ForsideBøgerMeddelelser Fra Lærerne V…talt I Femaaret 1912-16

Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

År: 1917

Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar Jantzen)

Sted: København

Sider: 663

UDK: 378.9 Pol

Særtryk Af Afhandlinger I Ingeniøren Og Teknisk Tidsskrift Samt Fortegnelse Over Andre Arbejder

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 672 Forrige Næste
- 443 - Det gælder nu om at passe, at ikke Byrden bliver for stor for de ubebyggede Grunde. Man kan danne sig et Skøn herom ved at undersøge, hvor stor en Brøkdel af de Grunde, som sidst bliver bebyggede, man kan regne aldrig vil naa til Bebyggelse, uden at Byrden for disse Grunde i alt f. Eks. bliver større end for den eksisterende Bebyggelse, som maa betale Aarsbidrag i hele Byggepe- rioden. Ad denne Vej er man f. Eks. for et Par af Kloak- oplandene paa Amager kommen til Arealbidrag af 7,5 à 10 Øre pr. m2, hvorved mellem 20 og 25 pCt. af Rente- tabet er overført fra Bebyggelsen til Arealet. En Fordeling efter Areal er i øvrigt ikke ukendt for Københavns Kommune, der gentagne Gange har foreslaaet Omkostningerne ved Sideledninger fordelte alene efter Areal og kontant betalte efter Udførelsen. Hvis alle de til Side- ledningen hørende Grunde har nogenlunde samme Dybde og ikke trænger til yderligere Sideledninger for al faa fuld- stændig Afvanding, er der ikke væsentlige Indvendinger al gøre mod en Fordeling efter Areal, da Afvandingen bliver effektiv samtidig for alle Grunde, og alle faar samme Ad- gang til at bygge straks. Er enkelte Grunde saa dybe, at de maa have særlige Sideledninger, bør Fordelingen efter Areal kombineres med et Façadebidrag, hvorved Baggrun- dene kan faa en passende Lettelse, og jo større Forskel der er paa Grundenes Adgang til den nye Ledning, desto mere nødvendigt bliver det at bruge en blandet Fordeling ved et Arealbidrag, der forfalder straks, og et Værdibidrag, der suppleres ved Bebyggelse. Almindelige Regler om Størrelsen af et samtidigt Areal-og Værdibidrag kan næppe gives, da man kun kan bedømme en Fordeling ved at se i Detailler, hvorledes den virker. En særlig Vanskelighed volder ofte Spørgsmaalet om Bidrag fra offentlige eller private Veje. Københavns Kom- mune foreslaar allid et Bidrag fra de offentlige Veje i Forhold til deres reducerede Arealer, hvilket er fuldkom- men korrekt, da Vejene beslaglægger en vis Del af Kloa- ken, som derfor ikke bør betales af andre Lodsejere. Amtskommunerne nægter sædvanlig at betale Bidrag, og faar de et saadant paalignet, appellerer Amtsraadet ofte Sagen til en Overlandsvæsenskommission. Ved mange Sager har Landvæsenskommissionen derfor afholdt sig fra at lægge Bidrag paa Landevejene dels i Erkendelse af Haabløsheden derved, dels som en Anerkendelse af Amts- raadenes formelle Ret til at nægte Deltagelse i et Vand- । afledningsanlæg, for hvilket det erklærer ikke at have Brug. I et enkelt Tilfælde (Fredensborg) har Kommis- sionen udtrykkelig undtaget Landevejene som bidrags- pligtige og henvist dem til selv ved Vandløbsretterne at skaffe sig Afvanding, hvis de fik Brug derfor, og fritaget Sogneraadet for Forpligtelser til at udvide Ledningen til Brug for Landevejene, og denne Kendelse er da ikke ] bleven appelleret. i I et andet Tilfælde (Birkerød) har man gjort Lednin- 1 gerne store nok til al tage Vejvandet, men imidlertid lagt I Bidraget paa Sogneraadet, der maatte slaa i Forskud for i Beløbet, til Amtsraadet fik Brug for Afvandingen, f. Eks. ( naar Vejen maatte udvides af Hensyn til Automobilfærd- r selen. Denne Kendelse blev appelleret, fordi det i Kendel- ; sen var anført, hvor stort Bidrag Sogneraadet skulde give 1 for Landevejen, og ved Apellen har Amtsraadet opnaaet, ; at Størrelsen af dets Tilskud skulde bestemmes ved fri ; Forhandling mellem Amts- og Sognekommunerne. ; Ved en af de sidst afgjorte Sager (Hørsholm—Valle- • rød) har Amtsraadet dog frivillig tilbudt et — ganske vist beskedent — Bidrag til Kloakerne, som saa er accep- i teret af Landvæsenskommissionen, og det er forhaabentlig et Tegn paa, al en bedre Erkendelse af Vejenes Brug for Kioaker er ved at arbejde sig frem. For offentlige Biveje vil Spørgsmaalet i Regelen falde bort, idet Bidraget for Vejene regnes indbefattet i det kon- tante Tilskud, som paalægges Sogneraadet. For de private Veje har Sagen udviklet sig saaledes, at Bidraget for dem i Regelen bortfalder eller rettere be- regnes under de tilstødende Grundes Bidrag. Dette er kun rigtigt, hvor Vejen ejes af de tilstødende Grunde, hvilket ofte er Tilfældet; hvor Vejene derimod gennem Vejafgifter er et Aktiv i den oprindelige Vejejers Haand, burde de utvivlsomt betale et særligt Kloakbidrag, men Vanskeligheden ved at konstatere Ejendomsforholdene ved de forskellige private Veje, og den store Uensartethed, som hersker i saa Henseende, har bevirket, at man er endt med at opgive Sagen, saa alle private Veje formelt fritages for Bidrag. Til Slutning skal jeg endnu fremhæve, at den store Variation i Omkostninger, Bebyggelse og Ejendomsværdier, som de forskellige Kloakanlæg frembyder, gør det nød- vendigt, at alle Principper ved Fordeling af Kloakudgifter maa benyttes eum grano salis, da en mekanisk Anvendelse af et enkelt, eller en tilfældig Sammenblanding af for- skellige Principper let kan føre paa Afveje. Det er en Selvfølge, at Resultaterne af ca. 10 Aars Anvendelse af de foran omtalte Principper paa en tem- melig lang Række Kloakanlæg i flere Tilfælde har ført til Appel til Overlandvæsenskommission. Dog har noget egentligt Principspørgsmaal næppe været appelleret, og jeg tror ikke, al de afsågte Overlandvæsenskommissions- kendelser paa noget Punkt har skabt Præcedens, som man maa bøje sig for i senere Sager. Det har dels været Spørgsmaal om Erstatning for Servitut og midlertidig Skade, som ikke kan skabe Præcedens, dels Spørgsmaal om private Ledningers Overgang til det offentlige, og paa disse Punkter har Afgørelsen undertiden været en saadan, at det vistnok er heldigt, at Overlandvæsenskommissionen kun er højeste Ret for den enkelte Sag, og at dens Dom umulig kan have samme Betydning, som en Højesterets- dom har i den almindelige Retspleje. En enkelt af disse Afgørelser, hvorved et Sogneraad blev dømt til som An- lægsbestyrelse at optage et temmelig stort, privat Led- ningsnet som offentlige Ledninger og mod en ret betyde- lig Erstatning, uagtet der ikke skulde føres fremmed Vand til de private Ledninger, giver den betydningsfulde Lære, at ingen Regel for Kloakfordeling er god nok til at taale en Anvendelse uden Kritik.