Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

- 420 Opdagelsen af den første Vandplet havde Bjælkernes Un- derside forlænget sig 0,06—0.10 mm/m, mens Revnerne først opdagedes ved en Forlængelse af 0,12—0,18 mm/m. Medens franske Forskere har fundet, at armeret Beton kan forlænge sig langt ud over de 0,2 mm/m, som er en øvre Grænse for uarmeret Betons Brudforlængelse, er man i Tyskland kun kommet op paa godt 0,4 mm/m, og dette er kun opnaaet ved en særlig effektiv Armering, nemlig en 7 mm tyk Plade (Fig. 5 a), i hvilken der blev Fig. 5 a. udfræset to Længderiller, saaledes at de tiloversblevne tre Strimler hang sammen ved Enderne. Bjælken var 20 cm høj, 15 cm bred, støbt af Grusbeton 1:1:2 og hærdnede i Vand1). I Fig. 6 viser de fuldt optrukne Kurver Be- tonens Forlængelse, som den maaltes paa Bjælkens Un- derside, idet Ordinaterne angiver den teoretiske Jærn- spænding, som man regner sig til (n= 15), naar Betonen slet ingen Trækspændinger kan optage. En Tværstreg paa Kurverne angiver det Tidspunkt, paa hvilket den første Revne blev synlig. Samtidig maaltes Jærnets Forlæn- gelse, og den punkterede Kurve viser dettes totale For- længelse2). Endelig er der tegnet en punkteret, ret Linie, som angiver, hvor meget Jærnet skulde have forlænget sig, hvis den strakte Beton slet ikke var medvirkende, og hvis i øvrigt Forudsætningerne for de i Praksis brugte Formler var rigtige. Grunden til, at de maalte Forlæn- gelser af Jærnet er saa meget ringere end de teoretiske, selv efter at Betonen har faaet synlige Revner, vil blive omtalt i Slutningen af Stykke II, 5. At Afvigelserne i Begyndelsen er saa store er en simpel Følge af, at Be- tonen optager største Delen af det Træk, som Formlerne tildeler Jærnet. Ved en Forlængelse af 0,2 mm/m er Kurven for Betonens totale Forlængelse parallel med den punkterede, rette Linie, hvilket vil sige, at Betonspændin- gen paa dette Stadium ikke mere er i Stigen, men kun über Forschungsarbeiten, Heft 45—47, S. 90. 2) Forholdet mellem Jærnets og Undersidens Forlængelser sva rede til Forholdene mellem Afstandene til den neutrale Akse. , I Jærnspændingen; paa den følgende Strækning begynder de usynlige Revner at danne sig, hvorved Kurven bliver meget flad, og først noget efter, at den første Revne er bleven synlig, er Kraftens Overførelse fra Beton til Jærn saa vidt tilendebragt, at det nu i Hovedsagen er Jærnet, der bestemmer det yderligere Forløb af Kurven. En Jærnbetonbjælkes Nedbøjninger følger samme Lov. Nedbøjningskurven er som Regel ikke kontinuerlig, men sammensat af en stejlere og en fladere Del, mellem hvilke Overgangen er mer eller mindre jævn. Det er hovedsagelig Revnerne, der er Skyld i denne Retnings- forandring, men de bliver sjældent synlige, før man er inde paa den flade Del. 2. Indre Kræfter, fremkaldte af Svindet. Naar Betonen armeres, vil dens Længdeforandringer modarbejdes af Jærnet (Fig. 1), og et Betonprisme med en Jærnstang i Midten vil derfor antage de i Fig. 7 og 8 viste Former, henholdsvis ved Lufthærdning og Vand- hærdning; Formforandringerne er dog tegnede stærkt overdrevne. Fig. 7. Lufthærdning. Fig. 8. Vandhærdning. Ved Lufthærdning vil der opstaa Trykspændinger i Jærnet og Trækspændinger i Betonen, ved Vandh'ærdning vil Forholdet være omvendt. Disse Begyndelsesspændinger har ingen Indflydelse paa en Jærnbetonbjælkes Brudbelastning, men derimod paa den Belastning, ved hvilken Betonen revner. Vaadt- hærdnede Jærnbetonbjælker har en større Brudforlængelse end vaadthærdnede, uarmerede Bjælker, og disse har større Brudforlængelse end tørthærdnede Jærnbetonbjælker. Eet- aarige Jærnbetonbjælker, hærdnede henholdsvis i Luft og i fugtigt Sand, revnede ved Belastninger, der forholdt sig som 57 : 1001). Den Belastning, ved hvilken Revnerne viser sig, er des ringere, jo magrere og yngre Betonen er, jo vaadere den er udstøbt, og jo kortere Tid den vandes. Jo længere'Tid Betonen vandes, desto mere vokser Sik- kerheden mod Revnedannelse med Alderen, Begyndelses- spændinger, der frembringes ad anden Vej, har samme Virkning; ved at indstøbe Jærnet i strakt Tilstand (O‘ = 600 at) fandt Bach, at den Belastning, der fremkaldte Revner, steg med ca. 50 pCt.2). Armerede Trækprøvelegemer bliver stærkere (3: rev- ner senere) ved Vandhærdning end ved Lufthærdning; armerede Trykprøvelegemer forholder sig omvendt3). | 3. Svindspændingernes Fordeling over et Prisme. Spændingerne i Betonen vil være størst nærmest Jærnet og aftage udefter, men vi vil i det følgende forud- sætte, at Spændingerne er ensformig fordelte, og at altsaa ■ ) Mitt. ü. Forschungsarbeiten auf demGebiete des Ingenieur wesen s, Heft 95, S. 13. a) Mitt. ü. Forschungsarbeiten auf demGebiete des Ingenieurwesens, Heft 90 — 91, S, 61. 8) Mitt. 12 aus Wien, S. 12 og 15.