Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

436 - Meddelelse LI. Om Fordeling af Kloak bidrag. Diskussion, indledet ved Dansk Ingeniørforenings Møde den 31te Marts 1915 af Professor A. Lütken, M. Ing. F. Lovbestemmelserne om Spildevandsanlæg findes for København i Loven af 28. April 1906 om Forandringer og Tillæg til Lovene af 30, November og 14. December 1857, for det øvrige Land med Undtagelse af Frederiks- berg i Loven af 19. April 1907 om Forandring i Lov om Vands Afledning af 28. Maj 1880, medens Frederiksberg Kommune er henvist til at bruge Reglerne i den gamle Lov af 28. Maj 1880. Om tvangsmæssig Deltagelse i et Spildevandsanlæg — og uden Ivungen Deltagelse for Lodsejerne træder For- delingsproblemet sjældent frem i første Plan — kan der efter den gamle Lov kun blive Tale, hvis Arlægget kan formes som en Regulering af et offentligt Vandløb. Hyp- pigst vil det dreje sig om et mindre, offentligt Vandløb, og da er Vandsynsmændene 1ste Instans, der skal be- handle Sagens Realitet og eventuelt afsige Kendelse, som saa paa bestemte Punkter kan appelleres til en Land- væsenskommission. Drejer det sig om et Hovedvandløb, bliver en Landvæsenskommission 1ste Instans, hvis Ken- delse eventuelt kan appelleres til en Overlandvæsenskom- mission. Reguleringssager kan rejses af den tilsynsfø- rende kommunale Myndighed eller af interesserede Grund- ejere gennem den kommunale Myndighed, naar de stiller fornøden Sikkerhed for Omkostningerne ved Forret- ningen. I Modsætning til Reguleringssager kan Spørgsmaal om nye Vandafledningsanlæg efter Loven af 28. Maj 1880 rejses af enhver Lodsejer, der trænger til forbedret Vand- afledning. Sagen forelægges først for Vandsynsmændene, der imidlertid kun kan afsige Kendelse, hvis alle Parter er enige om at overlade dem Afgørelsen, medens Sagen ellers skal henvises til en Landvæsenskommission som 1ste Instans. Ved nye Vandafledningsanlæg er Deltagelse i Anlægget imidlertid frivillig, hvorfor det kun har været forholdsvis smaa Sager, der har fundet deres Afgørelse ad denne Vej. Den Omstændighed, at Vandsynsmændene kun med Parternes Billigelse betragtes som kompetente til at af- sige Kendelse om Anlæg af nye Rørledninger, viser imid- lertid tydeligt, at Gennemførelsen af Spildevandsanlæg som Reguleringssager ved Vandsynsmændenes Hjælp i Virkeligheden har været en Nødhjælp, hvor man har fulgt Bogstaven i Vandloven og bødet paa den manglende Aand bl. a. derved, at vedkommende Kommunalbestyrelse, som rejste Sagen, har givet Vandsynsmændene fornøden tek- nisk Assistance. Loven af 19. April 1907 giver nu den store Foran- dring, at en Kommunalbestyrelse, uanset om Kommunen er Grundejer eller ikke, kan rejse Spørgsmaalet om Til- vejebringelse af en samlet Spildevandsafledning fra et vist Areal med tvungen Deltagelse for alle interesserede Lods- ejere. Sagen skal ferelægges Vandsynsmændene først, men en Realitetsbehandling af Vandsynsmændene finder kun Sted, hvis alle interesserede er enige derom, og Ude- blivelse af nogle Lodsejere eller en Begæring fra en enkelt Side, f. Eks. fra vedkommende Kommunalbestyrelse selv, er tilstrækkelig til, at Sagen henvises til en Landvæsens- kommission som 1ste Instans, hvorved man opnaar den Fordel, at Kommissionen faar en Jurist (Dommer) som Formand, og at den selv er kompetent lil at antage tek- nisk Assistance. Juristens Betydning er klar nok, da selv den i tek- nisk og økonomisk Henseende bedste og forstandigste Ordning kan blive praktisk værdiløs, hvis der ved Sagens Behandling begaas saadanne Formfejl, at en modvillig Lodsejer kan faa Kendelsen omstødt ved Domstolene. Paa den anden Side er det lige saa klart, at en Udnævnelse som Landvæsenskommissær næppe giver væ- sentlig større teknisk Kompetence end Udnævnelsen som Vandsynsmand, saa det er en stor Fordel, at Kommis- sionen kan antage teknisk Hjælp uafhængig af den Kom- mune, hvis Projekt den skal bedømme. At jeg fremhæver disse Fordele ved Landvæsenskom- missionen som 1ste Instans fremfor Vandsynsmændene maa ikke forstaas saaledes, at jeg anser Landvæsenskom- missærerne for overflødige. De har bl. a. den meget vig- tige Bestemmelse at repræsentere den sunde Fornuft over for ensidig juridiske eller ensidig tekniske Betragtninger, og jeg har set mange Eksempler paa, at Kommissions- medlemmerne har haft en meget væsentlig Indflydelse paa Grundlaget for den vedtagne Udgiftsfordeling. En anden, for Fordelingsspørgsmaalet vigtig, ny Be- stemmelse i Loven af 19. April 1907 er den, at Landvæ- senskommissionen kan paalægge Kommunen at give et Bidrag til Gennemførelsen af Anlægget, hvis dette omfat- ter saadanne større Dele af Kommunen, at det maa siges at have almen Interesse. Den københavnske Spildevandslov af 28. April 1906, som ellers paa mange Punkter er parallel med Loven af 19. April 1907. giver ikke den permanente københavnske Vandafledningskommission Ret til at paalægge Kommunen noget Bidrag ud over de, der paalægges den som Grund- ejer, men tillader kun Kommissionen at øve et vist Tryk paa Kommunalbestyrelsens Bevillingsret, idet den kan nægte at fremme en Sag, medmindre Kommunen vil over- tage en nærmere angiven Del af Anlægssummen. Alle tre Love er enige om at paalægge den Kommis- sion, der behandler et Vandafledningsforslag, først og fremmest, at afgøre, hvorvidt de ved Anlægget vundne Fordele staar i et saadant Forhold til Omkostningerne, at Sagen bør fremmes, og dernæst at fordele Udgifterne mel- lem de interesserede Parter paa retfærdig Maade. Hvis man ved Fordel og Omkostninger forstaar den enkelte Lodsejers Fordel og Udgift — og saaledes vil Lodsejerne sikkert forstaa Lovens Ord —, saa kan de to Sider af Kommissionens Opgave ikke skilles fra hinanden. Men Opstillingen af Opgaven som dobbelt viser, at selve Fordelingsopgaven er dobbelt, idel den dels bestaar i al fastslaa, i hvilke Dele af Anlægget den enkelte Lodsejer eller Gruppe af Lodsejere er interesseret, saa at Over- slagssummen kan blive fordelt mellem de forskellige Lodsejergrupper, dels i at fordele Gruppernes Andele i Overslagssuinmen imellem de forskellige Ejendomme in- den for hver Gruppe. Det sidste Fordelingsarbejde er