betonplade uden Fordelingsjærn (eller naar en saadan Plade er ud- støbt mellem to Jærnbjælker). Er Pladens Tykkelse a cm, Spændvidden b cm og Vægten P kg pr. løb. cm, vil hver af Murene modsætte sig Svindet med Kraften 1/2 ctP pr. løb. cm, saa at Afstanden 1 fra den frie Ende til første Revne bestemmes af Ligningen: ■s “t? -S i 8 Il I! Ö I Virkeligheden er den hemmende Kraft dog ikke blot afhængig af Pladens Vægt, thi der er i Lejefladerne en vis Forskydningsstyrke, hvis Værdi ikke lader sig skønne, men vi ser dog, at Revnernes Afstand maa blive konstant, og at de maa ligge des tættere, jo større den hemmende Kraft er, og jo mindre den totale Trækkraft er, som Pla- den kan optage, I de opstaaede Revner vil næsten hele Betonens Svind paa Strækningen 1 give sig Luft; vi faar altsaa i uarmerede Betonkonstruktioner faa, men brede Revner. II. Armeret Beton. En Armering vil — i Modsætning til den gængse Tro — ikke altid hemme Revnedannelsen, ja vil tværtimod ofte fremme den. men naar Armeringen udføres fornuftigt, kan man fordele Revnerne saaledes, at Antallet vokser, samtidig med at hver enkelts Vidde formindskes. 1. Synlige og usynlige Revner. Vi vil i det følgende gaa ud fra, at armeret Beton revner, naar Trækspændingen har naaet Brudstyrken for uarmeret Beton, thi de fleste Forsøg tyder paa, at denne Forudsætning er rigtig. Men Revnen behøver ikke at være synlig; der kan godt findes Tværsnit, i hvilke Trækspæn- dingen er Nul, uden at de to Flader fjerner sig saa meget fra hinanden, at det kan ses paa Betonens Overflade. Bach, der ved at hvidte Bjælkerne gjorde det lettere at opdage Revnerne, fandt, at Revnens Vidde mindst skulde være 1/2()0 mm for at blive synlig under Lupe. Hackstroh gjorde de for det blotte Øje usynlige Rev- ner synlige ved at væde dep belastede Bjælkes strakte Side (denne vendte opad) med en fortyndet, rød Anilin- opløsning; efter at Opløsningen var trængt ind, aflastedes Bjælken, hvorved Anilinen pressedes ud af Revnerne, som derved blev synlige. Hemert forbedrede Metoden ved at anbringe Anilinen i Længdestriber, der stadig holdtes fug- tige; naar Bjælken belastedes, viste de efterhaanden op- staaende Revner sig ved, at Anilinen flød sideværts ind i dem1). Naar vaadthærdnede Jærnbetonbjælker belastes, op- staar der paa et givet Tidspunkt fugtige Pletter paa Bjælker- nes Underside, som først paavist af Turneame. Bach forkla- rer disse Pletters Fremkomst (Fig. 5) ved, at Betonens Sam- Fig. 5 «). menhæng her løsnes, saa at der træder Vand ud indefra, thi de senere opstaaende Revner falder alle i disse Vand- pletter. Ved Længdemaalinger paa Bjælkernes Over- og Underside konstaterede han, at Formforandringerne be- gyndte at vokse stærkere, naar disse Pletter viste sig. Ved ') I. M.’s Kongres i København 1909, IX, 1 d, S. 6. über Forschungsarbeiten, Heft 45—47, Textblatt 1.