Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

I ■Tf* I næppe nødvendigt, for at Kommissionen skal kunne skønne, om Sogen bør fremmes. l'or overhovedet at kunne opstille Principper for en hordeling maa man gaa ud fra, al der foreligger en Sund- hedsvedtægt for den paagældende Kommune, hvorved det i al Almindelighed er forbudt dens Beboere al volde andre Skade med deres Spildevand. Ved Afledning af Regnvand gaar Loven ud fra den Hovedregel, at enhver Grundejer har Ret til al føre det naturlige Overfladevand, d. v. s. Regnvandet i dets Løb efter del naturlige Terrainfald, til den laveste Kant af sin Ejendom, hvor den nedenfor liggende Grundejer er pligtig al modtage det og føre det videre. Konsekvensen bliver, al L'dgifteu ved Alsavn al Arealet, der optages af V andløbet, og ved delles Vedligeholdelse maa vokse lien imod Udløbet. Ved Vandløbsreguleringer med det Formaal at sænke Vandspejlet til Fordel lor lavtliggende .Jorder bliver Prin- cippet om Afledningsret for naturligt Overfladevand re- spekteret, idel Reguieringsudgifterne alene fordeles over de lavtliggende Arealer, som forbedres ved Vandspejls- sænkningen, uden Hensyn lil, om de grænser til Vandløbet eller ej, men ikke over de højtliggende Ejendomime, hvis Afløbsvand lyider Vandløbet: Den af Naturen givne gun- stige Beliggenhed respekteres. Ved Afledning af Kloakvand fordrer Loven Afled- ningen gennemført lil el Vandløb eller Vandbeholder, som er i Stand lil at modtage Spildevandet uden særlig For- beredelse, d. v. s. uden al Spildevandet gør Skade. Skal man her respektere den af Naturen givne gunstige Be- liggenhed, maa Udgiften lil Kloakanlæg blive desto bil- ligere lor en Ejendom, jo nærmere den ligger ved Re- cipienten, saaledes som den ogsaa vilde blive, hvis hver Ejendom maatte bygge sin selvslændige Kloakledning. Og den ..Omstændighed, al Ejendommene faktisk maa slutte sig sammen og bygge fa lles Hovedledning, burde ikke forandre Forholdet, da hver Ejendom bør være berettiget lil samme procentvise Fortjeneste ved Sammenslutningen. Spildevandslovene anerkender ogsaa delte Princip, idet de dels giver en Grundejer Ret til, paa sin egen Bekost- ning og mod Erstatning af al Skade, al føre sin Spilde- vandsledning over anden Mands Grund, dels forpligter en Ejendom, hvis Vand hensigtsmæssigt kan føres lil en pro- jekteret Ledning, lil ,at give Bidrag' lil denne Ledning uden Hensyn lil, om Ejendommen direkte berøres af Ledningen eller ikke, hvis blot Forslaget om Ledningen fremføres for Vandløbsretleine paa rigtig Vis, <1. v. s. af vedkommende Kcmmuiialbeslyrelse. Man kan derfor opstille det som el første Princip foi I'opdelingen al Kloakbidrag, al en Ejendom kun skal bidi age til de Ledningsstrækninger, som den benytter, og al Bidraget bør slaa i Forhold lil Brugen, d. v. s. i For- hold (il den Vandmængde, som skal have Afløb fra Ejen- dommen. Det Beløb, som er nødvendigt lil al dække Omkostningerne vc<l Bygningen af hver Ledning, skal alt- saa sammensættes af Bidragene Ira de enkelte Ejendomme a samme Porhold, som Ledningens Vandføring sammen- sættes af de enkelte Ejendommes Alløb. Udgiftsfordelin- gen bliver allsaa en Art Differentiation af de forskellige Overslagsposter nøjagtig svarende lil den Integration eller Summering af Afløbsmængder, hvis Resultat er Kloak- systemets Vandføringsberegning. Det er derfor en stor Bekvemmelighed for den, som skal foretage Udgiftsfordelingen, al den projekterende In- geniør fremlægger Vandføringsberegningen og giver sil Overslag en saadan Form, at man let kan uddrage Ho- vedsununerne for de enkelte Ledningsstrækninger, saa- ledes som de sammensættes af Beløbene lil Ledning, til Brønde og lil uforudsete Udgifter og Administration. Ved det lorste Afsnit al Fordelingsarbejdet maa man allsaa dele Kloakoplandet i de samme Distrikter, som har været brugt ved Vandføringsberegningen, og fordele de forskellige Udgiftsposter over de i dem interesserede Di- strikter i Forhold til Vandmængderne, d. v. s. i Forhold til deres leducerede Arealer, hvor Anlæggets Dimensioner al hænger af Regnmængden, og i Forhold lil indbygger- anlallel, hvor Anlægsdimensionerne afhænger af Spilde- vandsmængden. Den Omstændighed, at kun de Ejendomme, som grænser lil Hovedledningen, kan føre deres Spildevand ad korteste Vej lil Recipienten, medens de øvrige Ejendomme maa gaa Omveje, for at den samlede Ledningslængde kan blive lille, bevirker dog, at man paa et enkelt Punkt bør lade Udgiftsfordelingen mellem Distrikterne afvige fra Vandføringsberegaingen, idet Ejendonimenfe, der grænser lil Ledningen, bør betale et .særligt Bidrag, el Façade- bidrag, som Vederlag lor den Fordel, de har ved direkte at kunne føre Stikledninger til den, medens alle fjernere liggende Ejendomme skal have særlige Sideledninger, som d< igen kan fore Stikledninger lil. Façadebidraget, der f. Eks. kan svare til den laveste Ledningspris for en 15 eller 20 cm Ledning, hvis denne Dimension tillades som Gadeledning, maa allsaa fradrages den virkelige Lednings- udgift, inden denne fordeles mellem de ovenfor liggende Distrikter. Ved helt nye Anlæg volder denne første Fordeling sjældent Vanskeligheder, men hvor et Opland er delvis kloakeiet, kan der opstaa ret besværlige Spørgsmaal. En Ledning kan f. Eks. ejes i et bestemt Forhold af forskel- lige Ejere, men skal udvides, f. Eks. med en Hjælpeledning til Regnvand. Man kan her blive nødsaget til al skelne mellem Arealer, der er interesserede med hele Regn- og ! Spildevandsmængden, eller alene med Spildevand -r en I vis Opspædning al Regn, eller alene med den over- skydende Regnmængde. Det vil da ofte bero paa et Skøn, hvorledes Spildevahdsinteressen skal alvejes i For- hold lil Regnvandsiiiteressen. Det kan muligvis gøres i Forhold til de virkelige Vandnia>ngder, men man har og- saa Eksempler paa, al Interessen i Spildevand -j- Opspæd- ningsregn er regnet ligestillet med Interessen i over- skydende Kegn og lig Halvdelen ajf Interessen i fuldt Regn- og Spildevandsafløb, hvilken Deling nogenlunde Kan motiveres ved den Betragtning, al Regnmængden gan- ske vist er afgørciule lor Udgiften til Ledningerne, men da det skyldes Spildevandet, at de skal være kikkede, maa dette bære Halvdalen af Udgiften. En nøjere Bestemmelse af dette Forhold kan man muligvis naa lil ved al medregne Værdien al' den brug- bare gamle Ledning lil Anlægssummen og alter fradrage den i de derefter bestemte Andele for de forskellige Di- strikter i Forhold lil deres Ejendomsret. Den samme l’reingangsniaade kan man benytte, hvor der forefindes en Ledning, som er god og brugbar for den bestaaende Bebygglse og delvis ejes af denne, men som