Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16
År: 1917
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar Jantzen)
Sted: København
Sider: 663
UDK: 378.9 Pol
Særtryk Af Afhandlinger I Ingeniøren Og Teknisk Tidsskrift Samt Fortegnelse Over Andre Arbejder
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
_____ _____
__________ ____________________________________________ _______________________________________ ____________...
- 534
føring, og da særlig den første, idet denne afvander
omtrent 70 pCt. af Fjordens Opland.
Med Hensyn til Terrainforholdene omkring
Fjorden knytter den væsentligste Interesse — i For-
bindelse med Fjordens Afløbsforhold — sig til Be-
liggenheden og Størrelsen af de lavt liggende Arealer.
Imellem O-Kurven og + 1,55 m Kurven haves i alt
ca. 12 650 ha fordelt saaledes:
Holtnslands Klit ........................
Tipperne ..............................
Gammelværn ...........................
Bjaalum ...............................
Hans Lønnes Told .....................
Ny værn ...............................
S. Bork- og Nebel Marsk...............
N. Bork og Hemmet____;......................
Engene langs Styg Bæk ................
Skjernaa-Deltaet ........................
Engene ved Stavning Østerby __............
Velling Marsk og Velling Fjordenge......
Stadil Fjord, Stadil, Tim, He og Ringkø-
bing Enge..................'•________
Holmsland .................................................
Engene langs Østsiden af Madum Aa....
Engene om Nørresø og Husby Sø.......
1079 ha
533 -
736 -
266 -
17 -
366 -
1390 -
577 -
88 -
2542 -
93 -
946 -
1617 -
1049 -
746 -
605 -
I alt.... 12650 ha
Efter Højdeforhold kan disse Arealer fordeles
saaledes:
med Højden 1,0 til 1,55 m ............. 3730 ha
.............
.............
__ 0,7 - 1,00 - ................. 4212 -
__ 0,5 - 0,7 - ............ 3133 -
__ 0,0 - 0,5 - ..................... • • 1575
12650 ha
Af de ved Vandstanden 0,0 m af Vand dækkede
Arealer udgør de, der ligger mellem -F 0,6 ni Kurven
og 0-Kurven ca. 9800 ha.
Forbindelsen mellem Fjorden og Havet, Fjord-
udløbet, gennem hvilket det fra Oplandet tilstrøm-
mende Vand søger ud i Havet, dannedes tør 1910
af Nymindestrøinmen, idel denne mod Syd udmun-
dede i Havet; Udløbet gennem Klittangen havde til
forskellige Tider ret forskellig Beliggenhed, i det sid-
ste Aarhundrede har det dog stadig haft sin Plads
syd for Gjødelen.
Det karakteristiske for Nymindestrømmen, i
dens Virkning som Forbindelse mellem Havet og
Fjorden, er dels dens store Længde (ca. 10 km), dels
den Omstændighed, at Dybden for store Partiers
Vedkommende er ganske ringe. Paa hjordens Vand-
standsforhold bevirkede disse Egenskaber ved Ny-
mindestrømmen, medens den fungerede soin Udløb,
at Vandstanden i Fjorden var forholdsvis høj og lang-
somt skiftende; den store Længde, ringe Dybde og
dermed følgende store Modstand mod Vandbevægel-
sen, medførte, at kortvarig høj og kortvarig lav Vand-
stand i Havet — som f. Eks. den, der hidrører fra
Flod og Ebbe — ikke kunde mærkes inde i Fjorden.
Naar Havet ved Storm steg til stor Højde og Vandet
Ira Havet strømmede ind i Fjorden, skete dette ikke
hurtigere end, at Havvandstanden atter var dalet,
inden der var løbet saa meget Vand ind i Fjorden,
at dennes Vandstand havde naaet tilnærmelsesvis saa
store Højder, som de, der kendes ira de seneie Aar..
For lave Havvandstande havdes tilsvarende Forhold;
kun de meget langvarige lave Vandstande fulgtes ai
lav Vandstand i Fjorden.
Særlig generende høj Fjordvandstand kunde til
Tider indtræffe, naar det gennem Udløbet strøm-
mende Vand ikke var i Stand til at bortskylle det
ved Materialvandringen langs Kysten aflejrede Sand;
der skød sig da en Tange ud paa Nordsiden af Ud-
løbet, og denne Tange tvang Løbet længere mod
Syd og kunde danne en Barre tværs over Udløbet,
som derved helt aflukkedes; det stadig fra Oplandet
tilstrømmende Vand bragte da 1* jordens Vandspejl
til at stige, indtil Vandet selv kunde bryde sig Vej
igennem Barren og danne et nyt Udløb, eller man
inaatte hjælpe til ved at grave en ny Rende1).
Igennem lange Tider har der været Ønsker
fremme om at forbedre Forbindelsen mellem Fjor-
den og Havet; det ældste Porslag til borbedring,
hvorom Efterretning haves, skriver sig saaledes fra
1798. Forslagene fra før 1870 gik i Hovedsagen ud
paa at skabe en for Handelsfartøjer brugelig Vandvej
fra Havet til Ringkøbing By, medens det i den sid-
ste Del af forrige Aarhundrede og senere har været
Landbruget og Fiskeriet, som har foranlediget Frem-
•) I de 12 Aar fra 1898-1910 har Udløbet ved Nymindegab
været lukket: 2 Gange i 1901
2 — . 1902
1 — - 1904
1 - - 1906
1 — - 1910.