Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

512 - Ælylsullidels Biinlalonier har denne Egenskab. Man har ved Sanunenspinding og Vævning. Der frenislilles all.' senere fundet, al Alkohol forholder sig paa lignende, rede nu ad denne Vej ca. 1 Million kg kunstig Silke Maade som Merkaptan, men det var endnu ukendt under aariig til en Værdi af ca. 9 Miil. Kroner. Viskosen bru- Striden mellem Æterin- og Ætylteorien, og Liebig kom ges ogsaa til Fremstilling af kunstige Hesteliaar, idel maii saaledes til at hente sit bedste Bevis for sin Teoris Over- ved at trække en Bomuldstraad igennem en Viskoseopløs- legenhed netop fra Zeise’s Arbejder. ning og behandle videre som nylig nævnt faar et Produkt. Med det, jeg her har sagt, har jeg vist, at Zeise, vort Lands første egentlige organiske Kemiker, i sine Ar- bejder stod midt i Striden om Tidens vigtigste Problemer og ved sine Arbejder væsentlig bidrog lil den Udvikling, vore Teorier fik. For en praktisk Tid ligger det nær at spørge, om lians Arbejder da ogsaa paa anden og navnlig i teknisk Henseende har faaet Værdi. Man kan hertil først gan- ske almindelig sige, at nye Stofklasser som Xanthogen- forbindelser, organiske Sulfider og Merkaplaner aldrig vil kunne opdages ganske forgæves. Før eller senere vil det praktiske Liv lage dem i sin Tjeneste uden Hensyn til, om den Forsker, der fandt dem, har tænkt derpaa, eller om Samtiden har kunnet se nogen teknisk Betydning deri. Og for Zeise’s Arbejders Vedkommende er denne Re- gel allerede fuldt bekræftet, idet baade Xanthogenforbin- delserne og Merkaptanerne har fundet vigtige tekniske Anvendelser. For de førstes, Xanthogenforbindelsernes Vedkom- mende skal jeg først fremhæve, at det xanlhogensure Kali anvendes ved Bekæmpelsen af visse Parasitter hos Vin- planten, og at man i Begyndelsen af Firserne anvendte xanthogensurt Natron i Tøjtrykkerierne for teknisk at udnyttç Baeyer’s Indigosyntese, idet det xanlhogensure Natron ved denne Lejlighed benyttedes som Reduktions- middel. Disse og en Række andre tekniske Anvendelser af Xanthogenforbindelserne bliver dog kun ubetydelige i Sammenligning med de Resultater, der er naaede ved gen- nem Xanthogenforbindelser at omdanne Cellulose til kun- stig Silke og andre Produkter. Som bekendt omdannes Cellulose ad forskellige Veje til den saakaldte kunstige Silke, og Princippet i de forskellige Fremgangsniaader er altid det samme, nemlig at man omdanner Cellulosen lil et Stof, hvoraf der fremstilles en mere eller mindre kol- loidal Opløsning. Af denne spindes glatte Traade, som enten i Spindingsøjeblikkct eller ved senere Behandlinger omdannes til Cellulose eller Cellulosehydrat. En af de billigste Fremgangsniaader til en saadan Forædling af Cel- lulosen skyldes Cross og Bevan og beror paa, at findeil Cellulose ved Behandling med stærk Nation forbinder sig hermed til >;Cellulosen;!Iron«, som derefter ved Sani- nienæltning med Svovlkulstof danner el »cellulosexantho- gensurt Natron«. Medens selve Cellulosen er uopløselig i Vand, kan man af det saaledes dannede Stof danne en der meget ligner Hestehaar og kan afhjælpe det Savn, at Hestehalerne ikke vokser hurtigere end ellers i de Perio- der, hvor vore Damer bruger Hatte af Hestehaar. Men ogsaa paa andre Maader kan Viskosen anvendes. 1-'. Eks. danner man gennem den Hinder, der bruges lil Overbin- ding af Flasker, idel disse Hinder opbevares fugtige, trækkes over den tilproppede Flaskes øverste Del og si- den, naar <le ved Tørring er indskrumpede meget stærkt, danner et haardt, blankt og smukt, tætsluttende Dække. Endelig har man forsøgt al anvende Cellulosenatron til Gassens Befrielse for Svovlkulstof, idet man først optager Kulsyren med Kalk og derpaa Svovlkulstoffet med en >:Atliioninas.se«, der derved efterhaanden omdannes til Viskose. Ligesom Xanthogenforbindelserne har ogsaa Merkap- tanerne fundet vigtige tekniske Anvendelser. Saaledes skal det anføres, at ved Fremstillingen af det kunstige Sovemid- del Sulfonal er Merkaptan el af de nødvendige Ud- gangsmaterialer. Den saakaldte Thioindigo, som i Modsæt- ning lil almindelig Indigo er rød, fremstilles ligeledes med en Merkaptan som Mellemled. Og endelig findes der et Om- raade, paa hvilket Merkaplanernes tekniske Anvendelse har sikret sig en Plads, fra hvilken de næppe foreløbig fortrænges, og delte er Anvendelsen i de saakaldte Svovl- farvestoffer, der er indviklet sammensatte Stoffer, som er Afledningsprodukter af Merkaplaner. Denne Gruppe Far- vestoffer har i de sidste to Aartier arbejdet sig frem i i første Række blandt de kunstige Farvestoffer, idet Svovl- farvestofferne udmærker sig ved Ægthedsegenskaber, som kun findes hos de allerbedste Farvestoffer. William Christopher Zeise døde den 12. November 1847. Det Aaremaal, hvori det forundtes ham at arbejde, var kun kort, idet egentlig kun Tiden fra 1820 lil 1835 var en god Arbejdstid for Zeise, medens Sygdom ellers lagde ham mange Hindringer i Vejen. Desuagtet lykke- des det Zeise at udføre et Livsarbejde, hvorved han har indskrevet sit Navn med Hæder i Kemiens Historie. Baade den videnskabelige og den tekniske Kemi arbej- der den Dag i Dag med de Grupper af Stoffer, som Zeise forst fandt. Den forste Gang jeg ude i det fremmede horte en Forelæsning over Kemi — det var ved Berlins Univer- sitet -—, da hørte jeg Zeise’s Navn nævnt med Hæder. Den første Gang jeg i Udlandet fik Adgang til at se en Farvestoffabrik, da var det Svovlfarvestoffers Freni- kolloidal Opløsning, den saakaldte »Viskose«, der er en stilling, jeg fik at se. Og intet af dette var arrangeret, sejg Vædske, hvoraf man kan spinde tynde Traade, som Saa underlige kan Sammentræffene være. hærdes ved, at de (rykkes ud i en Salmiakopløsning. Her- Ogsaa De, mine unge Herrer, hvilken Retning inden ved sønder'deles Viskosen, idel der frigøres Gellulosexan- for vore Studier De end nu har fuldendt, vil paa Deres thogensyre, og ved paafølgende Behandling med en Syre 1 Vej ud i den vide Verden finde mange af denne Højskoles dannes endelig fast, uopløseligt Cellulosehydrat, soin faas , Mænd mindede med Ære. Jeg vil ønske Dem Lykke til som en silkeglinsende Traad, der kan forarbejdes videre! at ligne de bedste.