Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

- 466 - lerne var saa godt som fuldførte (Fig. 9) —, indtil vi kom hen i November Maaned. Gennemstrømningsaabningen var | paa dette Tidspunkt ca. 35 m bred og havde en Dybde af ca. 3.5 m. Man tænke sig nu disse saa godt som stive Moler [ anbragte oven paa »Bundsikringslaget«, der i Virkelighe- den hov'edsagelig bestod af Sand. Paa disse Moler virkede I Strømmen, den ind- og udgaaende Sirøm, uafbrudt. Der, arbejdede sig ind under Molen imellem denne og Sand | laget, dannede saa at sige Tunneler i Sandet, hvorover den j forholdsvis stive Mur bar frit og var i Stand dertil, saa j længe Undermineringerne ikke havde antaget større Di mensioner. Da Molerne var ganske ude af Stand til succes | sivt at give sig og synke efter, hvorved Undermineringerm | kunde være blevet stoppede, efterhaanden som de dannede sig, var der i Virkeligheden, som det fremgaar af Fig. 9, j intet at se paa Molerne, medens Undermineringen foregik, i Fig. 9 Saa indtraf der Natten mellem den 3. og 4. November 1913 en Stormflod med ca. 2 m Højvande (Fig. 10), der bortrev de yderste Ender af Molerne og forøgede Dybden i Gennemstrømningsaabningen til henved 7 m. Fjorten Dage efter, den 18.—19. November, indtraf en ny Storm- flod af samme Styrke, under hvilken der paa een Gang sank ca. 47 m af den nordre Mole og ca. 17 m af den søndre Mole, medens Bunden i Gennemstrømningsaabnin- gen bortreves til en Dybde af ca. 14 m. Allerede den 4. December bortreves under en tredje Stormflod yder- ligere 10 m af den nordre Mole, medens Dybden i Gen- nemstrømningsaabningen samtidigt forøgedes til noget over 15 m. Fig. 11 viser de tilbagestaaende Dele af Molerne efter Stormfloderne. Det var nu øjensynligt, at Sikringsarbejdet var mis- lykket, og at der, naar Kanalen skulde sikres paa betryg- Fig. 10. gende Maade, maatte søges bevilget yderligere Pengemid- ler ud over de noget over 1 Million Kroner, Udgifterne ved Hvide Sande Kanalen nu var løbet op til. Fig. 11. Sagen blev taget op til fornyet Undersøgelse og Drøf- telse, og der fremkom ikke mindre end 6 Forslag, som hvert for sig i mere eller mindre Grad tog Hensyn til de saa mange forskelligartede — undertiden modstridende — Interesser og Ønsker, der gjorde sig gældende. Jeg skal angaaende disse Interesser bemærke føl- gende: 1. Landbruget kræver et passende Afløb fra Fjordvandet, idet dog en særlig lav Vandstand som Helhed ikke kan siges at være ønskelig. Paa den anden Side gælder det i høj Grad om at hindre de store Højvande, der vel om Vinteren gennemgaaende ikke anses at gøre synderlig Skade (til Dels endogsaa er ønskelige for Engenes Skyld), men til Gengæld om Sommeren er absolut skadelige og til stor Ulempe.