Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

464 Nyniindegab Kro. riode gjorde man og Strømforholdene i Udløbet, nærmest af Hensyn til Fi- skeriet og da navnlig Havfiskeriet. De første Forsøg be- stod hovedsagelig i at lette Passagen for det ud- og ind- gaaende Vand ved Opmudring af Renden, der, som nævnt, var over 15 km lang, idet de værste Opgrundinger søgtes fjernede. Alle disse Arbejder forslog imidlertid paa langt nær ikke, hvorfor man efterliaanden gav dem op og i Midten af det forrige Aarhundrede besluttede al grave et nordligere Udløb, lidt syd for B j e r r e g a a r d (se Fig. 3). Det kostede noget over 3000 Rd., men lukkedes kort Tid efter, at det var blevet aabnet. Siden den Tid er der fra mere eller mindre sag- kyndig Side fremkommet det ene Forslag efter det andet, støttet snart af de i den nordlige Del af Fjorden bosiddende Lodsejere, snart af et sydligt Parti, snart af Fiskere, snart af Landbrugere, alt efter de Interesser, der vilde blive be- rørte eller mentes at ville blive berørte. Endelig i 1892 i blev der paa Statens Bekostning gravet et nyt Udløb ud for Nymindegab Kro, samtidig med at det gamle Udløb, »Nyminde«, blev lukket ved en Dæmning. Dette nye Ud- løb lukkedes adskillige Gange af Havet: i Somrene 1893, 1895 og 1896, hvorfor der naturligvis fremkom hyppige Klager og Andragender om Sikring af Udløbet ved Moler eller lignende. I 1898 anskaffedes et Sandpumpeskib. Dette Far- tøj, »Nymindegab«, fik til Opgave at oprense Ny- mindestrømmen og, naar Vejrforholdene tillod det, selve j Udløbet. Og det maa siges, at siden den Tid har Udløbel I ikke i længere Tid været lukket, idet der i Regelen kunde maales en Mindstedybde af 1,5 m paa Havbarren foran Udløbet. I de følgende Aar dannede Udløbet yed Nymindegab ] Ringkøbing Fjords Forbindelse med Vesterhavet. Som Sejlløb var det naturligvis meget ufuldkomment, lukket, i som det nu og da var om Sommeren, og i alt Fald med en meget ringe Indsejlingsdybde; men i det hele gav Ud- løbet dog Fjorden en tilstrækkelig Afvanding. Tilfreds med Forholdene var man — selvsagt — ikke. Ønskerne om en Forbedring af Forholdene, særlig af Hensyn til det søgaaende Fiskeri, ved en Gennemskæ- ring af Tangen Nord paa ved Hvide Sande, blev, navnlig af Beboerne i de nordlige Egne og i Ringkøbing, mere og mere højrøstede. Fra Vandbygningsvæsenets Side udtaltes der af tekniske Grunde alvorlig Betænkelighed imod en saadan Gennemskæring, ligesom de i den sydlige Del af Fjorden boende energisk modarbejdede Gennem- I denne halvlredjehundredaarige Pe- begge Sider af Kanalen. Efter al Entreprenørerne ved adskillige Forsøg paa at for-bedre Dybde- , Hjælp af en Sandpumper havde tilendebragt det Arbejde, der paahvilede dem, overlog Staten Pumpefartøjet, der fik Navnet »Frem«, og dette Fartøj fik til Opgave at fore- tage den egentlige Aabning ved at fjerne den tilbagevæ- førelsen af Hvide-Sande Kanalen. Nordpartiet var imid- i fat. Kl. 2 om Natten var Bredden 5 m og Strømhastig- lertid det stærkeste, og i Rigsdagssamlingen 1908—09 be- vilgedes der 127 000 Kr. lil »forsøgsvis at tilvejebringe et aabent, ubeskyttet Udløb ved Hvide Sande«. Den 3. Oktober 1908 paabegyndtes Arbejdet. Kana- lens hele Længde blev ca. 900 ni (Holmslandstangens Bredde paa dette Sted), hvoraf de 830 m udbødes i En- treprise, medens Udgravningen paa en mindre Strækning ved Havkysten ligesom ogsaa selve Aabningen udførtes af VandbygningS'Væsenet selv. Kanalen udgravedes lil en Bredde i Vandlinien af 26 ni og en Dybde af 2,5 m og med et Skraaningsanlæg af 1 à l1/4. Der var i alt ca. 200 000 ni3 Sand at bortskaffe, som oppumpedes paa , den 180 m, i Slutningen af samme Aar 260 m, medens rende, imod Havet vendende Del af Klitten. Fig. 4 og Fig. 4. Fig. 5 viser Kanalen, nogle Timer før den blev aabnet, henholdsvis set udefra og indefra. I Slutningen af Fe- bruar 1909, da man omsider var naaet ud lil en Afstand Fig- 5- af 50 ni fra Kystlinien, fandtes der i Fjorden en Vand- sland i Forhold til D. M. V. af “r 0.4 og i Havet 0.7, Faldet altsaa i alt 1.1 : 50 = 0.022, som efter Beregningen skulde give en Hastighed, tilstrækkelig stor til at udskære Bund og Sider i en Rende ud til Havet. Efter et mislyk ■ket Forsøg den 1. Marts lykkedes det omsider den 3. Marts om Aftenen at faa aabnet, efter at der om Efter- middagen ved Hjælp af Spader, Trillebøre, Sandplove ni. m. var gravet en et Par Meter bred Rende, ligesom ogsaa Sandpumperen hjalp til ved at sende en Skylle- strøm igennem Renden. Henad Midnat tog Strømmen heden saa stor, at yderligere Arbejde maatte indstilles. Renden udvidede sig nu saa stærkt, at man i største Hast maatte gaa i Gang med at bjærge Materiellet ind i Fjor- den. Paa 5 Timer var Udløbets Bredde forøget til 20 ni, og i Løbet af den følgende Dag havde Udløbet naaet samme Bredde som selve Kanalen, altsaa 26 ni, samtidigt med, at Strømhastigheden maaltes til 3 m pr. Sekund eller omtrent til 6 Miles Fart. Kanalen voksede fra nu af saavel i Henseende til Bredde som til Dybde. I Slutningen af 1910 var Bredden vokset til 80—100 m, allerede i Begyndelsen af 1911 var