Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

- 441 Form af Beskatning: at Beregningen af Bidragene skal være nogenlunde simpel, og at man i rimelig Grad skri lage Hensyn til Skatteevnen. Fordringen om Simpelhed i Beregningen har særlig Betydning over for de mange Udstykninger, som altid vil forekomme i et Kloakopland. Med Hensyn til Skatteevnen maa man fastholde, at Kloakbidrag lægges paa Ejendomme og ikke paa Personer, og det er altsaa Ejendommenes Skatteevne, man skal tage Hensyn til, og ikke Ejerens mere tilfældige Formues- omstændigheder. Inden man kan forsøge Anvepdelsén af de givne Reg- ler i Praksis, maa man imidlertid være klar over, hvor- ledes Kommunen stiller sig i Kreditspørgsmaalet, idet 1 idspunklet lor Kloakbidragels Erlæggelse spiller en saa stor Rolle, at en rationel Fordeling egentlig er umulig, naår dette Spørgsmaal ikke er afgjort. Jeg har lidligere fremhævet, al Kommunerne uden for København staar fuldstændig frit baade ved Fastsættelsen af en eller flere Terminer for Tilbagebetalingen af Forskuddet og ved Be- stemmelse af, om der skal betales Rente eller ej. 1 Mod- sætning hertil fastsætter den københavnske Spildevands- lov, at en Lodsejer kan kræve sit Bidrag fordelt over en Aarrække af indtil 20 Aar mod at betale 4 pCt. aarlig Rente af det til enhver Tid skyldig? Beløb, hvis Bidraget eller en væsentlig Del deraf fasisættes til Erlæggelse, for- inden Bebyggelse har fundet Sled. Ligeledes liar den kø- benhavnske Vandafledningskomniission Myndighed til at udsætle Kloakbidragels Betaling til et senere Tidspunkt, hvis den skønner, at en Ejendom i Øjeblikket ikke har Nytte af Anlægget, men al det senere kan bringe vedkom- niende Ejendom en Værdistigning. Del er let al se, at der kan komme Vanskeligheder med de ubebyggede Grunde, hvis Kommunen forlanger kontant Betaling, naar Anlægget er færdigt. Ved Brøns- høj—Vanløse Ledningen var Frederiksberg Kommune Participant for en Del af det nordre Landdistrikt og næg- tede at yde Grundejerne Kredit. Disse gik ind paa at er- hverve et vist Kloakareal (bebygget Areal) for deres Ejen- domme, tilsammen svarende til det reducerede Areal, som var paaregnet for det frederiksbergske Oplands Andel i den i halv Størrelse byggede Hovedledning, og gennem- gaaende erhvervede Grundejerne et Kloakareal svarende til Halvdelen af den endelige Bebyggelse, og det blev dem tilladt at afhænde eventuelt overflødigt Kloakareal til hin- anden. Denne Ordning medførte for en enkelt større Grundejer, at Vejnettet paa hans Ejendom omtrent vilde optage hele det Kloakareal, han havde erhvervet, hvis han udførte Vejanlægget paa een Gang, saa at der næsten intet blev tilovers til Bebyggelsen, hvorfor han foreløbig opgav Sagen. Det er mig ikke bekendt, hvorledes Grundejerne senere har udnyttet det disponible Kloakareal, hvis Ud- videlse næppe kan støde paa uovervindelige Vanskelig- heder, da Hovedledningen fra Aalekistehuset til Damhus- aaen er beregnet uden Brug af Forsinkelseskoefficient, saa den formentlig er stor nok til at tillade en Udvidelse af den frederiksbergske Bebyggelse, uden at der gøres Ind- greb i det københavnske Oplands Afløbsret. Med Tiden vil man vel nok komme over de formelle Vanskeligheder, der kan opstaa, fordi der mangler Lovbestemmelser om Samarbejde mellem