Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

end Agger Kanal; dette i Forbindelse med. at der er ofret adskillige Millioner (5—6 Gange saa meget som ved Hvide Sande) paa al bevare den, vil bevirke, at den vil kunne holdes i en lang Række af Aar endnu. Men uhyre Mas- ser af Sand er i Aarenes Løb ført ind i Fjordbredningen og har aflejret sig her som de saakaldte Fjordgrunde, der stadigt forøger Vanskelighederne ved at vedligeholde de for Sejladsen nødvendige Vanddybder i Kanalen og i Renderne ind i Fjorden og ud over Havbarren. Vi har fremdeles iagttaget lignende Forhold ved Udløbene for Nissum Fjord (Thorsminde) og ved samtlige Udløb for Ringkøbing Fjord. Disse Udløb har det ligesom den levende Organisme: ofte en tung og besværlig Tilbliven. Derefter kommer der en livlig Sturm- og Drangperiode; men paa deres gamle Dage bliver de rolige og besindige. Sagen er den, at den ind- og udgaaende Strøm nok river Kanalens Sider ned og pløjer Sandet op til stor Dybde; men Sand og Grus føres derpaa ind eller ud af Kanalen og aflejrer sig dels inde i Fjorden, dels ude i Havet, hvor der, ogsaa som Følge af det langs Kysten vandrende Kystmateriale, aflej- rer sig en Havbarre ud for Kanalen. Det er just det, der i stor Maalestok er sket ved Hvide Sande. Da man i Foraaret 1909 aabnede paa dette Sted, var del som at slaa Proppen af en Flaske Champagne. Det var ved Fjordens dybeste Sted, og her fandies, før Kanalen aabnedes, ingen smalle, bugtede Løb og heller ingen flade Sandgrunde. Her kunde en Vandstandsdifferens af ca. 2 m virke med sit fulde Tryk lige ved Udløbet, altsaa fordelt paa den kun 900 m lange Kanal, og en løselig Be- regning viser hurtigt, at Vandets Strømhastighed langl overskrider den Hastighed, der foraarsager Bortskæring af Sand og Grus. Fjordvandet kunde altsaa hurtigt løbe af og paa sin Vej gennem Kanalen tage baade det ene og det andet med, og Stormfloder i Havet kunde hurtigt forplante sig ind i Fjorden og foraarsage Oversvømmelse. Nu er Forholdene totalt forandrede. Flere Millioner Kubikmeter Sand ligger nu aflejret i Fjorden inden for Kanalen, gennemfuret af mere eller mindre smalle, bug- lede Lab, men dannende et sejgt Bolværk mod de freni- brydende Stormfloder fra Havet, ligesom der ude i Havet har dannet sig en flad Havbarre, med enkelte Sejlløb, hvorigennem de lokalkendte Fiskere var i Stand til at finde Vej paa deres Fisketure ud og ind igennem Kanalen. Enhver, der har fulgt lidt med Forholdene ved Ring- købing Fjord i de senere Aar, kan ikke have undgaaet al bemærke, at man hverken i Vinteren 1913—14 eller i 1914—15, da man dog har haft ikke saa faa haarde Storme, enkelte endog med en Stormflodshøjde af over halvanden Meter, har hørt Klager over tilsvarende Over- svømmelser inde i Fjorden. At der efterhaanden dannede sig nogle dybe Huller i Kanalbunden paa begge Sider af Gennemløbet imellem Molerne har intet direkte med Spørgsinaalet om Stormflodernes Forplantning ind i Fjor- den at gøre1). Det afgørende er her, som bekendt, Vand- >) For øvrigt har disse Udkolkninger i Kanalbunden, der syntes at spille en saa stor og for Modstanderne af Hvide Sande I Kanalen ikke helt uvelkommen Rolle under Forhandlingerne | i Rigsdagen, deres ganske naturlige teoretiske og praktiske Forklaring. At de skulde have faaet nogen synderlig uhel- dig Betydning for Molernes Bestaaen, saafremt disse var , trykket og den Modstand, det indstrømmende Vand møder. Som Forholdene har udviklet sig ved Hvide Sande, vil det ganske vist i det store og hele gaa med et hvilket som helst andet Udløb ved Ringkøbing Fjord. Men den samme Forskel, som vi har set gøre sig gældende for Thyborøn og Agger Kanal ved Limfjorden, vil der være paa et nordligt og et sydligt Udløb for Ringkøbing Fjords Vedkommende. Medens Hvide Sande Kanalen et langt Tidsrum vilde kunne bevares aaben og brugelig for Sej- lads, vil derimod Lobet ved Gødelen meget snart faa Luk- ningstilbøjeligheder. Hovedvanskeligheden ved Opretholdelsen af et Udløb for Ringkøbing Fjord er utvivlsomt den: at holde det fri for Tilsanding. Men i saa Henseende er Hvide Sande det Sted paa hele Holmslands Klitten, der er gunstigst stil- let. Med et enkelt .Sæt Moler, byggede paa en rationel Maade, vilde man her med forholdsvis faa yderligere Ud- gifter have kunnet opnaa: 1. Forhindring af skadelige Oversvømmelser2). 2. Tilfredsstillende Afløbsforhold. 3. Gennemsejling for Fiskerfartøjer. Mere kan man vel næppe med Billighed forlange, saa længe man ikke vil gaa til den med Bygning af en virkelig Vestkysthavn ved Ringkøbing Fjord forbundne større Bekostning. Saadanne Betragtninger i Forbindelse med nøjere Undersøgelser og Beregninger danner Grundlaget for det i sin Tid fremkomne Forslag, 1 b, til Retablering al Molerne ved Hvide Sande, og jeg kan kun beklage, at- det blot delvis naaede at komme til Udførelse. Jeg skal ikke skjule, at jeg fremdeles er aæ den Anskuelse, at de 2 Mil- lioner Kroner, der paa det Tidspunkt var ofrede paa en Gennemskæring af Holmsland Klitten ved Hvide Sande og paafølgende Molebygning, ingenlunde — som fra flere Sider udtalt -— var anvendte til ingen Nytte, men at der tværtimod gennem disse Penge omsider var skabt For- hold, der med forholdsvis ringe Udgifter vilde kunne ud- nyttes ti! Fordel for Landbruget og Fiskeriet. De Moler, der har kunnet holde ikke alene to Vintres Storme igennem, men endogsaa — sikkert til nogles Un- dren — har kunnet gaa Lukningen af Kanalen igennem, er funderede paa en Vanddybde af over 15 m, og disse Moler er sandelig for værdifulde og solide til nu for stedse at blive begravede i Sand. Man kan nære Tvivl om, hvorvidt det var forsvarligt i sin Tid at foretage Gennem- skæringen ved Hvide Sande, men for mig staar det uden for al Tvivl, at nu, da alle de med dette store Foretagende forbundne Vanskeligheder var gennemgaaede og for stør- ste Delen overstaaede og overvundne, burde alle andre Hensyn have veget for Bevarelsen af Kanalen til Gavn blevet rekonstruerede og vedligeholdte efter Forslag 1 b,”er dog højst usansdynligt. 2) En Beregning, der efter de ved Kanalen allerede ind- høstede Erfaringel’ synes at være paa den sikre Side, giver, at Vandstanden i Fjorden med et Indstrømningsareal imel- lem Molerne af fra 100 til 200 m’ ikke ved nogen tidligere kendt Stormflodshøjde og -varighed vil kunne blive højere end 1 til l1/, m om Vinteren og ca. '/2 m om Sommeren. (Der er ved de foretagne Beregninger intet Hensyn taget til Opgrundingerne i Fjorden).