Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

439 mellem Interessenterne i et Kloakanlæg, kan man imid- lertid ogsaa tilfredsstille ved al lægge en Del af Anlægs- udgiften paa Kommunen, og det har derfor en meget stor Betydning, at Loven af 19. April 1907 gør dette muligt. De Kommunebidrag, som har været belalt ved de siden 1907 gennemførte Anlæg, har svinget mellem 710 °g ca. ’/s af Anlægssummen. Ved Fastsættelsen af Bi- dragets Størrelse maa man tage Hensyn saavel til den I rang, der kan være til at udjævne eller formindske de teoretisk rigtige Lodsejerbidrag, som til den Omstændig- hed, at Kommunen overtager den fremtidige Vedligehol- delse, samt ganske særlig til det Standpunkt, Kommunen indtager over for den Forpligtelse, Loven paalægger den til at udføre Anlægget og staa i Forskud for Udgifterne. Kommunen skal, naar den rejser Sagen, lægge Pengene ud, men den har Ret til selv at bestemme, hvorledes den efter fuldført Anlæg vil have Pengene tilbagebetalt af Lodsejerne, kontant i een Termin eller afdragsvis, med eller uden Tillæg af Renter. Ved alle Anlæg, der ikke drejer sig om fuldt bebyggede Arealer, og hvor Ledningerne altsaa maa beregnes for tn vis Bebyggelsestilvækst, som ogsaa bør bære sin Del af Udgiften, dér vil Gennemførelsen af en rationel Detail- fordeling blive saa meget lettere, naar Kommunen giver Henstand med Betalingen, og Byrden for Lodsejerne saa meget mindre trykkende, at Kommunens Standpunkt i denne Henseende næsten har større Betydning end dens kontante Tilskud. Selv om Landvæsenskommissionen formelt efter Lo- ven har Ret til at fastsætte Tilskuddets Størrelse, vil Kom- munen altid reelt faa en meget stor Indflydelse paa Kom- missionens Skøn gennem sit Standpunkt til Kreditspørgs- inaalet, og jeg kender intet Tilfælde, hvor Fastsættelsen af Kommunetilskuddet ikke i Virkeligheden er skel efter Overenskomst, herfra ikke undtaget det — muligvis ene- staande — Tilfælde, hvor Kommunen efter Kendelsens Afsigelse ved en Appel har søgt sit kontante Tilskud nedsat. Den Maade, paa hvilken Kommunens Tilskud kan an- vendes til Udjævning og Nedsættelse af Lodsejerbidragene, kan være ret forskellig. Hvis Forskellen mellem de dyreste og billigste Distrik- ter ikke bliver særlig stor, medens Kommunetilskuddet er rigeligt, kan man — som i Fredensborg — i det væ- sentlige opgive Distriktsinddelingen og gennemføre samme Takst for hele Oplandet. Eller man kan — som i Hørsholm-Vallerød — gen- nemføre Distriktsinddelingen for en vis Brøkdel af An- lægssummen, men for Resten bruge Enhedstakst og der- ved mindske Forskellen mellem Bidragene fra de dyreste- og de billigste Distrikter. Eller man kan samle nogenlunde ensstillede Distrikter til fælles Takst, hvad der rent skatteteknisk set kan være en Fordel, idet man saavidt muligt paaser, at intet Di- strikt faar højere Bidrag, end det vilde faa, hvis Sagen skulde gennemføres uden Konimunetilskud. Hvis Spørgsniaalet om Fordelingen af Kommunens Tilskud blev forhandlet med Lodsejerne, vilde disse sand- synligvis paasfaa, at de som ligestillede Borgere alle maatte । have samme forholdsmæssige Andel, men denne Opfattelse i er kun rigtig, hvis Anlægget omfatter hele Kommunen, og [ i saa Fald vilde det vel være naturligst, at Kommunen betalte hele Anlægget. Hvis Anlægget kun omfatter en Del af Kommunen, ligger den kommunale Interesse saa væsentligt i at sikre Gennemførelsen, al det bliver forholdsvis underordnet, om man tillige kan skaffe Interessenterne samme procentvise Lettelse for andre Skatteyderes Penge. Spørgsniaalet, om man skal søge et stort kommunalt Tilskud med begrænset Kredit og indskrænket Distrikts- inddeling eller et mindre kommunalt Tilskud med udstrakt Kredit og gennemført Distriktsinddeling, vil altid i høj Grad være et Hensigtsmæssigheds-Spørgsmaal, som afhæn- ger af Kloakoplandets Form og Bebyggelsens Fordeling. Almengyldige Regler kan næppe gives, men kun vejledende Momenter ud over, hvad foran er sagt. Hvis det naturlige Fald er utilstrækkeligt, saa Kloak- vandet maa pumpes, bortfalder en meget væsentlig Grund lil at bruge Distriktsinddeling for Pumpestationens nær- meste Opland, idet Grundene nærmest Pumpestationen ikke i deres nære Beliggenhed ved denne har noget i Natur- forholdene begrundet Krav paa at faa billigt Afløb, da Valget af Pumpestationens Beliggenhed saa ofte paavirkes al Indflydelser, der ikke har noget med Vandafledningen al gøre, som f. Eks. Prisen paa det nødvendige Areal. Selvfølgelig udelukker Pumpningen ikke Distriktsindde- ling, men den opfordrer i hvert Fald lil at regne Udløbs- distriktet nogenlunde stort. Sammenhængende, ubebyggede Arealer opfordrer stærkt til en Distriktsinddeling, for saa vidt som det i Regelen er ganske urimeligt, at den eksisterende Bebyg- gelse skulde give et større Kloakbidrag til Lettelse for Afvandingen af ubebyggede Arealer, medens det er natur- ligt og rigtigt, at de ubebyggede Arealer faar de lempeligst mulige Afvandingsvilkaar, naar deres Medtagelse kan lette Byrden for den eksisterende Bebyggelse. Dette kræver en udstrakt Kredit fra Kommunens Side, om muligt saaledes, at Hovedparten af Bidraget først betales ved Bebyggelsen. Men derved indføres for Kommunen en Risiko, som ikke bør gøres større end nødvendig, for at det ikke tilsidst dog skal blive den eksisterende Bebyggelse, som kommer lil at betale Gildet. Risikoen bliver mindst, hvis de ube- byggede Arealer faar samme eller dog nogenlunde samme Takst, medmindre de er saaledes beliggende, at man be- stemt kan forudse eller regulere den Rækkefølge, i hvilken de skal bebygges. Ellers vil nemlig Beregningen af Rente- tabets Indflydelse paa Bidragenes Størrelse blive altfor usikker Herefter skal altsaa de ubebyggede Arealer be- handles noget mere summarisk end de bebyggede, hvilket paa ingen Maade behøver at være nogen Krænkelse af Princippet om Distriktsinddelingen som det rigligste, men ofte bliver en positiv Bekræftelse af Princippet. Thi et kommunalt Anlæg vil for ubebyggede Distrikter kun sjæl- dent dreje sig om andet end Hovedledningerne, og den fmere Nuancering vil da fremkomme af sig selv, naar Sideledningerne for de ubebyggede Arealer senere skal fremmes ved privat Initiativ. Derimod er det ganske nødvendigt, at ubebyggede Arealer, der er blandede mellem bebyggede, behandles efter de samme Regler som disse, om ikke af anden Grund, saa af Hensyn til de delvis bebyggede Ejendomme, der gør Skellet mellem bebygget og ubebygget Areal usikkert.