Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16
År: 1917
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar Jantzen)
Sted: København
Sider: 663
UDK: 378.9 Pol
Særtryk Af Afhandlinger I Ingeniøren Og Teknisk Tidsskrift Samt Fortegnelse Over Andre Arbejder
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
r
o
Tilstedeværelsen af større, ubebyggede Arealer i
Kloakoplandet aabner imidlertid et helt nyt Problem for
Fordelingsvirksomheden, nemlig Spørgsmaalet om Forde-
ling af Udgifterne til el Anlæg, der kun udføres i halv
Størrelse.
Loven af 19. April 1907 bestemmer i saa Henseende,
at hvis Landvæsenskomniissionen finder, at Bekostningen
ved et Anlæg bliver urimelig stor i Forhold til Ejendom-
menes Værdi, kan det, naar Forholdene i øvrigt ikke er
til Hinder derfor, bestemmes, at Anlægget kan udføres
delvis, imod at Parihaverne forpligtes til at yde et for-
holdsvist Bidrag og til, naar en senere Vendløbsret finder
det nødvendigt, at udføre det manglende eller yde Bidrag
dertil.
En tilsvarende Bestemmelse fandtes ikke i Loven al
28. Maj 1880, og alligevel er der efter d«nne Lov tilveje-
bragt Spildevandsledninger, som kun er byggede i halv
Størrelse efter Oplandets endelige Behov, f. Eks. Brønshøj
—Vanløse Ledningerne og Gaasebæksrenden. Disse Led-
ninger blev af Kommunalbestyrelserne i Frederiksberg og
København foreslaaede dobbelte, saaledes at kun den ene
Halvdel straks skulde udføres, og Kloakbidragene er ved
begge Anlæg fastsatte saaledes, at de byggede Ledninger
kan ventes belalle ved den første Halvdel af Oplandenes
fulde Bebyggelse, hvorefter man ved en ny Forretning maa
træffe Bestemmelse om Bygning og Fordeling af Udgif-
terne til den anden Halvdel; herved kan det tænkes, baade
al den anden Halvdel kan blive forskellig i Størrelse Ira
den første, og at Bidragene kan blive relativt højere eller
lavere, eftersom Prisforholdene ændres, eller det viser sig.
at man har skønnet urigtigt om Bebyggelsestiden og der-
for beregnet Rentetabet galt. Men man vil ikke ved Sup-
plering af Anlægget kunne fordre Bidrag Ira de Ejen-
domme, som har betalt fuldt Bidrag til første Anlæg,
medmindre Ejendommenes Bebyggelse eller Værdi for-
andres.
Og den samme Fremgangsmaade, tror jeg, man bør
følge ved Fortolkningen af Bestemmelsen om delvis Ud-
førelse i Loven af 19. April 1907, Hvis Vandløbsretterne
reducerer et foreliggende Projekt, maa Bidragene redu-
ceres paa samme Maade som Projektet, saa at Bidragene
til de bortfaldende Anlæg bortfalder, medens der betales
fuldt Bidrag til de Anlæg, som udføres.
Da disse Bidrag fordeles over en Brøkdel af Oplandet
i samme Forhold, som Projektel er reduceret, vil de Ejen-
domme, der faar Gavn af det reducerede Projekt, i alt væ-
sentligt komme til at betale samme Bidrag, som om Pla-
nen var bleven gennemført i fuldt Omfang. Den fore-
løbige Udskydelse af en Del af Anlægget medfører en
Rentebesparelse, som i særlig Grad vil komme den ube-
byggede Del af Oplandet til Gode, selv om dette ubebyg-
gede Opland som Regel bør være med til at bære Rente-
byrden ogsaa for den første Del af Anlægget, fordi alle-
rede denne aabner det en Udsigt til hurtigere Værdistig-
ning. Denne Delagtighed i Rentebyrden ved første An-
læg maa paalægges de ubebyggede Oplandsdele, hvor disse
er saaledes beliggende, at man ikke kan forudse, hvilke af
dem der først vil naa til Bebyggelse. Kan man derimod
forudse dette, saa er det rigtigere ved første Anlæg helt at
udskyde de Oplandsdele, hvis Bebyggelse ligger fjernest,
saa at 2det Anlæg i Virkeligheden kommer til at dreje sig
om en Hovedledning for de udskudte Oplandsdele gennem
den Del af Oplandet, som fik Afvanding ved 1ste Anlæg,
men i øvrigt uden Interesse for de all afvandede Arealer.
