ForsideBøgerMeddelelser Fra Lærerne V…talt I Femaaret 1912-16

Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

År: 1917

Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar Jantzen)

Sted: København

Sider: 663

UDK: 378.9 Pol

Særtryk Af Afhandlinger I Ingeniøren Og Teknisk Tidsskrift Samt Fortegnelse Over Andre Arbejder

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 672 Forrige Næste
r o Tilstedeværelsen af større, ubebyggede Arealer i Kloakoplandet aabner imidlertid et helt nyt Problem for Fordelingsvirksomheden, nemlig Spørgsmaalet om Forde- ling af Udgifterne til el Anlæg, der kun udføres i halv Størrelse. Loven af 19. April 1907 bestemmer i saa Henseende, at hvis Landvæsenskomniissionen finder, at Bekostningen ved et Anlæg bliver urimelig stor i Forhold til Ejendom- menes Værdi, kan det, naar Forholdene i øvrigt ikke er til Hinder derfor, bestemmes, at Anlægget kan udføres delvis, imod at Parihaverne forpligtes til at yde et for- holdsvist Bidrag og til, naar en senere Vendløbsret finder det nødvendigt, at udføre det manglende eller yde Bidrag dertil. En tilsvarende Bestemmelse fandtes ikke i Loven al 28. Maj 1880, og alligevel er der efter d«nne Lov tilveje- bragt Spildevandsledninger, som kun er byggede i halv Størrelse efter Oplandets endelige Behov, f. Eks. Brønshøj —Vanløse Ledningerne og Gaasebæksrenden. Disse Led- ninger blev af Kommunalbestyrelserne i Frederiksberg og København foreslaaede dobbelte, saaledes at kun den ene Halvdel straks skulde udføres, og Kloakbidragene er ved begge Anlæg fastsatte saaledes, at de byggede Ledninger kan ventes belalle ved den første Halvdel af Oplandenes fulde Bebyggelse, hvorefter man ved en ny Forretning maa træffe Bestemmelse om Bygning og Fordeling af Udgif- terne til den anden Halvdel; herved kan det tænkes, baade al den anden Halvdel kan blive forskellig i Størrelse Ira den første, og at Bidragene kan blive relativt højere eller lavere, eftersom Prisforholdene ændres, eller det viser sig. at man har skønnet urigtigt om Bebyggelsestiden og der- for beregnet Rentetabet galt. Men man vil ikke ved Sup- plering af Anlægget kunne fordre Bidrag Ira de Ejen- domme, som har betalt fuldt Bidrag til første Anlæg, medmindre Ejendommenes Bebyggelse eller Værdi for- andres. Og den samme Fremgangsmaade, tror jeg, man bør følge ved Fortolkningen af Bestemmelsen om delvis Ud- førelse i Loven af 19. April 1907, Hvis Vandløbsretterne reducerer et foreliggende Projekt, maa Bidragene redu- ceres paa samme Maade som Projektet, saa at Bidragene til de bortfaldende Anlæg bortfalder, medens der betales fuldt Bidrag til de Anlæg, som udføres. Da disse Bidrag fordeles over en Brøkdel af Oplandet i samme Forhold, som Projektel er reduceret, vil de Ejen- domme, der faar Gavn af det reducerede Projekt, i alt væ- sentligt komme til at betale samme Bidrag, som om Pla- nen var bleven gennemført i fuldt Omfang. Den fore- løbige Udskydelse af en Del af Anlægget medfører en Rentebesparelse, som i særlig Grad vil komme den ube- byggede Del af Oplandet til Gode, selv om dette ubebyg- gede Opland som Regel bør være med til at bære Rente- byrden ogsaa for den første Del af Anlægget, fordi alle- rede denne aabner det en Udsigt til hurtigere Værdistig- ning. Denne Delagtighed i Rentebyrden ved første An- læg maa paalægges de ubebyggede Oplandsdele, hvor disse er saaledes beliggende, at man ikke kan forudse, hvilke af dem der først vil naa til Bebyggelse. Kan man derimod