Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

- 438 - Øjekast lige saa indlysende, som at man ikke kan lade en Mand, der bygger et Hus paa en god Byggegrund, be- tale Bøde, fordi der er andre, som maa betale højere Pri- ser, hvor Byggegrunden er daarlig. Og dog er der en meget væsentlig Forskel paa de to Ting. For Ejerne af gode Byggegrunde er det en direkte Fordel, om der ikke bliver bygget, hvor Fundering er kostbarere, fordi det formindsker Tilbudet og forøger Prisen paa Lejlighederne. For Ejerne af de for Kloakering heldigst beliggende Huse er det derimod et Tab, om den uheldigere beliggende Be- byggelse ikke faar Kloak, da Fordelene ved en god Spilde- vandsafledning for en Del af Byen bliver væsentlig for- ringede, hvis andre Dele af Byen skal henligge i Søle, fordi Afvanding bliver for kostbar. Den Omstændighed, at sa- nitære Foranstaltninger ikke faar deres fulde Betydning ved en spredt og pletvis Gennemførelse, peger hen paa, at Interessenterne i en Kloakplan til en vis Grad kan be- tragtes som indbyrdes solidariske og det i desto højere Grad, jo nærmere Naboer de er, da baade de æstetiske Ulemper og den relie Sundhedsfare ved et mangelfuldt Spildevandsafløb er desto føleligere, jo nærmere Manglerne findes ved ens eget Hus. Under Hensyn dertil behøver man ikke at drive Di- striktsinddelingen lil den yderste Konsekvens, der maatte medføre, at hvert Distrikt over for Udgifterne lil Anlæg i selve Distriktet skulde udstykkes i de enkelte Ejen- domme, som hver i'or sig, eller maaske parvis, er inter- esserede i en forskellig Ledningslængde. For Distrikter i stor Afstand fra Kloaksystemets Udløb har Fejlen ved Undladelsen af denne sidste Differentiering kun lidt at betyde, fordi Udgiften til Ledninger i selve Distriktet, over for hvilke Interessen er variabel, kun er lille i Sam- menligning med Udgiften til den nedenfor liggende Hoved- ledning, med Hensyn til hvilken Interessen er ens for alle Distriktets Ejendomme. Fejlen vokser ned mod Kloak- systemets Udløb, men formindskes, hvis man bruger Fa- çadcbidrag, fordi Udgiftsresten, som egentlig skulde for- deles efter varierende Interesse, formindskes ved Fradrag af Façadeafgiften. For de Ejendomme, der ligger lige ved Udløbet, bør man som Regel prøve, om ikke den fore- slaacde Fordeling giver dem et Bidrag, der er større end det Beløb, for hvilket de kunde tilvejebringe et selvstæn- digt Afløb for sig alene. Ved Brugen af Vandføringsberegningen til Bestem- melse af Ledningsdimensionerne vil man vel som Regel forlange, at ethvert Ledningsstykke imellem to større Sideledninger i hele sin Længde skal kunne føre den Vand- mængde, som efterhaanden tilkommer gennem Distriktet og i Virkeligheden kun findes ved Ledningsstykkets neder- ste Ende. Og i Analogi hermed vil man saa regne Gen- nemløbsdistriktet interesseret i hele Længden med hele sin Vandmængde, medens den virkelige Interesse i Rest- beløbet, efter Fradrag af Façadebidraget, kun er halv saa stor. Hensynet til Udlebsdistriktet kan gøre det praktisk, at man forhøjer Façadebidraget lidt og til Gengæld lader Vandføringsbidraget til Ledningen gennem selve Distriktet bortfalde, medens Hensynet til de fra Udløbet fjernest liggende Ledninger gør det umuligt at ansætte Façade- bidraget højere, end at det netop giver Dækning for den samlede Ledningsudgift i de fjerneste Distrikter. Det