Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

535 sætteisen af Krav om Forandring i Afløbsforholdene. Landbrugerne følte Ulemperne ved Udløbet gennem Nymindestrømmen og Nymindegab derved, at Vand- opstuvningerne i Fjorden medførte langvarige Over- svømmelser paa de lavt liggende Arealer ved Fjor- den, og for Fiskerne stillede de usikre Besejlingsfor- hold ved Nymindegab sig hindrende i Vejen for Be- nyttelse af større Fartøjer til Havfiskeri. De Foranstaltninger, som indtil 1910 blev truf- fet med det for Øje at hjælpe paa Afløbsforholdene, gik ud paa, dels ved Uddybning af Nymindestrøm- men at forøge dens Vandføringsevne, dels ved Gen- nemgravning af Klittangen paa et nordligere belig- gende Sted at forkorte det udstrømmende Vands Vej og derved forøge Strømmens Evne til at bortskylle det Sand, som Havet aflejrede. I 1909—10 gravedes den bekendte Kanal ved Hvide Sande, og Fjordens Tilstand traadte dermed ind i en helt ny Fase. 1 Sammenligning med den lange og lidet dybe Nymindestrøm frembød den ny direkte Forbindelse mellem den dybe Del af Fjorden og Havet kun ringe Modstand mod Vandbevægelsen, og det ud og ind strømmende Vand løb med saa stor Hastighed og i saa stor Mængde, at det ikke alene kunde holde Udløbet fri for den fra Materialvandin- gen hidrørende Tilsanding, men yderligere bortskyl- let store Sandmasser fra Kanalens Sidebegrænsnin- ger, hvor der fandtes høje Klitter, Følgende Tal- størrelser viser Udviklingen: Ved Aabningen af det ny Udløb ved Hvide Sande i Marts 1910 var Kanalen ca. 26 m bred og havde et Tværsnitspofil paa ca. 50 ni2; efter l1/^ Aars Forløb havde den udvidet sig til omirent den 10-dobbelte Bredde, og Tværprofilet var blevet 20 Gange større. Paa Fjordens Vandforhold havde den direkte Forbindelse mellem Fjord og Hav den Indvirkning, at Fjordvandstanden blev hurtigt skiftende, følgende Variationerne i Havets Vandstand; selv kortvarig høj og lav Vandstand i Havet gav tilsvarende j høje og Jave Vandstande i Fjorden, og Forskellen mellem Havets og Fjordens Vandstand blev kun ringe — i Modsætning til, hvad der var Tilfældet, me- I dens man havde Udløbet mod Syd gennem den lange og lidet dybe Nymindestrøm. Den langt livligere Ud- og Indstrøm gennem Ka- nalen medførte desuden, at Fjordvandet blev meget niere saltholdigt, end det var tidligere. Som Følge af, at Fjordvandspejlet uhindret kunde følge Havets Stigen og Dalen indtraf der efter 1910 hyppigt Oversvømmelser, og Vandet naaede op over store Arealer, som før Kanalens Eksistens ikke havde været generet af Højvande. En særlig uheldig Omstændighed var det dernæst, at det Vand, som kom ind over Jordene, var stærkt saltholdigt, og at Oversvømmelsernes Indtræden ikke begrænsedes til Vintertiden, men ogsaa kunde forekomme Foraar og Sommer. Endelig kunde ogsaa den til Tider meget lave Vandstand være generende, idet en Del Arealer blev for stærkt udtørrede. Der fulgte dog ogsaa nogle Goder med denne Fjordtilstand; Arealerne i Oplandets nordlige Egne, der laa saa fjærnt, at de ikke blev berørte af Oversvømmelserne, høstede Fordel i Form af forbed- ret Afvanding paa Grund af den lavere Vandstand i Fjorden om Foraaret og Sommeren, og der op- stod et lønnende Havfiskeri med Kuttere fra Fjor- den, idet disse kunde passere Hvide Sande Kanalen, selv om Passagen meget ofte var vanskelig paa Grund af den stærke Strøm. Et i selve Fjorden op- staaet Rødspættefiskeri, som begyndte efter, at Fjord- vandet var blevet stærkt saltholdigt, gav godt Ud- bytte i 1913, men sygnede atter hen i 1914, og Fersk- vandsfiskeriet i Fjorden led stor Skade. Indvirkningen af de med Hvide Sande Kanalen skabte Tilstande i Fjorden paa de den nærliggende Arealer, kan, naar det skal gøres kortfattet, forklares ved følgende: Før 1910 bestod de højest liggende Arealer af Ager, der i de nordlige Egne havde for ringe Afvanding, i de sydlige Egne tilfredsstillende Afvandingsforhold. De lavere liggende Arealer var naturlig Eng, dels Geest-Eng, for nogles Vedkom- mende med Vegetation af lidet værdifuld Art (Star paa de fugtige Jorder, Katteskæg paa de tørre), for andres Vedkommende med gode Ferskvandsgræsser (saaledes i store Dele af Skernaadalen), dels Enge paa marskagtig Jord (særlig mod Syd) bevokset for de højere beliggende Enges Vedkommende med Geestplanter og for de laveres med en Marskvegeta- tion, tilpasset til at kunne taale Oversvømmelser med saavel ferskt som temmelig saltholdigt Vand. Oversvømmelser efter Kanalens Aabning virkede skadelig paa Agerjorden. Den til Tider meget lave Vandstand medførte for stærk Udtørring for de syd- lige Arealers Agerjord, men var gavnlig for en Del af de nordlige Arealer, der tidligere havde lidt under utilstrækkelig Afvanding. Paa Geest-Engene ødelagde Oversvømmelserne Vegetationen, hvilket dog hilstes med Glæde paa de Steder, hvor Vegetationen bestod af meget tarvelige Geest-PIanter, idet man her haabede paa, at der i Stedet for den ødelagte tarvelige Fersk vands vegeta- tion skulde opstaa god Saltvandsvegetation.