Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

I mest maa gaa ud paa al søge overvunden, er den paa Kysten stedfindende Materialvandring. Som det vil være almindeligt bekendt, forvolder Materialvandringen saa godt som overalt paa Jyllands Vestkyst store Vanskeligheder ved Vandbygningsarbejder, og Kysten langs Holmslandslangen danner ingen Und- tagelse i saa Henseende. Tværtimod viser for Ringkøbing Fjords Vedkommende den historiske Udvikling, der i Be- tænkningen paa en klar og anskuelig Maade er fremstillet af Kontorchef Hoskiær, at det er Materialvandringen, der i første Linie har været bestemmende for samtlige Udløbs Skæbne gennem Tiderne. Alle tidligere ved Hvide Sande Kanalen indhøstede Erfaringer tyder paa, at man ogsaa her bør lægge saa godt som Hovedvægten paa Foranstalt- ninger til Modarbejdelse af de med Materialbevægelsen følgende Ulemper. Som det har været Tilfældet med samtlige tidligere Udløb, vil Havet foran Kanalen opkaste en Barre, bestaaende af Sand, Grus og Sten, og gennem en Rende i denne Barre maa Fjorden søge sit Afløb til Havet. Stedse nyt tilkommende Kystmateriale vil imidler- tid med Paalandssø kastes ind i denne Rende og dæmme op for Afløbet. Til at modarbejde disse Vanskeligheder har Kom- missionen nu dette Middel for Haanden: Sandpumpning i Forbindelse med Skyllestrømmen fra det fra Fjorden udstrømmende Vand1). At dette Middel ikke er tilstræk- keligt, naar der skal opnaas de for Landbruget og Fiske- riet af Kommissionen lovede Fordele, skal jeg nu søge at klargøre. Tænker man sig den Mulighed, at Kommissions- forslaget bliver forelagt og vedtaget i indeværende Rigs- dagssamling, da vil samtlige Arbejder næppe kunne være fuldførte før om højst 3, vel snarere om 4 Aar. Til den Tid vil der have lagt sig en tør Barre eller rettere Banke tværs over Udløbets Munding i Havet uden for Betondæmningen. Naar Arbejdet med Bygning af Slu- serne er tilendebragt, vil der blive taget fat paa Optag- ning af Betonblokkene m. m. i Betondæmningen, og efter Tilvejebringelsen af den 500 m2 store Gennemstrømnings- aabning i denne vil Sandpumperen gennem Skibsfarts- slusen sejle ud til Banken og tage fat paa Gravning af en Rende gennem denne, et Arbejde, der i og for sig ikke vil volde synderligt Besvær. Saa snart Renden er gravet, kan Slusen sættes i Virksomhed, Stigbordene i Slusen aabnes, og Vandet fra Fjorden vil da, om det staar højere end Havet, strømme ud i dette. Man mærke sig nu, hvilke mange forskellige Opgaver og Hensyn den af Kommis- sionen foreslaaede Sluse skal varetage: 1) Den skal sørge for en passende Tilførsel af salt Vand til Fjorden for at tilvejebringe den lovede Brak- vandstilstand. 2) Den skal aabne Adgang for ud- og indstrømmende Vand for om Vinteren at fremskafl'e de nyttige Vand- slandsvarialioner og om Sommeren en bekvem lav Vand- sland. *) Kommissionens vandbygningstekniske Udvalg antyder dog (S. 70) Bygning af et saakaldet »Ledeverk« til ca. 100.000 Kr., til »at søge modvirket Udløbets Tendens til at vandre mod Syd«. Da det imidlertid end ikke udtales, hvor Ledeværket skal lægges, paa Syd- eller Nordsiden af Udløbet, og Kom- missionen desuden bemærker, at det er et Foretagende, »om hvis Udfald intet med Sikkerhed kan siges« (!), lades det i nærværende Afhandling ude af Betragtning. 