Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

I I Forholdene ved Ringkøbing Fjord er altsaa for Tiden som følger: Hvide Sande Kanalen er lukket med en Beton- og Sanddæmning og vil om nogle Maaneder yderligere være afspærret fra Fjorden med en indvendig .Spærre- dæmning. Paa udvendig Side er Havet i Gang med at Fig. 22. opkaste en Sand- og Grusbanke, der forbinder den nord- lige Kanalside med den sydlige, saaledes at der inden ikke lang Tid formodentlig vil være 3 Dæmninger, der spærrer Passagen gennem Hvide Sande Kanalen. Endnu danner Fjorden et fra Havet aflukket Indvand, men Syd paa ved Gødelen vil der ved første gunstige Lejlighed blive luk- ket op1). Og derefter begynder et nyt — foreløbigt — Afsnit af Ringkøbing Fjords Historie. Ringkøbing Fjord maa nødvendigvis have et Afløb. Ellers stiger Fjordvandet, og der opstaar Oversvømmelse. Spørgsmaalet er blot, hvor det skal være, og hvorledes det skal være. Nogle korte, populære Betragtninger vil hurtigt gøre Betydningen af Udløbets Beliggenhed ind- lysende. Tænker man sig Fjorden ved indtrædende Foraars- tøbrud lukket ude fra Havet, altsaa Holmslandstangen hel og ubeskaaren lige fra Stadil til BJaabjerg ved det gamle Udløb, »Mindet«, da vil Vandet i Fjorden stige, i Løbet af nogle Uger henved 1 m. De lave Enge og Mar- ker vil blive oversvømmede, og Lodsejerne vil begynde at klage. Situationen bliver efterhaanden uholdbar, og der maa snarest lukkes op. Staar Havet samtidigt lavt, hvil- ket ofte er Tilfældet paa den Aarstid, er en Vandstands- differens mellem Havet og Fjorden af henved 2 m ikke usandsynlig. Man behøver altsaa blot at aabne, saa skal ’) Efter at nærværende Artikel er gaaet i Trykken, lykkedes det, efter et Par forgæves Forsøg, den 6, September — med et Overtryk af 1 m — at aabne Udløbet ved Gødelen. Al- lerede den næste Dag var Bredden af Udløbet ca. 36 ni, alt- saa ca. 10 m mere end den egentlige Kanal. Den 9. Septbr. passerede 3 Motorfartøjer det nye Udløb. Vandet nok af sig selv finde ud1). Hvis nu Udløbet graves ud helt Syd paa, f. Eks. ved Gødelen, maa Van- det, for at komme ud af Fjorden, følge et langt, smalt, bugtet Løb, der fører ned til de tidligere Udløb —, hvor- ved Faldet pr. Længdeervhed bliver meget forringet og Modstanden mod Vandets Bevægelse stor. Afløbet vil faltsaa foregaa langsomt og med en vis Sindighed, om end I det — i alt Fald til en Begyndelse — næppe vil gaa for I sig uden at afstedkomme nogen Ravage saavel paa Engene ved Gødelen som paa selve Tangen. Omvendt vil Havet, naar det under en vestlig Storm rejser sig, forholdsvis langsomt gennem den lange Rende trænge ind i Fjorden, saaledes at denne næppe vil være ! steget i generende Grad, før Havet begynder at falde til- bage igen. Om Oversvømmelser i større Stil — i alt Fald for den nordlige Del af Fjorden -— vil der næppe blive Tale2). Men naar det forholder sig saaledes, hvorfor er man da ikke blevet staaende ved et sydligt Udløb? Hvorledes har — i alt Fald nogle — Teknikere i sin Tid kunnet jaa med til den aabne Kanal ved Hvide Sande? Herpaa kan der — idet der naturligvis ses bort fra alle andre Hensyn end de rent tekniske — kun svares: af Hensyn lil Fiskeriet. Skal et aabent, udækket Løb i en længere Aarrsökke kunne yde Tjeneste ved Sejlads med Fisker- fartøjer, maa det, som forklaret senere hen, lægges Nord paa. Et sydligt Udløb vil aldrig kunne blive andet end en Afløbsrende for Fjorden, der kun ved Hjælp af kunstige Midler — ved Sandpumpning — vil kunne holdes aabent. Og man skal ikke lade sig narre med, at det Løb, der nu snart skal aabnes ved Gødelen, det første Aar vil bruse op til en forholdsvis stærk og kraftig Flod. Det er et Fænomen, som alle Udløb paa Jyllands Vestkyst — og i det hele taget paa Kyster med livlig Materialvandring — lil en Begyndelse frembyder, I saa Henseende har vi Erfaringer nok at vise hen til, Erfaringer, der vejer nok saa meget til som teoretiske Betragtninger. Vi har saaledes set Forholdet ved Agger Kanal, der under Stormfloden 1825 dannedes ind til Limfjorden; den naaede snart en saa stor Mægtighed, at den kunde befares af Dampskibe med Fart paa England. Blot en Menneskealder senere sandede den til. Thyborøn Kanal, som i 60-erne afløste Aggerkanalen, voksede sig hurtigt saa bred og dyb, at den blev Sædet for en betyde- lig Sejlads. Denne Kanal ligger (analogt med Hvide Sande Kanalen) langt mere centralt for Nissum Bredning ’) En Tanke, der ofte har været fremme, er den, i Stedet for at afvande Fjorden direkte til Havet, at lede Fjordvandet ad en Landkanal Syd paa til Ho-Dybet, Farvandet imel- lem Skallingen og Fastlandet, der har Forbindelse med Ve- sterhavet over Graadyb (Fig. 2). En saadan Kanal, der vilde faa en Længde af ca. 30 km, maatte imidlertid paa Grund af det ringe disponible Fald gives meget betydelige Dimen- sioner, ligesom det vilde være nødvendigt at hæve Vand- standen i Fjorden ret betydeligt. Rent bortset fra mange forskellige Ulemper ved en saadan Ordning, som jeg ikke her skal komme nærmere ind paa, vilde alene Bekostnings- hensynet være en afgørende Hindring for Forslagets Gen- nemførelse. !) De sydlige, i Nærheden af Udløbet beliggende Enge undgaar dog næppe de førsteg Aar at blive oversvømmede, saafremt der ikke træffes særlige Foranstaltninger til at beskytte dem.