forudse dette, saa er det rigtigere ved første Anlæg helt at udskyde de Oplandsdele, hvis Bebyggelse ligger fjernest, saa at 2det Anlæg i Virkeligheden kommer til at dreje sig om en Hovedledning for de udskudte Oplandsdele gennem den Del af Oplandet, som fik Afvanding ved 1ste Anlæg, men i øvrigt uden Interesse for de all afvandede Arealer. Om en saadan Deling kan foretages er ikke blot et bygnings-politisk Spørgsmaal, men ogsaa et økonomisk Spørgsmaal, da to Ledninger til halv Vandforing koster mere end een til fuld Vandføring, og Forskellen mellem disse to Summer maa man altsaa mindst kunne spare i Benter, for al det skal være rigtigt al udskyde Bygningen af den ene Ledning. Men Delingen er ogsaa et teknisk Spørgsmaal, da den større Ledning med samme Fald iaar større Vandhastighed end de to mindre, hvilket navnlig faar Betydning for Spildevandsstrømmen, idet den store Ledning mulig kan blive selvrensende, medens de smaa Ledninger kræver Udskylning. Er Oplandsdelene saa smaa i Forhold til det disponible Fald, at de maa betragtes som indbyrdes solidariske til Opnaaelse af en teknisk god Løsning, saa maa de ogsaa ved Fordelingen af Rente- tabet betragtes soin indbyrdes solidariske. Den nøje Forbindelse, der saaledes kan være mellem en Kloakplans tekniske Udformning og Principperne for Fordelingen af Udgifterne, viser, al det er vigtigt, baade al den projekterende Ingeniør er fortrolig med Fordelings- principperne, og at den, som skal foretage Fordelingen eller prøve en foreslaaet fordeling ai Udgifterne, er liild- stændig inde i Projektets tekniske Side. Det Billede, jeg foran har brugt, at Anlægssummen skal tilvejebringes af Kloakbidragene fra de enkelle Ejen- domme paa samme Maade, som Kloakens Vandføring sammensættes af Afløbene fra de enkelte Ejendomme, gi- ver en god Vejledning til Fordelingen over Oplandsdistrik- terne, men Regelen svigter, nrar man kommer til For- delingen over de enkelte Ejendomme inden for hvert Di- strikt. Det er for Vandforingen fuldstændig ligegyldigt, om de enkelte Ejendomme giver lidt over eller lidt under Middeltallet, naar blot dette er rigtigt: og paa samme Maade kunde del være Kommunen ligegyldigt, hvorfra Bi- dragene kom, naar blot Summen blev rigtig. Men for Grundejerne har det den allerstørste Betydning, at den de- taillerede Bidragsfordeling viser en Gradation, som sva- rer til Variationen i Ejendommenes Egenskaber, saa al Fordelingen bliver eller i alt Fald føles som retfærdig. Medens Loven af 28. Maj 1880 kun foreskriver, at Bidragene skal fordeles efter den Nytte og Interesse, som Ejendommene har i Anlægget, giver baade Tillægsloven af 19. April 1907 og den københavnske Spildevandslov mere specificerede Regler. Den første Lov foreskriver, at man ved Udgiftsfordelingen skal tage Hensyn til Ejendom- menes Areal, Værdi, Bebyggelse, de Fordele, som i øvrigt opnaas, og til den Mængde Afløbsvand, der paa Grund af Ejendommens særlige Anvendelse afgives til Ledningen. Den københavnske Spildevandslov forlanger Bidragene fastsatte under Hensyn til den Nytte, Fordel og Værdi- stigning, som Anlægget maa antages at medføre for de Ejendomme, der skal have Afløb til Kloaken; men Loven neutraliserer ganske vist noget Virkningen af disse Regler ved at tilføje, at Kommissionen i øvrigt frit kan bestemme, hvilke Principper der skal lægges til Grund ved Bi- dragenes' Fastsættelse. Til de af Lovene givne Regler kan man formentlig føje endnu to, som man næppe kan undvære ved nogen