Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16
År: 1917
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar Jantzen)
Sted: København
Sider: 663
UDK: 378.9 Pol
Særtryk Af Afhandlinger I Ingeniøren Og Teknisk Tidsskrift Samt Fortegnelse Over Andre Arbejder
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
439
mellem Interessenterne i et Kloakanlæg, kan man imid-
lertid ogsaa tilfredsstille ved al lægge en Del af Anlægs-
udgiften paa Kommunen, og det har derfor en meget stor
Betydning, at Loven af 19. April 1907 gør dette muligt.
De Kommunebidrag, som har været belalt ved de
siden 1907 gennemførte Anlæg, har svinget mellem 710
°g ca. ’/s af Anlægssummen. Ved Fastsættelsen af Bi-
dragets Størrelse maa man tage Hensyn saavel til den
I rang, der kan være til at udjævne eller formindske de
teoretisk rigtige Lodsejerbidrag, som til den Omstændig-
hed, at Kommunen overtager den fremtidige Vedligehol-
delse, samt ganske særlig til det Standpunkt, Kommunen
indtager over for den Forpligtelse, Loven paalægger den
til at udføre Anlægget og staa i Forskud for Udgifterne.
Kommunen skal, naar den rejser Sagen, lægge Pengene
ud, men den har Ret til selv at bestemme, hvorledes den
efter fuldført Anlæg vil have Pengene tilbagebetalt af
Lodsejerne, kontant i een Termin eller afdragsvis, med
eller uden Tillæg af Renter.
Ved alle Anlæg, der ikke drejer sig om fuldt bebyggede
Arealer, og hvor Ledningerne altsaa maa beregnes for
tn vis Bebyggelsestilvækst, som ogsaa bør bære sin Del
af Udgiften, dér vil Gennemførelsen af en rationel Detail-
fordeling blive saa meget lettere, naar Kommunen giver
Henstand med Betalingen, og Byrden for Lodsejerne saa
meget mindre trykkende, at Kommunens Standpunkt i
denne Henseende næsten har større Betydning end dens
kontante Tilskud.
Selv om Landvæsenskommissionen formelt efter Lo-
ven har Ret til at fastsætte Tilskuddets Størrelse, vil Kom-
munen altid reelt faa en meget stor Indflydelse paa Kom-
missionens Skøn gennem sit Standpunkt til Kreditspørgs-
inaalet, og jeg kender intet Tilfælde, hvor Fastsættelsen
af Kommunetilskuddet ikke i Virkeligheden er skel efter
Overenskomst, herfra ikke undtaget det — muligvis ene-
staande — Tilfælde, hvor Kommunen efter Kendelsens
Afsigelse ved en Appel har søgt sit kontante Tilskud
nedsat.
Den Maade, paa hvilken Kommunens Tilskud kan an-
vendes til Udjævning og Nedsættelse af Lodsejerbidragene,
kan være ret forskellig.
Hvis Forskellen mellem de dyreste og billigste Distrik-
ter ikke bliver særlig stor, medens Kommunetilskuddet
er rigeligt, kan man — som i Fredensborg — i det væ-
sentlige opgive Distriktsinddelingen og gennemføre samme
Takst for hele Oplandet.
Eller man kan — som i Hørsholm-Vallerød — gen-
nemføre Distriktsinddelingen for en vis Brøkdel af An-
lægssummen, men for Resten bruge Enhedstakst og der-
ved mindske Forskellen mellem Bidragene fra de dyreste-
og de billigste Distrikter.
Eller man kan samle nogenlunde ensstillede Distrikter
til fælles Takst, hvad der rent skatteteknisk set kan være
en Fordel, idet man saavidt muligt paaser, at intet Di-
strikt faar højere Bidrag, end det vilde faa, hvis Sagen
skulde gennemføres uden Konimunetilskud.
Hvis Spørgsniaalet om Fordelingen af Kommunens
Tilskud blev forhandlet med Lodsejerne, vilde disse sand-
synligvis paasfaa, at de som ligestillede Borgere alle maatte ।
have samme forholdsmæssige Andel, men denne Opfattelse i
er kun rigtig, hvis Anlægget omfatter hele Kommunen, og [
i saa Fald vilde det vel være naturligst, at Kommunen
betalte hele Anlægget.
