Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16
År: 1917
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar Jantzen)
Sted: København
Sider: 663
UDK: 378.9 Pol
Særtryk Af Afhandlinger I Ingeniøren Og Teknisk Tidsskrift Samt Fortegnelse Over Andre Arbejder
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
I
o
T—<
Ørsted's Vidnesbyrd var den, der indrettede og led.de
Laboratoriet, at Irods de trange Forhold paa Nørregade
forstod Zeise at bringe noget ud af Midlerne, (il Gavn
baade for hans egne Arbejder og for lians Elevers Ud-
dannelse. I første Bind af Tidsskrift for Naturvidenska-
berne har Zeise i 1822 givel en Beskrivelse al Laborato-
riets Program og Virkeniaade; allerede i de første 5 Fjer-
dingaar undervistes 10 studerende i det kongelige Labo-
ratorium, og Planen for Arbejdet, som vi kender fra
Zeise s Beretning, vilde være mønstergyldig selv for en
omfattende Institution.
Laboratoriet havde kun i en kort Aarrække til Huse
i l’ingel’s Ejendom. I 1824 fik Ørsted Professorboligen i
Studiestræde, dér, hvor nu Universitetskvæsturen ligger,
og hans utrættelige Initiativ skallede her Fysikken og Ke-
mien en Forbedring af de ydre Kaar, idet han for Fysik-
ken indrettede el Laboratorium i Forhuset, medens Zeise
fik Laboratorium i en Staldbygning i Gaarden. Iler i
Studiestræde var del, al Ørsted i 1827 fremstillede vand-
frit Aluniiniuniklorid, hvoraf Grundstoffet Aluminium et
Aar senere for første Gang fremstilledes af Wobler paa
Ørsted’s Opfordring. Og her var det. al Zeise i 1826
fremstillede Rhodanaimnonium, i 1829—30 Ætylenets For-i og jeg tror med Rette al turde hævde, at vi har vogtet
bindelse med Platinklorid og i 1833 Merkaptanerne. Og Arven fra Zeise, og al den organiske Analyse muligvis
i Løbet af den samme Periode var det, al Den polylek-1 staar højere hos os end i noget andet Land.
niske Læreanstalt blev oprettet paa Ørsted’s Initiativ og i
fik Bolig i Studiestræde og i Set. Pederstræde, livor nu Jeg har nu placeret Zeise’s vigligste Arbejder med
Aiineksbygiiiiigen ligger. Zeise og Forchhammer var de Hensyn lil lid og Sted, hor ogsaa al kunne vise deres
første Lærere i Kemi ved Læreanstalten. Zeise beholdt Plads i Videnskabens Udviklingshistorie maa jeg bede
med Kærlighed sit gamle Laboratorium i Staldbygningen, j om Lov lil med faa Linier at tegne et Billede af de Me-
og hans stinkende Merkaptaner havde næppe været vel- ningsbrydiiinger, paa hvis Baggrund Zeise’s Arbejder skal
sete andre Sieder; Forchhammer fik derimod et nyl La-1 betragtes.
boralorium. ilan var i 1823 ansat som Lektor i Kemi Den Gren af Kemien, hvormed Zeise beskæftigede sig,
eller hvilken anden Gren af Naturvidenskaben, der maalte var den organiske Kemi, Kulstofforbindelsernes Kemi,
overdrages ham; Laboratorium fik lian dengang ikke; I Medens man allerede i de første Aarlier al forrige Aar-
men han var Laborant ved den Kgl. Porcclænsfabrik og | hundrede skaffede sig saa gode l ndersogelsesnieloder loi
fandt derved de fornødne Midler til praktiske kemiske \ uorganiske Stotler, al man kunde give disse Formler i
Studier. Straks ved Den polyteknisk« Læreanstalts Opiet- den Dallonske Atomteories Sprog, var Forholdene ved de
leise indlededes saaledes det Lærerfællesskab, som siden organiske Stoffer endnu saa usikre, at lierzelius saa sent
under forskellige Forhold er opretholdt.
