Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

I 5 I 2. Fiskeriet kræver dels en stor P'iskebestand i Fjorden, dels en nogenlunde nem Adgang til Hav- fiskeri med Kanalen som Basis, altsaa en sejlbar Kanal. 3. Endelig ønsker Ringkøbing By af let forstaae- lige Grunde en sejlbar Forbindelse med Vesterhavet, ligesom ogsaa at denne Forbindelse ikke ligger for langt fjernet fra Byen. For saa vidt er Sagen jo forholdsvis simpel; men i Virkeligheden er Forholdet ingenlunde klart. Engjorder er f. Eks. ikke alle ens, ligesom Anskuelserne om Engdrift og specielt Engvanding — i alt Fald imellem Praktikere — heller ikke. Engene ligger ikke alle lige højt; de højere Engarealer taaler og kræver en højere Vandstand end de lavere beliggende. Og for de Arealers Vedkommende, der ligger i samme Niveau, er det ikke ved Ringkøbing Fjord utænkeligt, at een Ejer ønsker sin Eng sat under Vand om Vinteren, en anden ønsker den kun overrislet en Gang imellem, og en tredje ønsker sin Jord ganske beskyttet imod Oversvømmelse !’ At tilfredsstille alle tre Parters Ønsker med den samme Vandstand i Fjorden er natur- ligvis umuligt, medmindre hver Englod behandles for sig med Diger og ^Sluser, og det er en Udgift, som for mange er uoverkommelig, rent bortset fra, at en saadan Ordning ikke altid er teknisk gennemførlig. Hvad angaar Fjordfiskeriet, da er det jo en Kends- gerning, at dette særlig for Rødspættefiskeriets Vedkom- mende har taget et stort Opsving siden Hvide Sande Ka- nalens Aabning. Men fiskerikyndige Folk mener dog, at Tilførselen af det salte Vand til Fjorden i det lange Løb vil virke skadeligt paa Fiskebestanden. Paa den anden Side vil næppe nogen kunne benægte, at det søgaaende Fiskeri med Motorfartøjer, der meget hurtigt dannede sig paa Basis af den sejlbare Hvide Sande Kanal, har værel af ikke ringe Betydning1). Jeg skal nu ganske kort nævne, hvad de 6 Forslag hvert for sig gik ud paa: De to første Forslag tilsigtede en Sikring af Udløbet med 1 Sæt Moler, altsaa en Retablering af de forhaanden- værende Forhold, og var kun forskellige med Hensyn til Konstruktionen af Værkerne. Det ene Forslag, der kostede 1,8 Million Kroner, var ikke væsentligt forskelligt fra Kommissionsforslaget. Efter det andet Forslag, i Lovforslaget benævnet: Forslag Ib, tænktes derimod Molerne byggede paa en anden Maade og efter et andet Princip, hvorom nærmere nedenfor. Dets Gennemførelse ansloges til 1,4 Millioner Kroner. Det 3dje Forslag kostede 2,7 Millioner Kroner og indeholdt 2 Sæt Indbygninger. Det 4de gik ud paa at lukke Hvide Sande Kanalen og at aabne et nyt sikret Udløb andetsteds. Udgifterne herti] ansloges til 3.5 Millioner Kroner. I det 5te foresloges det at lade Kanalen beholde den store Gennemløbsaabning, som var dannet ved Stormfloderne i Vinteren 1913, og for øvrigt sikre Jorden inde i Fjorden ved Diger (1.9 Million Kroner), og endelig gik det 6te Forslag ud paa at ')'Saa godt som udelukkende i Nordsøfiskeriet har der saale- des i 1914 med Hvide Sande Kanalen som Basis deltaget ikke mindre end 41 Motorfartøjer til Værdi af 1/4 Million Kr. ^Udbyttet af den til Ringkøbing indbragte Fangst (ho- vedsagelig Rødspætte, Tunge og Torsk) har udgjort ca. 123 000 Kr. Værdien af Fartøjer og Redskaber paa Ring- købing Fjord kan anslaas til 450 000 Kr. (i 1910 Kr. 