Hvis Anlægget kun omfatter en Del af Kommunen,
ligger den kommunale Interesse saa væsentligt i at sikre
Gennemførelsen, al det bliver forholdsvis underordnet, om
man tillige kan skaffe Interessenterne samme procentvise
Lettelse for andre Skatteyderes Penge.
Spørgsniaalet, om man skal søge et stort kommunalt
Tilskud med begrænset Kredit og indskrænket Distrikts-
inddeling eller et mindre kommunalt Tilskud med udstrakt
Kredit og gennemført Distriktsinddeling, vil altid i høj
Grad være et Hensigtsmæssigheds-Spørgsmaal, som afhæn-
ger af Kloakoplandets Form og Bebyggelsens Fordeling.
Almengyldige Regler kan næppe gives, men kun vejledende
Momenter ud over, hvad foran er sagt.
Hvis det naturlige Fald er utilstrækkeligt, saa Kloak-
vandet maa pumpes, bortfalder en meget væsentlig Grund
lil at bruge Distriktsinddeling for Pumpestationens nær-
meste Opland, idet Grundene nærmest Pumpestationen
ikke i deres nære Beliggenhed ved denne har noget i Natur-
forholdene begrundet Krav paa at faa billigt Afløb, da
Valget af Pumpestationens Beliggenhed saa ofte paavirkes
al Indflydelser, der ikke har noget med Vandafledningen
al gøre, som f. Eks. Prisen paa det nødvendige Areal.
Selvfølgelig udelukker Pumpningen ikke Distriktsindde-
ling, men den opfordrer i hvert Fald lil at regne Udløbs-
distriktet nogenlunde stort.
Sammenhængende, ubebyggede Arealer opfordrer
stærkt til en Distriktsinddeling, for saa vidt som det i
Regelen er ganske urimeligt, at den eksisterende Bebyg-
gelse skulde give et større Kloakbidrag til Lettelse for
Afvandingen af ubebyggede Arealer, medens det er natur-
ligt og rigtigt, at de ubebyggede Arealer faar de lempeligst
mulige Afvandingsvilkaar, naar deres Medtagelse kan lette
Byrden for den eksisterende Bebyggelse. Dette kræver en
udstrakt Kredit fra Kommunens Side, om muligt saaledes,
at Hovedparten af Bidraget først betales ved Bebyggelsen.
Men derved indføres for Kommunen en Risiko, som ikke
bør gøres større end nødvendig, for at det ikke tilsidst
dog skal blive den eksisterende Bebyggelse, som kommer
lil at betale Gildet. Risikoen bliver mindst, hvis de ube-
byggede Arealer faar samme eller dog nogenlunde samme
Takst, medmindre de er saaledes beliggende, at man be-
stemt kan forudse eller regulere den Rækkefølge, i hvilken
de skal bebygges. Ellers vil nemlig Beregningen af Rente-
tabets Indflydelse paa Bidragenes Størrelse blive altfor
usikker Herefter skal altsaa de ubebyggede Arealer be-
handles noget mere summarisk end de bebyggede, hvilket
paa ingen Maade behøver at være nogen Krænkelse af
Princippet om Distriktsinddelingen som det rigligste, men
ofte bliver en positiv Bekræftelse af Princippet. Thi et
kommunalt Anlæg vil for ubebyggede Distrikter kun sjæl-
dent dreje sig om andet end Hovedledningerne, og den
fmere Nuancering vil da fremkomme af sig selv, naar
Sideledningerne for de ubebyggede Arealer senere skal
fremmes ved privat Initiativ.
Derimod er det ganske nødvendigt, at ubebyggede
Arealer, der er blandede mellem bebyggede, behandles
efter de samme Regler som disse, om ikke af anden
Grund, saa af Hensyn til de delvis bebyggede Ejendomme,
der gør Skellet mellem bebygget og ubebygget Areal
usikkert.