Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

Omstændigheder vil være al tage Hensyn til. Skal man med nogenlunde Tryghed kunne se bort fra dette Risiko- moment, vil det være nødvendigt, at Slusen, eller en væsentlig Del af denne, er afspærret meget ofte, saa- | ledes at den disponible Skyllestrøm derved betydeligt for- ringes. Bl. a. vil det, saaledes som ogsaa al' Kommis- ! »ionen betonet, være nødvendigt ved indtrædende Paa- landsstorm med Højvande i Havet — ogsaa af Hensyn til de Sandmasser, der ellers vilde blive ført ind ved Slu- sen— at afspærre Fjorden fra Havet. Hvad vil nu ske? De af Stormen oprørte Bølger vil føre Kystmaterialet ned langs Kysten Nord fra. Da der nu ikke findes nogen Strøm i Renden gennem Banken, | vil Havet, idet det bryder over denne, i forholdsvis kort 1 Tid fylde Renden med Sand, Grus og Sten, og naar Stor- ' men letter og Havet falder tilbage, vil Udløbet være af- spærret fra Havet. Der bliver da atter Brug for Sandpumperen. Far løjet gaar nu ud og paabegynder igen Gravningsarbejdet. Da der vil være henved en halv Snes Tusinde Kubikmeter Materiale at optage, idet det maa erindres, at Fartøjet nød- vendigvis maa tilvejebringe en Rende af tilstrækkelig Dybde og Bredde, til at del kan manøvrere i denne, vil Arbejdet, saafremt Vejrforholdene i øvrigt er gunstige, tage 4-—5 Dage, maaske en Uge1). Rimeligvis bliver det paa Grund af det sandsynlige Overtryk i Fjorden nødven- digt at foretage Bortgravningen af Rendens yderste Del med Haandkraft, hvorved Arbejdet vil forsinkes betydeligt. Saa snart Renden er aabnet, vil Slusen kunne funktionere igen. En saadan Lukning af Renden vil kunne finde Sted flere Gange i Løbet af et Aar. Naar man betænker, at Sandpumperens Arbejde vil være indskrænket til at op- tage Materialet fra Renden og lægge det op paa Siderne af denne, vil Banken efter hver Stormperiode være til- laget i Mægtighed og Sandpumperens Arbejde vokse i samme Forhold. Man vil dog formentlig hurtig se sig nødsaget lil at opgive at grave Renden ud i Retning af Kanalens Midt linie og i Stedet for tilvejebringe den i den sydlige Ende [ af Banken, hvor denne paa Grund af Kystmaterialets I sydgaaende Retning er smallest. Arbejdet med Vedlige- ! holdeisen af Udløbet vil i saa Fald blive betydelig lettere, idet Udløbet da, i alt Fald i de første Aar, maaske noget sjældnere vil hikkes helt. Men dette betyder i Virkelig- heden, at Materialvandringen har vundet Overtaget. Sandpumperen vil. efterhaanden som det naturlige Ud- j løb flytter sig Syd paa, stadig følge efter og ved sin Virk- somhed yderligere bidrage lil, at den sydgaaende Bevæ- gelse f'remskyndes. Mundingen af Udløbet vil altsaa fjerne sig mere og niere fra den gamle Hvide Sande >) Hvad angaar Mængden af det Kystmateriale, der af Bølgerne | føres ned langs Jyllands Vestkyst, kan jeg henvise til min Afhandling i »Ingeniøren«s Aargang 1908 af 4. April (Nr. 14): > Betragtninger angaaende Limfjordens Uddybning«, hvor Mængden paa en Kyststrækning af 4 Mil nord for Thyborøn ! Kanal er anslaaet til 120 000 Kubikfavne, altsaa henimod 1 i Million m* aarlig. Kyststrækningen fra Hvide Sande og Nord paa op til <let Sted, hvor Thyborøn Kanals skadelige Virk- ning ophører, er ca. 8 Mil (Fig. 3), altsaa dobbelt saa lang | som ovennævnte Kyststrækning. Man indser i alt Fald let, 1 at de 10 000 m’ Materiale, der skal til for at fylde Renden ved Hvide Sande Kanalen, udgør forholdsvis meget smaa Mængder i Sammenligning med dem, der aarlig flyttes ned langs 1 Kysten. Kanal, hvorved Skyllestrømniens Betydning vil reduce- res i samme Forhold. Paa Fig. 4 er skitseret et Fremtidsbillede, saaledes som Forholdene med Gennemførelsen af Kommissions- forslaget formentlig om nogle Aar vil forme sig. Man ser Begyndelsen til en ny >Nymindestrøm< med Hvide Sande Kanalen som Udgangspunkt. Endvidere ses Strøm- forholdene antydet, som de maa antages at forme sig. Fig. 4. Det vil herefter formentlig have nogen Interesse al se, hvilken Betydning Kommissionen tillægger disse for Udløbets Opretholdelse ganske afgørende Tilsandingsfor- hold (Betænkn. Side 37): »Ihvorvel der, som sagt, er Betingelser til Stede for Undgaaelse af Ulemper ved Tilsanding af Udløbet (ø: uden Sandpumpning)1), saa er der ingenlunde Sikkerhed for, al en generende Tilsanding ikke til Tider kan finde Sted, og man maa ikke undlade ogsaa ved Brakvandstilstanden al regne med Nødvendigheden af Vedligeholdelse af Udløbets Dybde og Beliggenhed ved Hjælp af Sandpumpning; den Skibsfartssluse, som forudsættes anlagt for Passage (af Fi- skefartøjer)1) fra Fjord og Hav, bør derfor have saadanne Dimensioner, at Sandpumpningsmaterie] kan komme igennem.« Disse Udtalelser vil sikkert vække Opmærksomhed i sagkyndige Kredse. Forf.’s Tilføjelse.