Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16
År: 1917
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar Jantzen)
Sted: København
Sider: 663
UDK: 378.9 Pol
Særtryk Af Afhandlinger I Ingeniøren Og Teknisk Tidsskrift Samt Fortegnelse Over Andre Arbejder
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
535
sætteisen af Krav om Forandring i Afløbsforholdene.
Landbrugerne følte Ulemperne ved Udløbet gennem
Nymindestrømmen og Nymindegab derved, at Vand-
opstuvningerne i Fjorden medførte langvarige Over-
svømmelser paa de lavt liggende Arealer ved Fjor-
den, og for Fiskerne stillede de usikre Besejlingsfor-
hold ved Nymindegab sig hindrende i Vejen for Be-
nyttelse af større Fartøjer til Havfiskeri.
De Foranstaltninger, som indtil 1910 blev truf-
fet med det for Øje at hjælpe paa Afløbsforholdene,
gik ud paa, dels ved Uddybning af Nymindestrøm-
men at forøge dens Vandføringsevne, dels ved Gen-
nemgravning af Klittangen paa et nordligere belig-
gende Sted at forkorte det udstrømmende Vands Vej
og derved forøge Strømmens Evne til at bortskylle
det Sand, som Havet aflejrede.
I 1909—10 gravedes den bekendte Kanal ved
Hvide Sande, og Fjordens Tilstand traadte dermed
ind i en helt ny Fase. 1 Sammenligning med den
lange og lidet dybe Nymindestrøm frembød den ny
direkte Forbindelse mellem den dybe Del af Fjorden
og Havet kun ringe Modstand mod Vandbevægelsen,
og det ud og ind strømmende Vand løb med saa stor
Hastighed og i saa stor Mængde, at det ikke alene
kunde holde Udløbet fri for den fra Materialvandin-
gen hidrørende Tilsanding, men yderligere bortskyl-
let store Sandmasser fra Kanalens Sidebegrænsnin-
ger, hvor der fandtes høje Klitter, Følgende Tal-
størrelser viser Udviklingen: Ved Aabningen af det
ny Udløb ved Hvide Sande i Marts 1910 var Kanalen
ca. 26 m bred og havde et Tværsnitspofil paa ca.
50 ni2; efter l1/^ Aars Forløb havde den udvidet sig
til omirent den 10-dobbelte Bredde, og Tværprofilet
var blevet 20 Gange større.
Paa Fjordens Vandforhold havde den direkte
Forbindelse mellem Fjord og Hav den Indvirkning,
at Fjordvandstanden blev hurtigt skiftende, følgende
Variationerne i Havets Vandstand; selv kortvarig
høj og lav Vandstand i Havet gav tilsvarende j
høje og Jave Vandstande i Fjorden, og Forskellen
mellem Havets og Fjordens Vandstand blev kun
ringe — i Modsætning til, hvad der var Tilfældet, me- I
dens man havde Udløbet mod Syd gennem den lange
og lidet dybe Nymindestrøm.
Den langt livligere Ud- og Indstrøm gennem Ka-
nalen medførte desuden, at Fjordvandet blev meget
niere saltholdigt, end det var tidligere.
Som Følge af, at Fjordvandspejlet uhindret
kunde følge Havets Stigen og Dalen indtraf der efter
1910 hyppigt Oversvømmelser, og Vandet naaede op
over store Arealer, som før Kanalens Eksistens ikke
havde været generet af Højvande. En særlig uheldig
Omstændighed var det dernæst, at det Vand, som
kom ind over Jordene, var stærkt saltholdigt, og at
Oversvømmelsernes Indtræden ikke begrænsedes til
Vintertiden, men ogsaa kunde forekomme Foraar og
Sommer. Endelig kunde ogsaa den til Tider meget
lave Vandstand være generende, idet en Del Arealer
blev for stærkt udtørrede.
Der fulgte dog ogsaa nogle Goder med denne
Fjordtilstand; Arealerne i Oplandets nordlige Egne,
der laa saa fjærnt, at de ikke blev berørte af
Oversvømmelserne, høstede Fordel i Form af forbed-
ret Afvanding paa Grund af den lavere Vandstand i
Fjorden om Foraaret og Sommeren, og der op-
stod et lønnende Havfiskeri med Kuttere fra Fjor-
den, idet disse kunde passere Hvide Sande Kanalen,
selv om Passagen meget ofte var vanskelig paa
Grund af den stærke Strøm. Et i selve Fjorden op-
staaet Rødspættefiskeri, som begyndte efter, at Fjord-
vandet var blevet stærkt saltholdigt, gav godt Ud-
bytte i 1913, men sygnede atter hen i 1914, og Fersk-
vandsfiskeriet i Fjorden led stor Skade.
Indvirkningen af de med Hvide Sande Kanalen
skabte Tilstande i Fjorden paa de den nærliggende
Arealer, kan, naar det skal gøres kortfattet, forklares
ved følgende: Før 1910 bestod de højest liggende
Arealer af Ager, der i de nordlige Egne havde for
ringe Afvanding, i de sydlige Egne tilfredsstillende
Afvandingsforhold. De lavere liggende Arealer var
naturlig Eng, dels Geest-Eng, for nogles Vedkom-
mende med Vegetation af lidet værdifuld Art (Star
paa de fugtige Jorder, Katteskæg paa de tørre), for
andres Vedkommende med gode Ferskvandsgræsser
(saaledes i store Dele af Skernaadalen), dels Enge
paa marskagtig Jord (særlig mod Syd) bevokset for
de højere beliggende Enges Vedkommende med
Geestplanter og for de laveres med en Marskvegeta-
tion, tilpasset til at kunne taale Oversvømmelser med
saavel ferskt som temmelig saltholdigt Vand.
Oversvømmelser efter Kanalens Aabning virkede
skadelig paa Agerjorden. Den til Tider meget lave
Vandstand medførte for stærk Udtørring for de syd-
lige Arealers Agerjord, men var gavnlig for en Del
af de nordlige Arealer, der tidligere havde lidt under
utilstrækkelig Afvanding.
Paa Geest-Engene ødelagde Oversvømmelserne
Vegetationen, hvilket dog hilstes med Glæde paa de
Steder, hvor Vegetationen bestod af meget tarvelige
Geest-PIanter, idet man her haabede paa, at der i
Stedet for den ødelagte tarvelige Fersk vands vegeta-
tion skulde opstaa god Saltvandsvegetation.