463
er karakteristisk for de fleste Udløb paa Jyllands Vest-
kyst, maa fortrinsvis søges i Nordveststormens overvej-
ende Styrke. Sand og Grus løres Nord fra ned langs
Kysten, saaledes at der foran Udløbet danner sig en Tunge
mens Hastighed, der bestemmes af Vandtrykket og Mod-
standen, svækkes. Derved f'aar Materialbevægelsen i Ha-
vet yderligere Overmagt, og Vandringen freniskyndes. Det
er dog ikke altid, at Vandringens Retning har været syd-
Fig. 3.
i landfast Forbindelse med Nordsiden af Kanalmundingen.
Efterhaanden som denne Tunge forlænges, presses det ind-
og udgaaende Vand over imod Kanalmundingens Syd-
side, af hvilken der bortskæres Land, saaledes at Resul-
tatet bliver, at Kanalen drejer eller vandrer imod Syd.
Det er let at forstaa, idet Mundingen paa Fjordsiden jo
ikke flytter sig nævneværdigt, at Kanalen derved bliver '
længere og længere, hvoraf atter følger,
lig. I Perioder, da sydlige Storme har Overtaget, kan
Kanalen gaa mod Nord. Vi har da ogsaa Eksempel paa,
at det gamle Udlob ihar bevæget sig Nord paa, saaledes i
Tiden omkring 1813 og 1845 henholdsvis 1 og 2 km.
Men i det store og hele var Bevægelsen sydgaaende med
én gennemsnitlig aarlig Hastighed af 50—100 m,
Omkring 1880 havde Udløbet tilbagelagt en Stræk-
at Kanalstrøm- | ning af noget over 15 km og laa nu ca. 1 Mil syd for