Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

som forud var fortinnet indvendig, og Rørmuffen blev skruet paa Enden af Gasrøret g. Dette fyldtes med Olien og varmedes med en nedenunder slillet Bunsenlampe, og det var nu Meningen, naar Pladen P var bleven tilstrække- lig varm, al skrue Proppen p ned og drive Olien ud. Fig. 2. Proppen p sluttede imidlertid ikke tæt, naar man skruede den længere ned i den varme Muffe m. Her kom Til- fældet til Hjælp, idet det viste sig unødvendigt al skrue paa Proppen, da Olien nemlig ved at udvide sig i Var- men gav det fornødne Tryk til, at, naar den og dermed Pladen P var bievne tilstrækkelig varme, den eutektiske Legering blev uddreven, hvilket viste sig ved, at der først piblede smaa Metaldraaber ud af Pladen og derefter Olie af den nu porøse Plade. Det første Forsøg foretoges paa Den polytekniske Læreanstalt i København den 23. September 1908 med en Plade af 70 pCt. Sb og 30 pCt. Pb. Under Mikroskopet viste Pladen sig at være bleven gen- nemhullet af fine Kanaler. Ved Anbringelse af en Tryk- maaler fandtes det nødvendige Tryk paa Olien til Ud- drivningert at være 1 à Atm. med de forskellige Pladetykkelser, der anvendtes. Forsøget blev ogsaa gjorl med andre Legeringer. Medens man let kunde maale Trykket paa Olien, kunde man ved den viste Anordning ikke bestemme Pla- Eig. 3. dens Temperatur. For at naa til baade at kunne regu- lere Trykket efter Ønske og bestemme Pladens Tempe- ratur gik man over til at drive den eutektiske Legering ud med fortættet Kulsyre, idet man valgte en indifferent Luftart og ledede den til Røret g gennem en Reduktions- ven lil, og gik endvidere over til at varme Pladen P med smeltet Parafin, hvis Temperatur maaltes med Ter- mometeret T, Fig. 3, medens S er en Skærm. Ved den nye Opvarmningsanordning kunde man af- læse den Temperatur, ved hvilken der begyndte at boble Kulsyre op gennem Parafinets Overflade. Jeg haabede ogsaa ved denne Opvarmningsmetode at kunne opvarme Pladen niere ensformigt. Hvis eet Sted af Pladen bliver varmere end et andet, vil den eutektiske Legering først blive uddreven derfra, og man taber da Trykket, som skulde uddrive den eutektiske Legering fra andre Steder af Pladen. Ved alle de nævnte Forsøg var der imidlertid den Ulempe, at den RørmufTe, hvori Pladen P var fastsløbt, var indvendig fortinnet for at faa Tæthed. Men herved dannedes der i Pladens Kant en letsmeltelig, ternær Le- gering, som blev porøs før den øvrige Plade, saa nogen nøjagtig Bestemmelse af, naar selve Bly-Antinionlegerin- gen blev porøs, kunde man ikke faa. Tillige afbrødes Forsøgene ofte med, al selve Pladen blev trykket ud af Rørmuffen, ved al den nævnle ternære Legering for lid- lig blev blød. For at afhjælpe den nævnle Ulempe foreloges en Række Forsøg med at spænde Forsøgspladen P fast mod Rørmuffens Ende ■— se Fig. 4 — og som Tætning bruge Fig. 4. f. Eks. Skiver s af Asbest, mættet med Mønje. Paa Undersiden blev Pladens Midte støttet af en Bolt B med 4 Vinger b. Det viste sig nu, at ved den Temperatur, hvorved man lidligere havde sat Kulsyretryk paa, sivede der Kulsyre ud ved Pakningen, og spændte man efter, gav Pladen, der allerede var blød, efter. Man forsøgte da kun at varme, indtil den eutektiske Legering netop var smeltet, men saa maatte man anvende saa stort et Tryk, at Pladen P blev sprængt, før man fik drevet den eutektiske Legering ud. Jeg bestemte mig da til at gaa over til at søge at uddrive Kanalernes smeltede Indhold ved Centrifuge- ring i et opvarmet Rum. 2 Plader blev lagt i hver sin Form, der med Arme var fæstede til en Akse, som sattes i hurtig Rotation, og dér, hvor man ønskede, at den smel-