Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

LC I I Ejendomsskyldværdien har man faaef. en Interesse- maaler, der i sig indbefatter de fleste af de foran speci- ficerede Momenter, som man bør lage Hensyn til ved For- delingen af Kloakbidrag. At den giver en god Gradation for ensartede Ejendomme, ser man let. Det kan synes urimeligt, at den Familie, der bygger sig en kostbar Villa, maaske skal betale dobbelt saa meget i Afgift som den, der nøjes med en billig Villa, uagtet Spildevandsmængden meget nær er den samme og Regnafløbet maaske ligeledes; men tænker man sig Kloakanlægget udført og prøver al vurdere Villaernes Værdiformindskelse, hvis Spildevands- afløbet blev taget fra dem, vil man se, at Værditabet maa blive saa langt større for den kostbare end for den billige Villa, at det maa synes moderat at regne Bidragene pro- Hvis man derimod, som det i Regelen foreslaas af Kobenhavns Kommune, vil fritage alle ubebyggede Grunde for Bidrag, skal disses Værdi ikke indgaa i Ao, men der- imod i a. København gaar imidlertid en anden Vej for at sikre Forrentningen og Tilbagebetalingen, idet Hoved- stolen fordeles paa Værdien Aa + na, altsaa pr. Værdi- enhed S a ■= -— -----, Ao + na medens Forrentningen sikres ved el Aarsbidrag Ira al Be- byggelse. Bidragene een Gang for alle vil da indbringe a • I Ao + a portionale med Værdierne. Om Ejendomsskyldværdien derimod er passende In- leressemaaler for uensartede Ejendomme beror paa, om Forholdet mellem Ejendommenes bebyggede Arealer og deres Værdi pr. m2 ikke bliver altfor forskelligt, og det maa for hver enkelt Tilfælde undersøges, om den even- tuelle Forskel er tilladelig. T visse Dele af Gentofte Kom- mune f. Eks.' er Middelværdien af høj Bebyggelse ca. 3 Gange saa stor som Middelværdien af Villabebyggelse, medens de tilsvarende Bebyggelsesgrader er ca. % og (1 + r)n - 1\ r(l -j- r)n / Resten ----1--- (a0 + a Ao + na \ 0 skal indbringes ved Aarsbidragene. Er Størrelsen af disse ß pr. Værdienhed, vil deres Værdi i Nutiden være ca. %. I Valby var Værdien af Arbejdervillaer, gode Villaer og tarvelige Villaer genemsnitlig henholdsvis ca. 22 Kr., ca. 24 Kr. og ca. 19 Kr. pr. m2 af Parcelarealet, medens Bebyggelsesgraden gennemsnitlig er ca. x/8, men som Regel mindst for de bedste Villaer. Pr. Villa eller Familie bli- ver Bidraget mindst for Arbejdervillaer og størst for gode Villaer. Værdien af de høje Huse laa mellem ca. 125 og ca. 225 Kr. pr. m2, med en Bebyggelsesgrad af 1, og her blev Afvandingen altsaa forholdsvis dyr for de høje Huse, uden at man dog kan kalde det urimelig dyrt, da de har indtil 5 Beboelseslag og altsaa giver en meget stor Spilde- / (1 + r)" — 1 \° r(l+r) vandsmændge. For ubebyggede Grunde, som skal give Bidrag efter Værdien, er det rigtigst, at de dyreste Grunde betaler mest, fordi den højeste Grundpris er et Udtryk for, at Grunden ventes hurtigst bebygget og altsaa først faar Gavn at Kloaken. Til Fastsættelse af Bidragsprocenten maa man skønne om Værdien af den tilkommende Bebyggelse, om den Tid, der medgaar lil Bebyggelsen, og om den aarlige Værdi- tilvækst. Er Værdien af den eksisterende Bebyggelse i et Distrikt A„, af den aarlige Tilvækst a i n Aar, vil Vær- dien af den samlede Bebyggelse henført lil Nutiden blive C5 + o < II (1 + r)n — 1 r-(l + r)n og for denne Værdi skal Distriktets totale Bidrag S for- deles, saa Bidraget pr. Værdienhed bliver S S > o + fid (1 + r)n — 1 r(l 4- r)n Den fremtidige Bebyggelse kommer da fra sin Tilblivelse til at deltage i Forrentningen i samme Forhold som den eksisterende. Hvis de ubebyggede Ejendomme skal betale efter deres Værdi, vil denne indgaa i Ao, men ikke i a. under den Forudsætning, at den eksisterende Bebyggelse betaler Aarsbidragel n Gange bagud, medens det nte Aars Værditilvækst kun betaler Bidraget een Gang for alle. Formelen ændres lidt, hvis man lader Aarsbidragel f. Eks. forfalde ved Begyndelsen af hvert Aar, eller det f. Eks. først kan opkræves % Aar senere, fordi der skal Tid til Udregning for de nye tilkommende Ejendomme. Metoden har den Fordel, at den giver Kommunen større Sikkerhed for at faa sine Penge, men den lægger efter mil Skøn en vel stor Byrde paa den bestaaende Bebyggelse og kræver for lidt af de ubebyggede Grunde. Selve den Omstændighed, at de ubebyggede Grunde ikke skal betale noget som helst før Bebyggelsen, gør denne Fordelingsmaade populær blandt de ubebyggede Grundes Ejere, men man mister paa den anden Side deres Medvirken i Diskussionen om Fordelingen, fordi de bliver ligegyldige, naar Bidraget helt udsættes. En Landvæsenskommission er ganske vist friere stil- let end de almindelige Domstole, der kun kan tage Hensyn til Sagens Akter, medens Landvæsenskommissionen selv kan tilvejebringe Akter, hvis den anser det for nødvendigt, og altsaa skønne uden for de fremsatte Forslag og Paa- stande. Men (1er skal stærke Grunde til at forandre et Fordelingsforslag, naar Lodsejerne slaar sig til Ro med det og tilsyneladende er tilfredse. Efter mit Skøn vil det i mange Tilfælde være rigtigt at give de ubebyggede Grunde en endnu større Andel i Forrentningen end den, man opnaar ved at lade dem betale straks i Forhold til deres Værdi, hvilket man let kan opnaa ved at fordele en vis Brøkdel af Anlægssummen ensformigt over alle Ejendomme i Fonhold til deres Areal uden Hensyn til. om de er bebyggede eller ubebyggede. Dette forandrer ikke Bidragene for de Ejendomme, som netop har Mid- delværdien af samtlige Ejendomme, men letter Byrden for de værdifuldere og forøger den for de mindst værdifulde og derfor særlig for de ubebyggede.