ForsideBøgerMeddelelser Fra Lærerne V…talt I Femaaret 1912-16

Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

År: 1917

Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar Jantzen)

Sted: København

Sider: 663

UDK: 378.9 Pol

Særtryk Af Afhandlinger I Ingeniøren Og Teknisk Tidsskrift Samt Fortegnelse Over Andre Arbejder

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 672 Forrige Næste
_____ _____ __________ ____________________________________________ _______________________________________ ____________... - 534 føring, og da særlig den første, idet denne afvander omtrent 70 pCt. af Fjordens Opland. Med Hensyn til Terrainforholdene omkring Fjorden knytter den væsentligste Interesse — i For- bindelse med Fjordens Afløbsforhold — sig til Be- liggenheden og Størrelsen af de lavt liggende Arealer. Imellem O-Kurven og + 1,55 m Kurven haves i alt ca. 12 650 ha fordelt saaledes: Holtnslands Klit ........................ Tipperne .............................. Gammelværn ........................... Bjaalum ............................... Hans Lønnes Told ..................... Ny værn ............................... S. Bork- og Nebel Marsk............... N. Bork og Hemmet____;...................... Engene langs Styg Bæk ................ Skjernaa-Deltaet ........................ Engene ved Stavning Østerby __............ Velling Marsk og Velling Fjordenge...... Stadil Fjord, Stadil, Tim, He og Ringkø- bing Enge..................'•________ Holmsland ................................................. Engene langs Østsiden af Madum Aa.... Engene om Nørresø og Husby Sø....... 1079 ha 533 - 736 - 266 - 17 - 366 - 1390 - 577 - 88 - 2542 - 93 - 946 - 1617 - 1049 - 746 - 605 - I alt.... 12650 ha Efter Højdeforhold kan disse Arealer fordeles saaledes: med Højden 1,0 til 1,55 m ............. 3730 ha ............. ............. __ 0,7 - 1,00 - ................. 4212 - __ 0,5 - 0,7 - ............ 3133 - __ 0,0 - 0,5 - ..................... • • 1575 12650 ha Af de ved Vandstanden 0,0 m af Vand dækkede Arealer udgør de, der ligger mellem -F 0,6 ni Kurven og 0-Kurven ca. 9800 ha. Forbindelsen mellem Fjorden og Havet, Fjord- udløbet, gennem hvilket det fra Oplandet tilstrøm- mende Vand søger ud i Havet, dannedes tør 1910 af Nymindestrøinmen, idel denne mod Syd udmun- dede i Havet; Udløbet gennem Klittangen havde til forskellige Tider ret forskellig Beliggenhed, i det sid- ste Aarhundrede har det dog stadig haft sin Plads syd for Gjødelen. Det karakteristiske for Nymindestrømmen, i dens Virkning som Forbindelse mellem Havet og Fjorden, er dels dens store Længde (ca. 10 km), dels den Omstændighed, at Dybden for store Partiers Vedkommende er ganske ringe. Paa hjordens Vand- standsforhold bevirkede disse Egenskaber ved Ny- mindestrømmen, medens den fungerede soin Udløb, at Vandstanden i Fjorden var forholdsvis høj og lang- somt skiftende; den store Længde, ringe Dybde og dermed følgende store Modstand mod Vandbevægel- sen, medførte, at kortvarig høj og kortvarig lav Vand- stand i Havet — som f. Eks. den, der hidrører fra Flod og Ebbe — ikke kunde mærkes inde i Fjorden. Naar Havet ved Storm steg til stor Højde og Vandet Ira Havet strømmede ind i Fjorden, skete dette ikke hurtigere end, at Havvandstanden atter var dalet, inden der var løbet saa meget Vand ind i Fjorden, at dennes Vandstand havde naaet tilnærmelsesvis saa store Højder, som de, der kendes ira de seneie Aar.. For lave Havvandstande havdes tilsvarende Forhold; kun de meget langvarige lave Vandstande fulgtes ai lav Vandstand i Fjorden. Særlig generende høj Fjordvandstand kunde til Tider indtræffe, naar det gennem Udløbet strøm- mende Vand ikke var i Stand til at bortskylle det ved Materialvandringen langs Kysten aflejrede Sand; der skød sig da en Tange ud paa Nordsiden af Ud- løbet, og denne Tange tvang Løbet længere mod Syd og kunde danne en Barre tværs over Udløbet, som derved helt aflukkedes; det stadig fra Oplandet tilstrømmende Vand bragte da 1* jordens Vandspejl til at stige, indtil Vandet selv kunde bryde sig Vej igennem Barren og danne et nyt Udløb, eller man inaatte hjælpe til ved at grave en ny Rende1). Igennem lange Tider har der været Ønsker fremme om at forbedre Forbindelsen mellem Fjor- den og Havet; det ældste Porslag til borbedring, hvorom Efterretning haves, skriver sig saaledes fra 1798. Forslagene fra før 1870 gik i Hovedsagen ud paa at skabe en for Handelsfartøjer brugelig Vandvej fra Havet til Ringkøbing By, medens det i den sid- ste Del af forrige Aarhundrede og senere har været Landbruget og Fiskeriet, som har foranlediget Frem- •) I de 12 Aar fra 1898-1910 har Udløbet ved Nymindegab været lukket: 2 Gange i 1901 2 — . 1902 1 — - 1904 1 - - 1906 1 — - 1910.