3) Den skal sammen med Sandpumperen varelage Dybdens Vedligeholdelse i Renden gennem Banken ved at sørge for en kraftig Skyllestrøm. Men dertil kommer endelig et meget vigtigt Hensyn, der skal varelages, og det er Hensynet til Slusens egen Stabilitet. Dette Hensyn i Forbindelse med Material- vandringen faar i Virkeligheden en afgørende Betydning for Virkningen af hele det af Kommissionen foreslaaede System. Da det af økonomiske Grunde ikke ret vel lader sig I gøre at bundsikre hele det henved 16 ha store Areal imcl- i lem Spærredæmningen og Betonmolerne eller af Arealet i større Udstrækning inden for Slusen, maa det ved Man- ! øvreringen af Stigbordene nøje passes, at del gennem Slu- | sen ind- og udstrømmende Vands Hastighed ikke bliver saa stor, at der sker Bortskæring af Bunden paa de I nævnte Arealer foran eller bag ved Slusen, hvorved denne vil staa Fare for at blive undermineret og som Følge deraf styrle sammen. Naar det fra Fjorden kommende Vand træder ud af Slusen, der i aaben Tilstand har el Gennemstrømningsareal af 350 m2, vil det spredes over et større Tværsnitsareal, uden at det dog med Sikkerhed kan siges, hvor stort dette bliver, altsaa hvor meget Ha- ! stigheden af Vandet vil reduceres, inden det atter samles 1 for at passere gennem den næste Aabning mellem Beton- dæmningerne. Bl. a. paa Grund af Slusens mange Ud- strømningsaabninger kan man næppe regne, at Hastig- heden vil reduceres niere end til lidt over Halvdelen, og naar den tilladelige maksimale Hastighed af Vand paa Sandbund sættes til ca. 0,8 ni, kommer man altsaa til, at Vandets Maksimumshastighed under Passagen gennem i Slusen ikke gerne maa overstige ca. 2 ni. Denne Hastig- hed svarer til en Trykforskel mellem Fjorden og Havet af omtrent ni. Opereres der med aaben Sluse, maa altsaa i alt Fald en Del af Stigbordene gaa ned, naar en Vandstandsforskel større end ^2, m indtræffer. Saafremt kun en Del af Slusens Gennemstrømningsareal maatte være i Virksomhed, vil der kunne taales nogen større Trykforskel, uden at det dog paa Forhaand med Sikker- hed kan siges, hvor stor denne maa være. Dette For- hold, Hensynet li! Slusens Stabilitet, som Kommissionen i øvrigt selv gør opmærksom paa, vil i Virkeligheden faa en afgørende Betydning ved Driften af Sluseværket. Stig- bordene kan nemlig ikke ret vel tænkes drevne auto- matisk, altsaa saaledes at de f. Eks. automatisk hæves og sænkes, alt efter den øjeblikkelige Vandstandsforskel mel- lem Fjord og Hav. Thi dels vil, som nævnt, den i saa Henseende bestemmende Vandstandsforskel afhænge af det Sïuseareal, der er i Funktion, og dels vil det næppe nogen Sinde være muligt — ogsaa fordi Strømløbet i Bas- sinet mellem Spærredæmningen og Betondæmningerne vil være idelige Forandringer underkastede bl. a. som Følge af Bølgeslaget m. m. — i det hele at fastsætte denne Forskel nogenlunde nøjagtigt. Endelig vil der, som det let forstaas, være andre Forhold end Vandstandsforskel- lene, der i al Almindelighed kan væfe bestemmende for Stigbordenes Manøvrering. Resultatet vil blive, at Stigbordenes Manøvrering maa overlades til Slusepersonalet, der enten handler rent skønsmæssigt eller efter bestemte Instrukser, en Ordning, der i begge Tilfælde maa vække alvorlig Betænkning paa Grund af de mange tilfældige Forhold, «1er under alle