Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

sesudgifter ned. Her gælder kun eet: Enten—Eller. Om ikke de tilstrækkelige Midler paa Forhaand stilles til Dis- j position, bør Teknikerne ikke lægge Arbejde, Navn og Ansvar til Anlæg af en Vestkysthavn. Hvad her er sagt om Havne gælder ogsaa for alle de Fjorde og Indvande, som man i Tidens Løb har for- ; søgt paa en eller anden Maade at give et Afløb til Ve- sterhavet. Blandt de bekendteste af disse skal jeg blot nævne: Flade Sø, Nissum Bredning (Limfjor- den) , Nissum Fjord, Ringkøbing Fjord, Far- vandet imellem Fanø og Fastlandet o. fl. a. (Fig. 2). Udløbene vil kunne sikres paa en for alle Parter og for alle Interesser betryggende Maade, naar blot de nødvendige Pengemidler paa Forhaand stilles til Dispo- ! sition. Men saa godt som overalt har man enten efter dybe Skuffelser givet Sagen op eller først gennem senere tilkomne, store pekuniære Ofre, der stadig fortsættes, naaet et tilfredsstillende Resultat. Ved Nissum Fjord er der bortkastet betydelige Summer uden noget egentlig positivt Resultat, og Udløbene for Ringkøbing Fjord og i i ganske særlig Grad Limfjordens Udløb, Thyborøn Kanal, ' staar jo allerede Statskassen i betydelige Summer. En Fejl eller Svaghed, der har hæftet ved Star- ten af alle disse Foretagender, er, at Budgettet paa | Forhaand har været lagt' for lavt. Dette kan skyldes ! manglende Kendskab og Erfaring ligesom ogsaa nogen | Optimisme — for Optimist bør man være, naar man ar- bejder paa Jyllands Vestkyst — i Forbindelse med nogen Ængstelse for at se Sagen lige i Øjnene. Visse opportune Hensyn hos de interesserede Parter kan maaske' ogsaa have været medvirkende; thi det siger sig selv, at det gav- ner ikke Iværksættelsen af et stort og kostbart Fore- tagende, naar Prospektet viser Udgifter i den nærmeste Fremtid, der selv for et Budget som den danske .Stats maa siges at spille en Rolle. Det er f. Eks. ikke helt sikkert, at Staten i sin Tid havde skredet til Iværksættelsen af den vestjydske Kystsikring, om Udgifterne paa Forhaand var blevet kalkuleret til eftei- 40 Aars Forløb at løbe op lil niere end 10 Millioner Kroner. Og dog er jeg ikke i Tvivl om, at Statskassen, naar henses til Fiskeriet paa Thyborøn Kanal, der er et af de betydeligste i Lan- det, og til de mange andre Fordele, der direkte og in- direkte er knyttet til Limfjordens Udløb i Vesterhavet, har faaet mere end fuld Valuta for de udgivne Penge. Har Spørgsmaalet om Udløbsforholdene paa de nævnte Steder af Jyllands Vestkyst været behæftet med Skuffelser og været præget af Usikkerhed, gælder dette i ganske særlig Grad for Ringkøbing Fjords Vedkom- mende. Inden jeg kommer nærmere ind paa en Skildring af de nuværende Forhold, bliver det for Orienteringens Skyld nødvendigt, at jeg giver en, for øvrigt ganske kort Oversigt over forskellige geografiske og hydrometriske Forhold samt nogle historiske Data vedrørende Fjorden* 1). R i n g k ø b i n g F j o r d (se Fig. 3), der adskilles fra Havet ved den ca. 1 km brede H o 1 m s 1 a n d s Klit, er ca. 30 km lang og 15 km bred og har et Vandareal af *) Nogle af disse Tal er tagne fra Referatet af et af Ingeniør Ishøy i Ingeniørforeningen holdt, særdeles oplysende Foredrag om Ringkøbing Fjord. Det findes