Solidaritetsmoment, som jeg foran har paavist alligevel maa ombygges, f. Eks. fordi der ikke er Plads til at lægge en Hjælpeledning ved Siden af den gamle Kloak. Det vil da ofte være Tilfældet, at de oprindelige Kontrahenter har udnyttet deres Andele i den gamle Led- ning i meget forskellig Grad, nogle mere, end der tilkom dem, og andre mindre, og ingen af Parthaverne i den gamle Ledning skal have erstattet mere end sin lovliga Andel i Ledningen, da de oprindelige Participanter i An- lægget ikke til de af dem solgte Parceller kan overdrage en større Ret til Ledningen, end de virkelig ejer. Har saaledes tre Participanter, A, B og C, betalt henholdsvis Halvdelen, Tredjedelen og Sjettedelen af Omkostningerne og derefter hver udstykket lige mange Ejendomme, som tilsammen optager Ledningen, har A kun udnyttet 2/8 af sin Ret, B hele sin Ret og C det dobbelte af sin Ret; A har 1/3 disponibel til ny Bebyggelse, og de af ham og B udstykkede Ejendomme skal være bidragsfri, medens de af C udstykkede Ejendomme maa efterbetale som Bi- drag til den nye Ledning den Pari af de oprindelige Om- kostninger, som de i Virkeligheden har laant af A. Ved delvis kloakerede Oplande kan man ofte træffe paa gode, private Ledningsstykker, som dels skal optages i de nye Ledninger, dels skal tjene som fremtidige Hoved- ledninger for andre Ejendomme end de, for hvem de op- rindelig er anlagte, men maaske endnu ikke udnyttede. Saadanne Ledninger maa erhverves for Anlægget, og ved Erstatningens Størrelse bør der tages et rimeligt Hensyn til, al den oprindelige Ejer fremtidig fritages for Vedlige- holdelsen. Hvor Ledningen ligger i Vej og altsaa er let tilgængelig, behøver Fradraget ikke at være særlig stort; men er Ledningen ført over dyrket Jord, bør Fradraget efter mit Skøn være væsentlig større, fordi Kommunen samtidig med Vedligeholdelsen faar Forpligtelse til at give Erstatning for al Skade, der forvoldes ved Vedlige- holdelsesarbejdet. At den Slags Spørgsmaal let kan forvolde Vanskelig- heder ved Meningsforskelle mellem Ledningsejerne og An- lægsbestyrelsen behøver næppe nærmere Paavisning, og det er derfor efter min Anskuelse uheldigt at forøge disse Vanskeligheder ved Kommunernes Overtagelse af private Ledninger, der kun skal betjene de Ejendomme, for hvilke de oprindelig er byggede, særlig da, hvis man ikke ved Beregningen af Kloakbidragene gennemfører Distrikts- inddelingen fuldstændigt; saa vil Bidragene fra de paa- gældende Ejendomme netop blive forøgede med Erstatnin- gen for de som offentlige optagne Ledninger, og Ulempen indskrænkes da væsentligst til en Forøgelse af den Sum, for hvilken Kommunen maa staa i Forskud. Vanskelighederne ved Overtagelsen af private Lednin- ger bunder formentlig ofte i den Fiktion hos den oprinde- lige Ledningsejer, at han stadig ejer hele Ledningen, uag- tet den delvis er optagel af Afløbet fra Parceller, han har solgt fra sin Ejendom, medens Sandheden maa være den, at hver Parcel, der er solgt med Afløbsret, formindsker hans egen Andel i Ledningen. Og hvis delle ikke fast- holdes baade ved Fastsættelsen af Erstatningen og ved Udgiftsfordelingen, vil der blive gjort Uret, først og frem- mest mod Ejerne af de frasolgte Parceller. Den som et første Fordelingsprincip opstillede Hoved- regel, at man ikke kan lade en Grundejer give Bidrag til Ledninger, som ikke benyttes af ham, synes ved første |