230 000). iværksætte Afvandingen af Fjorden ved Hjælp af en Sluse i den østlige Ende af Hvide Sande Kanalen (2.1 Millioner Kroner). Jeg skal nu give en ganske kort Omtale af Forslag 1 b. Som forannævnt gik det ud paa en Retablering af de ha- varerede Moler efter et fra Kommissionsforslaget afvigende Princip. Svagheden ved dette havde jo vist sig at være: For det første: Bundsikringslaget, idet Arbejdet ved dets Udlægning lagde Beslag paa uforholdsmæssig megen Tid og meget Materiel, bl. a. som Følge af de højst urolige Arbejdsforhold, rent bortset fra, at det overhovedet ikke lod sig gøre at udlægge et Bundsikringslag som af Kommissionen foreslaaet. For det andet: de stiveMo- 1 e r, der manglede den nødvendige Eftergivenhed. Efter Forslag 1 b gaar man ganske bort fra et egent- ligt, selvstændigt udlagt Bundsikringslag, men bygger Mo- lerne med en saa bred Basis, 22 m bred foroven og hen- ved 80 m bred forneden (Fig. 12 og 13), at Molen saa at sige selv danner et Bundsikringslag, ligesom Gennem- strømning af Vand under Molen er saa godt som udeluk- ket. (Paa Fig. 14 er vist Længdeprofilet af Kanalbunden i Gennemstrømningsaabningen paa 3 forskellige Tids- punkter. Kommissionens Mole ses fuldt optrukket, me- dens Molen efter Forslag 1 b er vist punkteret.) Endvidere bygges Molerne af lutter løse, udkastede Blokke og Sten, der tilsteder en saa stor indre Bevægelighed, at Molen er i Stand til at reagere selv for en forholdsvis ringe Under- skæring, hidrørende fra de ret stærke Sidestrømme langs Molens Sider, der som Følge af Idvande fra det ud- og indstrømmende Vand kan forekomme. Medens de stive Mo- ler saa at sige danner Tag over Underskæringerne og der- ved snarere begunstiger disse, vil Blokkene i Moleprofilet efter Forslag 1 b skyde ned i Underskæringen, udfylde denne og derved modarbejde den fortsatte Bortskæring. Desuden vil det straks ovenfra kunne ses, hvad der er sket, idet der jo vil foregaa en tilsvarende Sænkning i Molens Overdel, saaledes at der kan ske en ny Tilførsel af Blokke inde fra Bloklagrene i Land paa hver Side af Kanalen. Da Molerne jo selv fortæller, hvad der er sket, og hvor det er, er man — til Forskel fra de stive Moler — i Stand til uaf- brudt at følge Udviklingen og ved en hurtig Udrykning fra Bloklagrene komme Synkningen til Livs. Der er for øvrigt ikke Tvivl om, at man, saafremt Molerne fremdeles var blevet vedligeholdte, ganske af sig selv var kommet ind paa denne Byggemaade, den saakaldte »Efterfyldnings- metodes —- i alt Fald gaaet bort fra den over Vand støbte Betonoverdel —, idet Metoden i Virkeligheden ligger saa lige for og er kendt af enhver, der har haft med den vestjydske Kystsikring at gøre. Metoden finder nemlig Anvendelse ved Bygning og Vedligeholdelse af samtlige Høfder paa Limfjordstangerne. Her kan man paa en simpel Vandring langs Stranden ved blot at kaste et Blik paa Høfderne danne sig et nogenlunde sikkert Skøn af disses Tilstande. (Fig. 15 viser en Høfd paa Jyllands Vest- kyst, bygget efter »Efterfyldningsmetoden«.) Høfderne maa jo nu siges, praktisk talt, at være stabile, og det samme vilde efter nogle faa Aars Forløb utvivlsomt ogsaa være blevet Tilfældet med Hvide Sande Molerne, be- handlet efter den omhandlede Metode. Hvor Bunden som ved Hvide Sande bestaar af Sand til ubegrænset