i »Ingeniøren« 1908, Nr. 10 og indeholder desuden adskillige Oplysninger, som her er udeladte. ca. 300 km2 eller henved Kvadratmil, d. v. s. et Areal halvt saa stort som Bornholms. Fjorden er opfyldt af talrige flade Grunde, og ud for disse er Dybderne omkring 3 m. Den største Dybde, 5 m, findes ud for Stau n i n g Pynt. Middelvandslanden i Fjorden var før Hvide Sande Kanalens Aabning ca. 30 cm højere end Havets Middelvandstand, men sænkedes derefter en Snes cm. Flodskiftet i Havet er ca. 80 cm. Fjordbunden be- staar af Sand, dækket af et Lag Dynd af forskellig Tyk- kelse. Fjorden modlager Afløb fra et overordentlig stort Op- land, ca. 3400 km2 eller henved 60 Kvadratmil. Den be- tydeligste Vandmængde tilføres den fra Skjernaa. der er ca. 13 Mil lang og har en Vandføring af 20—30 m3 *. Medens Middeltilstrømningen om Sommeren udgør ca. 24 ms pr. Sekund, samtidigt med at Fordampningen af Fjordvandet kan anslaas til ca. 16 m3 pr. Sekund, vil en stærk Vintertilstrømning kunne løbe op til 2—300 m3 pr. Sekund. Stadil Fjord afvandes gennem den lille Aa Vonaa til Ringkøbing Fjord. Man forstaar saaledes, al Ringkøbing Fjord nødven- digvis maa have et Afløb til Vesterhavet. I tørre Somre vil den lukkede Fjord ganske vist ikke stige synderligt. Regner man med de fornævnte Tal, vil saaledes Vand- standen i den lukkede Fjord om Sommeren kun stige ca. 3 mm i Døgnet eller, naar der ses.bort fra Fordampningen: 7 mm i Døgnet; i Løbet af en Sommermaaned ’allsaa mel- lem 10 og 20 cm. Om Vinteren vil derimod Vandstanden i et Døgn kunne stige over 7 cm og i Løbet af en Uge benved % m. Men hvor skal Afløbet være, og hvorledes skal det være? Skal det ligge Syd paa eller Nord paa, ved Ny- mindegab, ved Gødelen (lidt nord for Nymindegab Kro), ved Hvide Sande eller endnu nordligere? Skal Udløbet forsynes med en Sluse, eller kan man lade det være aabent, blot forsynet med nogle Moler lil Indsnævring og Sikring af Kanalen, eller behøves der maaske slet intet andet end en Kanal uden Moler og uden Sikringsværker? Ja, alt dette har de officielt og mindre officielt sagkyndige været uenige om, og denne Omstændighed i Forbindelse med de mange, til Dels modstridende Interesser, der helst saa vidt muligt skulde tilfredsstilles, har bevirket en ikke ringe Forvirring. Denne Uenighed inden for Sagkundskaben og imellem de i Afløbsforholdene interesserede Parter, og som skabte en tilsvarende Usikkerhed og Famlen hos Bevillingsmyn- dighederne og maaske som Følge deraf en vis Ulyst til at ofre synderligt paa de foreslaaede Arbejder, kan man iagttage langt tilbage i Historien. De første paalidelige Efterretninger om Ringkøbing Fjords Udlob er ifra det 17. Aarhundrcde. Udløbel synes da at have ligget tværs ud for Skjernaa Flodens Udløb i Fjorden. Her har det holdt sig i mange Aar, idet der maa have været en vis Ligevægt imellem Kyststrømmens og Bølgeslagets Magt paa den ene Side og det udstrøm- mende Fjordvands Kraft paa den anden Side. Men efter- haanden har Opgrundingerne saavel i Fjorden som i Ha- vet tiltaget mere og mere. Strømhastigheden i Kanalen er blevet svagere, hvorved Materialbevægelsen i Havet har faaet Overtaget, og Udløbet har da bevæget sig og flyttel sig imod Syd. Aarsagen til denne Vandring imod Syd, der