Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

I IO I Meddelelse VI. Om Fremstilling af porøse Metaller1). Af H. I. Hannover, M. Ing. F. Blandt Legeringer maa særlig mærkes de saakaldte eutektiske Legeringer, som har den Egenskab at smelte ved en Temperatur, der er Minimum af de for- skellige Temperaturer, hvorved de forskellige Legeringer af de samme Stoffer gaar over i fuldstændig smeltet Til- stand. Man antog tidligere de eutektiske Legeringer for at være kemiske Forbindelser, idet man fandt, at deres Sammensætning lod sig udtrykke ved simple Multi- pla af Atomvægtene, men nyere Undersøgelser viste, at ved en nøjagtig Bestemmelse af Sammensætningen lod den sig i Almindelighed netop ikke udtrykke derved. Del var F. Guthrie, der i 18842) ved en systematisk Under- søgelse først klargjorde Forholdet, der tidligere kun var kendt gennem spredte Iagttagelser og delvis urigtig op- fattet. Guthrie undersøgte saavel Metallegeringer som Blandinger af Salte og ogsaa vandige Saltopløsninger, paa- pegede Analogier og viste, al den eutektiske Blanding ikke var nogen kemisk Forbindelse. Det var ogsaa ham, der indførte Benævnelsen eutektisk Blanding. Ved metal- mikroskopiske Undersøgelser ses da ogsaa, at de eutektiske Legeringer er mekaniske Blandinger af de Metaller, hvoraf de beslaar. I Fig. 1 er vist et saakaldt Størkningsdiagram for Legeringer af Bly og Antimon, idet Ordinaterne svarer til Størkningstemperaturerne for Legeringer, der er dannede af Bly og Antimon i Forhold, som er angivne under Figuren. Abscisserne er altsaa Procenter af Antimon- indholdet. De lo yderste Ordinater svarer til det rene Blys og det rene Antimons Størknings- eller Smeltetem- peralurer, henholdsvis 328° og 630°. Del vil ses, at Størkningsdiagrammet bestaar dels af lo krumme Grene, dels af en med Abscisseaksen parallel, ret Linie gennem deres Skæringspunkt. Delte Punkt sva- rer til den eutektiske Legerings Størknings- eller Smelte- punkt, da det er det laveste Størkningspunkt for nogen 1) Udtog af et Foredrag i Danmarks naturvidenskabelige Sam- fund d. 10. Juni 1912. Ved Foredraget vistes forskellige Poremetaller og et enkelt Forsøg dermed. 5) Guthrie: On Eutexia, Philosophical Magazine 1884, vol. XVII, i p. 462. af Legeringerne. Den eutektiske Legering ses at bestaa af 87 Dele Bly og 13 Dele Antimon. Naar den er størk- net, viser den sig under Mikroskopet at bestaa af afveks- lende Lameller af Bly og Antimon. Alle de andre Lege- ringer kan betragtes som beslaaende henholdsvis af Bly eller Antimon foruden af den eutektiske Legering. Ved Afkøling af en smeltet Legering med f. Eks. 50 pCt. Anti- mon begynder der ved Overgangen over Kurven at størkne Antimon paa mange Punkter i Vædsken, og dette fortsætter sig under den videre Afkøling, idet de dannede Klumper vokser, og nye opstaar, saa at Massen bliver mere og mere grødet. Ved Overgangen over den vand- rette Gren, alsaa ved 228°, størkner hele Resten, der da netop har den eutektiske Legerings Sammensætning, og ved Størkningen deler den sig i fine Bly- og Antimon- lameller. Er den smeltede Masse niere blyholdig end den eutektiske Legering, størkner paa samme Maade efter- haanden først det overskydende Bly, før den eutektiske Legering størkner. Hvis man nu f. Eks. har en Legering med 96 pCt. Bly, begynder der ved Størkningen af en udstøbt Plade paa en Mængde Steder ved Overgangen over Kurven at størkne Blykrystaller, der ved den videre Afkøling vokser, hvorved de efterhaanden naar hinanden og dan- ner et sammenhængende Hele*), hvori den endnu smel- tede Del befinder sig i Millioner af sammenhængende Ka- naler imellem Blykrystallerne. Naar Temperaturen er naael til 228°, størkner disse Kanaler pludselig som den eutektiske Legering. De indeholder den hele Antimon- mængde, altsaa 4 pCt. Antimon. Dertil hører en Bly- mængde, der kan bestemmes af, at den eutektiske Lege- 87 ring indeholder — Gange saa meget Bly som Antimon. 1 o 87.4 348 Blymængden er altsaa —pCt. — —— = ca. 27 pCt. 1 *5 lo Bly. Der er altsaa størknet 100 — (4 + 27) = 69 pCt. Bly, før Kanalerne størknede. Som vist af Charpy stem- mer den mikroskopiske Struktur ganske med de Oplys- ninger, som man faar af Størkningsdiagrammet. Omvendt vil, naar en størknet Plade opvarmes, Kanalerne smelte først. Dette har jeg benyttet som Grundlag for min Opfindelse: Fremstillingen af porøse Metaller. Jeg har nemlig tænkt mig, at hvis jeg, naar Kana- lerne var bragt til Smeltning ved Genopvarmning af en størknet Plade, kunde fjerne deres flydende Indhold fra Pladen, vilde jeg faa en porøs Blyplade eller Antimon- plade, alt eftersom Blyindholdet var stort eller ej. Det nærmeste forekom mig at være at søge at trykke de flydende Kanalers Indhold ud med en Vædske, og jeg brugte dertil Lampeolie. Arrangementet var det i Fig. 2 viste, hvor Pladen P var indstøbt i et Stykke Rørmuffe r, *) Af forskellige Forskere, saaledes Arnold. Heycock og Neville samt Rosenhain er det undersøgt, hvorledes de enkelte Kry- staller, idet de vokser, skyder Grene ud, der griber ind i Nabokrystallernes Grene og bringer Sammenhæng til Veje,