Om en saadan Deling kan foretages er ikke blot et
bygnings-politisk Spørgsmaal, men ogsaa et økonomisk
Spørgsmaal, da to Ledninger til halv Vandforing koster
mere end een til fuld Vandføring, og Forskellen mellem
disse to Summer maa man altsaa mindst kunne spare i
Benter, for al det skal være rigtigt al udskyde Bygningen
af den ene Ledning. Men Delingen er ogsaa et teknisk
Spørgsmaal, da den større Ledning med samme Fald iaar
større Vandhastighed end de to mindre, hvilket navnlig
faar Betydning for Spildevandsstrømmen, idet den store
Ledning mulig kan blive selvrensende, medens de smaa
Ledninger kræver Udskylning. Er Oplandsdelene saa
smaa i Forhold til det disponible Fald, at de maa betragtes
som indbyrdes solidariske til Opnaaelse af en teknisk god
Løsning, saa maa de ogsaa ved Fordelingen af Rente-
tabet betragtes soin indbyrdes solidariske.
Den nøje Forbindelse, der saaledes kan være mellem
en Kloakplans tekniske Udformning og Principperne for
Fordelingen af Udgifterne, viser, al det er vigtigt, baade al
den projekterende Ingeniør er fortrolig med Fordelings-
principperne, og at den, som skal foretage Fordelingen
eller prøve en foreslaaet fordeling ai Udgifterne, er liild-
stændig inde i Projektets tekniske Side.
Det Billede, jeg foran har brugt, at Anlægssummen
skal tilvejebringes af Kloakbidragene fra de enkelle Ejen-
domme paa samme Maade, som Kloakens Vandføring
sammensættes af Afløbene fra de enkelte Ejendomme, gi-
ver en god Vejledning til Fordelingen over Oplandsdistrik-
terne, men Regelen svigter, nrar man kommer til For-
delingen over de enkelte Ejendomme inden for hvert Di-
strikt. Det er for Vandforingen fuldstændig ligegyldigt,
om de enkelte Ejendomme giver lidt over eller lidt under
Middeltallet, naar blot dette er rigtigt: og paa samme
Maade kunde del være Kommunen ligegyldigt, hvorfra Bi-
dragene kom, naar blot Summen blev rigtig. Men for
Grundejerne har det den allerstørste Betydning, at den de-
taillerede Bidragsfordeling viser en Gradation, som sva-
rer til Variationen i Ejendommenes Egenskaber, saa al
Fordelingen bliver eller i alt Fald føles som retfærdig.
Medens Loven af 28. Maj 1880 kun foreskriver, at
Bidragene skal fordeles efter den Nytte og Interesse, som
Ejendommene har i Anlægget, giver baade Tillægsloven
af 19. April 1907 og den københavnske Spildevandslov
mere specificerede Regler. Den første Lov foreskriver, at
man ved Udgiftsfordelingen skal tage Hensyn til Ejendom-
menes Areal, Værdi, Bebyggelse, de Fordele, som i øvrigt
opnaas, og til den Mængde Afløbsvand, der paa Grund af
Ejendommens særlige Anvendelse afgives til Ledningen.
Den københavnske Spildevandslov forlanger Bidragene
fastsatte under Hensyn til den Nytte, Fordel og Værdi-
stigning, som Anlægget maa antages at medføre for de
Ejendomme, der skal have Afløb til Kloaken; men Loven
neutraliserer ganske vist noget Virkningen af disse Regler
ved at tilføje, at Kommissionen i øvrigt frit kan bestemme,
hvilke Principper der skal lægges til Grund ved Bi-
dragenes' Fastsættelse.
Til de af Lovene givne Regler kan man formentlig
føje endnu to, som man næppe kan undvære ved nogen