Københavns og Frederiksberg Kom- muner i Spildcvandssager, men det foreløbig opnaaede Re- ■ sidtat opmuntrer ikke til Efterligning. Imidlertid stillede Frederiksberg Kommune sig i all væsentligt paa samme Standpunkt ved Reguleringen af 1 iovedvandløbet gennem Frederiksberg Bymark og Gaase- bæksrenden, kun med den Forskel, at Kloakbidraget — i Lighed med Vandafgiften — foresloges lagt paa Etage- arealet i Stedet for paa det reducerede (bebyggede) Areal, og at Lodsejerne fik Ret til at faa Bidrag over 100 Kr. afdragede i Løbet af 10 Aar med aarlig og 4 pCt. Rente I af det til enhver Tid skyldige Beløb. Ved at sælte en lavere Grænse for del Etageareal, som mindst skulde frigøres af Smaaejendonime, ved al omregne Kirkegaardes og offentlige Vejes reducerede Arealer lil Etageareal og ved for de store Ejendomme at fastsætte det mindste Etageareal, som straks skulde frigøres, i Forhold lil Arealernes Grundværdi lykke- des det at finde en Løsning, der forhaabentlig vil med- føre, al Halvdelen af Oplandet lil den i halv Størrelse byggede Ledning kan blive bebygget uden et for besvær- ligt Salg af frigjort Etageareal fra Ejendom til Ejendom, og uden at Ledningen bliver optaget af en Bebyggelse med relativt lille Etageareal, inden del frigjorte Etagearal er opbrugt. Tiden vil jo først vise, om delte Maal virke- lig er naaet. Valget af det vandafgiftspliglige Etageareal som Maal for Bebyggelsens Kloakinteresse var formentlig væsentligst dikteret af skattetekniske Hensyn. Det begunstiger vel stærkt Villabebyggelse paa den høje Bebyggelses Bekost- ning og passer kun daarligt ved Fabrikbygninger. Men selv om man ved en Indskrænkning her og en Tilføjelse dér kan gøre en saadan ensidig Interessemaaler brugbar, maa det dog fremhæves, at Kloakfordeling med en for ensidig Interessemaaler let kan blive Lotterispil. Baade ved Brønshøj—Vanløse Ledningen og ved Gaase- bæksrendens Regulering stillede Københavns Kommune sig liberalt med Hensyn til at indrømme Grundejerne Kre- dit. Ved førstnævnte Anlæg blev Bidraget dels lagt paa Arealet, dels paa Bebyggelsen (Assuranceværdi og bebyg- get Areal), ved sidstnævnte alene paa Ejendomsskyld- værdien af bebyggede Ejendomme, og i begge Tilfælde forfaldt Bebyggelsesbidragene først ved Grundens Be- byggelse. Senere er en lang Række Spildevandsanlæg uden for København gennemført efter del Princip, at den frem- tidige Bebyggelse i Forhold til sin Værdi maa betale samme Bidrag, som straks lægges paa den bestaaende Bebyggelse. Det har været fremført af Jurister, f. Eks. afdøde Stiftamtmand Dybdal, at det al paalægge en fremtidig Bebyggelse at betale efter sin Værdi og i det hele at efter- betale Kloakbidrag af Værdistigning egentlig var stridende mod den almindelige Regel, at Landvæsenskonimissioner skal afsige endelige Kendelser, d. v. s. Kendelser med be- stemt afgrænsede Bidrag at betale inden for bestemt af- grænsede Tidsrum. Jeg tror dog, at Fremgangsmaaden dækkes fuldstændig af Sogneraadenes Ret til selv at fast- । sætte Betalingsterniinen, og skulde dette være tvivlsomt, vil jeg haabe, at den all stedfundne Praksis maa være til- strækkelig lil at holde Retten paa den rigtige Vej, da det paa anden Vis vil blive vanskeligt at faa tilstrækkelige Bidrag af de ubebyggede Grunde paa tilstrækkelig lempe- lige Vilkaar