Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

344 Meddelelse LIL Lidt om Antenners effektive Modstand. Af P. O. Pedersen. 1. Antenners effektive Modstand er -j- særlig ved store Radiostationer — et baade meget vigtigt og meget vanskeligt Spørgsmaal. Det er vigtigt bl. a. fordi Antennens effektive Modstand er afgørende fol- dens Virkningsgrad. Herved forstaar vi Forholdet mellem den i Form af elektromagnetiske Bølger ud- straalede Energi og den samlede Energi, der fra Højfrekvensgeneratoren er tilført Antennen. Kaldes Antennens totale, effektive Modstand Ra, medens den til Udstraalingen (Radiationen) svarende Mod- stand betegnes ved Rrad, bliver Virkningsgraden r/ følgelig bestemt ved: II e r a. For en Antenne, hvis effektive Højde1) er H, er den til Bølgelængden 2 svarende Radiationsmod- stand bestemt ved2) : IH\2 Rrad = 1600 ) (Ohm) (2) For de store Bølgelængder, man benytter — og nødvendigvis maa benytte — ved Telegrafering over meget store Afstande, bliver Rrad meget lille. Gan- ske vist søger man ogsaa at gøre H saa stor som mulig, men her støder man desværre ret snart paa praktiske Vanskeligheder. Et af de højeste Maste- anlæg findes paa Stationen i Tuckerton ved New York, der har en Mastehøjde paa 250 m. Dens effek- tive Højde er dog ikke over 175 m, og man vil næppe foreløbig turde gaa væsentlig videre end til en effektiv Højde paa 200 ni, der vil kræve en Maste- højde paa omkring 300 m. Paa den anden Side vil man for Afstande over 5000 km ikke med Fordel kunne anvende Bølgelængder synderlig under 8000 m. For langtrækkende Stationer bliver derfor ifølge (2) som Regel Riad<Zi Ohm. I de allerfleste Til- fælde anvendes lavere Antenner, saaledes at Radia- lionsmodstanden er langt under 1 Ohm. Derimod er en Antennes totale, effektive Mod- ') En Antennes »effektive Højde«: er ret vanskelig at be- stemme; men derom nærmere ved en anden Lejlighed. Den er i hvert Fald mindre end Antennens største Højde over Jordoverfladen og mere behoves ikke i den her behandlede Sammenhæng. 2) Se f. Eks. »Electrician«, 8. Aug. 1913, Side 741. stand praktisk talt altid over 2 Ohm og som oftest en hel Del større. Sætter vi q; + £ aq II s o; s (3) saa er Rrad praktisk talt altid mindre end den til Tabene svarende Modstand R'e>, som Regel endda meget mindre. Antennens Virkningsgrad er derfor ved store Stationer meget ringe, altid under 50 pCt. og ofte under 10 pCt. Dette Forhold er ikke alene uheldigt, naar Sta- tionen virker som Sender, men ogsaa under Mod- tagelse er den ekstra, overflødige Antennemodstand skadelig. Der er derfor al mulig Grund til nøje at undersøge alle de Forhold, der kan bevirke en For- øgelse af R'a, og derigennem skaffe Klarhed over, hvad man skal gøre for i et givet Tilfælde at redu- cere R'a> saa meget som muligt. Spørgsmaalet er vanskeligt, fordi der er saa overordentlig mange Kilder til Forøgelse af R'm. Her skal nævnes: Tab i Spoler og Kondensatorer, der indgaar direkte- i Antennen, Tab paa Grund af Modstanden i selve Antennetraadene, Tab ved Coronaeffekt o. Ign., Tab i Jorden, der navnlig ved et utilstrækkeligt Jordnet kan blive meget stort. Jeg skal ikke her komme nærmere ind paa disse Tab, der omtales i de fleste Bøger om traadløs Telegrafi, om end som Regel paa en ret utilfredsstillende Maade. Jeg vil derimod gaa over til at omtale et Par andre Tabskilder, der til- syneladende ikke har været Genstand for den Op- mærskomhed, de fortjener. 2. Som Indledning hertil vil jeg betragte et meget simpelt Vekselstrømsprobleni. Mellem A oi» R i Fig. 1 er indskudt en tabsfri Kondensator med Kapacitet Co. Parallel med Co er indskudt en an- den Kondensator med Kapacitet C. Ogsaa denne Kondensator er tabsfri, men i dens Tilledning findes