bor ret at forstaa Betydningen af, hvad Ørsted og
Zeise udrettede for Kemien i Danmark, behøver man kun
til Sammenligning al læse en Opsats af Liebig fra 1840,
som handler om Kemiens Tilstand i Preussen. Han skri-
ver i dette Aar: Hvorledes skal Medicineren og Fysiologen
studere Kemi i Preussen. 1 Berlin kan de ikke gøre
det, om et kemisk Laboratorium i Breslau har jeg aldrig
hørt, i Königsberg eksisterer intet kemisk Laboratorium,
i Bonn er der et teknologisk Kabinet, i Greifswald be-
skæftiger man sig udelukkende med medicinsk Kemi. —
------Naar H. Rose (i Berlin) vil lære sine Elever mere
end Stavning og Læsning, saa mangler han Elever, thi
Omkostningerne er for store. Rammelsberg har aabnet et
Laboratorium, men faar ikke den mindste Støtte fra Sta-
ten. Mitscherlich faar 400—500 Thlr. om Aaret, netop
saa meget, han behøver til sine Forelæsninger og egne
l’orsøg. Han har hidtil ikke kunnet aabne sit Laborato-
rium for nogen ung Mand, har hidtil ikke undervist no-
gen, der har beriget Videnskaben blot med en eneste
ny Kendsgerning. 1 Preussen eksisterer ingen Skole for
Lærere i Eksperimenlalfysik; i et Land, der har 6 Univer-
siteter, er «.1er ikke ét kemisk Laboratorium.
Jeg nævner delle for Modsadnings Skyld, og Modsæt-
ningen er Køkkenet i Pingel’s Gaard, hvor i de første J/4
Aar 10 studerende gennemgik Øvelserne. Dette er paa
en Gang et Billede af Trangen lil et Øvelseslaboratorium,
af Ørsted’s frugtbare Initiativ, af Zeise’s grundige, nyttige,
daglige Arbejde. Jeg nævner videre Den polytekniske
Læreanstalts Grundlæggelse i 1829. Og enhver vil se,
hvorledes vort lille Land, lakket være den kongelige Maje-
stæts faderlige Omsorg og Professor og Ridder Ørsted's
gode og kloge Forslag tidlig blev rustet til at modtage og
udnytte den Oplysning, som de unge Naturvidenskaber
bragte.
Zeise, der var Medlem af Læreanstaltens første Be-
styrelse, foredrog efterhaanden alle Grene af Kemien —
ogsaa den tekniske Kemi; hans Lærebøger er omfattende
og grundige, og blandt Undervisningsfagene har han
navnlig bidraget lil Udviklingen ai den organiske Analyse.
liarfoed’s Analyse hviler paa Zeises Kollegier og er til-
egnet Mindet om Zeise, og for Farsøe’s Analyse fra sidste
Foraar har alter liarfoed’s Lærebog været det Grundlag,
hvorpaa der er arbejdet videre. Der beslaar da paa delte
Punkt en tlirekle Forbindelse Ira Zeise's Dage til vor Tid.
som i 1819 kunde tvivle om, hvorvidt man kunde regne
med de samme Love for Sainmensætningen her som ved
de uorganiske Stoller. Og hertil kom, at man endnu
maatte regne med den Mulighed, al en Mængde organiske
Stoffer kunde skylde en særlig »Livskraft« deres Op-
rindelse og derved komme lil al indtage en særlig, my-
stisk Plads. Ikke deslo mindre blev man just paa den
Tid, hvor Zeise's l'rugtbareste Virksomhed ligger, nemlig
i Begyndelsen af Trediverne, nødsaget til ikke blot at
regne med Atomteorien for de organiske Stoller, men
endog danne sig Anskuelser om Atomernes Beliggenhed
i Molekyler. Det er bekendt, at den organiske Kemi paa
dette Punkt er trængt i Dybden i Fænomenernes Gransk-
ning i en Grad, som ikke overgaas af nogen anden Viden-
skabs Resultater, og Begyndelsen til denne stolte Udvik-
ling finder .vi netop i den Epoke, som Zeise tilhører, og
til hvis Betydning Zeise bidrog væsentlig gennem sine
glimrende Eksperimentahindersøgelser.
De første Forsøg paa at forklare de organiske Slof-
fers Sammensætning og Bygning maatte efter Sagens Na-
tur være famlende og hypotetiske; men de havde Fejl-
tagelsens Fortrin for Forvirringen. De maatte være halvt
systematiserende, halvt forklarende, thi all var til at be-