Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

434 - Er Prismet armeret med en Jærnstang, maa ogsaa pr. Længdeenhed, mens Svindet er Es, og da Py er pro- viennes Længde forblive uforandret, og det indses let, at den ikke nogle Steder kan være trykket og andre Steder strakt; følgelig maa den forblive spændingsløs under Svin- det og uden Indflydelse paa Brudspændingen. Først efter at Betonen er revnet, træder den i Funktion, idet de lo Prismeslykker ikke kan trække sig bort fra hin- anden, saa længe de adhærerer til Stangen (Fig. 18). I portional med Prismets totale Forkortelse, haves II cn CB P.v + Pj\ , FbE!, /’ hvoraf Py = 1 cn i I “ - _ (14) Fig. 18. Hvis Betonen revner i et enkelt Tværsnit, vil P5. kun formindskes i uvæsentlig Grad, og Jærnspændingen i det revnede Tværsnit bliver da det revnede Tværsnit faar Jærnstangen en Trækspæn- ding, der er noget mindre end —y da de ydre Dele af ja II Prismet har kunnet forkorte sig noget, og denne Træk- spænding aftager hen imod Enderne og gaar jævnt over i en Trykspænding, saaledes at Stangens Længde stadig forbliver konstant. Betonens Trækspænding er Nul i Rev- nen, men vokser indefter, og i nogen Afstand fra Revnen vil den atter være oppe paa Brudværdien, saa der ogsaa her maa komme en Revne, o. s. v. I Stedet for det uarmerede Prismes ene, brede Revne faar vi altsaa her flere fine Revner, hvis samlede Vidde er ringere end den enes, da der stadig er Trækspændinger i de mellem Rev- nerne liggende Betonstykker (Fig. 12). Hvis Prismet ikke møder en absolut Modstand mod Svindet, men f. Eks. er faststøbt til nogle Fjedre (Fig. 19), Heraf ses, at Jærnspændingen i det revnede Tværsnit vokser med Prismets Længde, og vil man undgaa, al Jær- net flyder, saa at Revnen gaber, maa Armeringsprocenten vokse med Prismets Længde. Hvis man f. Eks. i en svær Rammekonstruktion an- bringer en spinkel Tværstang (Fig. 20), vil denne paa Fig. 20. Fig. 19. Grund af sin Spinkelhed svinde stærkere end Rammen og trække de to Sider til sig, og Rammens Modstand er pro- portional med Indbøjningen. Er Stangens Tværsnit, Ar- meringsprocent og Svind givet, er alle Størrelser i Ligning (14) konstante, undtagen 1. Betonspændingen i en saadan kan Udtørringen drives videre end før, inden Prismet revner, men ser vi bort fra Styrketilvæksten i denne Pe- riode, vil Brudspændingen ligesom før være 15 at, og Revnens Vidde vil blive 0,15 nim/m plus det Stykke, som Fjedrene trækker sig tilbage. Af Ligning (10) følger, at Betonens Svindspænding i et armeret Prisme kan findes ved at betragte Prismet som uarmeret, men paavirket af et ydre Træk: II II o- Irø + — w : w ~ o* 20 >—k E|esf <P 100 Naar nu Fjedrene ogsaa modsætter sig Svindet m «I en Kraft Py, vil disse to Kræfter være ganske sideordnede og tilsammen paavirke Betonen til Overrivning. Brudet vil ske, naar Stang paa et givet Tidspunkt, f. Eks. 1 Maaned efter Støb- ningen, vil altsaa være des større, jo større 1 er, naar Rammens Stivhed forudsættes uafhængig af 1. 7. Oversigt over Revnedannelsen i lufthærdnet Jærnbeton. Et uarmeret Prismes Brudlast er PB = SbFb; hvis det revner som Følge af Svind, vil Revnens Vidde være lig Svindet. Naar Prismet armeres, vil det revne for et Træk Pr, der er mindre end PB, og PB — Pr vokser med Jærn- arealet og med Svindet. Prismets videre Forhold afhænger af Jærnarcalets Størrelse f. p P>' Er f 4000 at, vil Jærnet springe, samtidig med at Betonen revner. I dette Tilfælde har Armeringen kun uden Hensyn til om Prismet er uarmeret ( Pj = 0) eller er afskaaret fra Omgivelserne ( Py = 0). Armeringsjærne! virker simpelthen til at forøge den ydre Modstand mod Svindet, og er denne givet, vil et uarmeret Prisme kunne taale et større Svind end et armeret, førend det revner. Mens Pj er uafhængig af Prismets Længde, vokser Py med Py + P| denne. Betonens elastiske P'orlængelse er nemlig , - FbEb I gjort Skade, idet Brudlasten er formindsket fra Pb til Pr- Hvis vi i Ligning (13 a) indsætter 4000 i Stedet for 2800, findes = 0,207; en Armering under ca. 0,2 °l0 vil saa- ledes altid forringe Prismets Styrke. Pr Er 2800 at < <C 4000 at, vil Jærnet flyde, saa der fremkommer en gabende Revne ligesom i uarmeret Beton. Pr Er f-<^2800 at, forandres Spændingstilstanden kun