Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

I £» O I Hakker i den Mikrotomkniv, hvormed den fotograferede Prøve er løsskaaren fra den udslyngede Plade. At Hul- Fig. 12. lerne i Fig. 13 er større end Arealerne af eulektisk Le- gering i Fig. 12 maa skyldes, at Udslyngningen er sket ved højere Temperalur end den eutektiske Legerings Fig. 13. Smeltepunkt, saa at det yderste af Blyklumperne i Fig. 12 har været løst op i den smeltede, eutektiske Legering. -Der mangler endnu nøjagtige Undersøgelser over Porernes Størrelse og Gennemtrængelighed for Vædsker og over de porøse Pladers Styrke mod Knusning og Træk. Dog skal det oplyses, at naar man lader Pladerne suge Vand, kan man blæse det meste Vand ud ved at holde Munden mod Pladens ene Side, og man kan fremstille Plader, hvori indtil det halve eller mere er Hulrum. Ved at antage 20 Huller paa hver mm, hvad der omtrent fand- tes ved en af de mange mikroskopiske Undersøgelser, og antage Hullerne for cirkulære og vinkelrette paa Pladen, vil der i en Plade paa 140 X 80 X 6 mm, hvoraf det halve er udslynget, være en Overflade, der er ca. 130 Gange saa stor som Pladens naturlige Overflade. Hidtil har man ved at forsyne en Bly- plade til Akkumulatorbrug med Huller og Ribber ikke kunnet naa ud over en 8 Gange saa stor Overflade, naar den ikke skulde blive for svag. Naar man tænker nærmere over Fremstillingsmaa- den, er det jo ret vidunderligt, at der i Virkeligheden paa Millioner af Steder pibler Draaber frem, som fra først af er usynlig smaa og skynder sig af Sted for at komme ud af Pladen, og samtidig vokser dels hver for sig, dels ved at slaa sig sammen med andre. Og vidunderligt er del jo ogsaa, at man paa faa Minutter kan lave Millioner af Huller, som ikke kan bores dels formedelst Antal- let, dels fordi de er krumme, og endelig fordi der maatte el usynligt og derfor alt for svagt Bor til for at bore dem. Jeg kan ikke afgive denne Beretning uden at anføre den betydelige Andel, som min Assistent, Hr. Konstruktør Jac. Thorarensen har haft i, at jeg i de snart 4 Aar, hvori jeg har eksperimenteret, er naaet saa vidt, som jeg er. Da min egen Tid er meget optaget, har han udført samtlige Eksperimenter, — i den sidste Tid med udmærket Hjælp af sin Broder, Maskinmester Th. Thorarensen —, og mange, sindrige Anordninger ved de benyttede, maskinelle Arran- gementer skyldes ham. En mere samvittighedsfuld, dygtig og interesseret Assistance end disse lo Herrers kan in- gen have. Jeg maa til Slut have Tilladelse til kort at gøre Rede for, hvorledes jeg er kommet ind paa metalmikroskopiske Undersøgelser ved den teknologiske Samling. Dette skete ved, at det første, jeg hørte om Metalmikroskopi, var el fortrinligt Foredrag al' den udmærkede, franske Forsker Osmond paa den internationale Kongres for Materialun- dersøgelser i Stockholm 1897. Jeg erindrer, at jeg efter Hjemkomsten fra Stockholm bad Læreanstaltens davæ- rende Direktør, Prof. Julius Thomsen, om Midler til Ind- køb af et Mikroskop lil disse Undersøgelser, og at han svarede, at Metalmikroskopi vist ikke kunde bruges til noget, men dog — som allid — opfyldte mit Ønske, idet han stillede nogle henstaaende Renter al' Enkemadam Diempkers 2000 Kr. store Legal til min Raadighed. Det er saaledes Osmond’s og Mdm. Diempker’s Skyld, at jeg kom ind paa Metalmikroskopien. Først Fremtiden vil vise, om hvad, jeg her har fun- det paa, vil være af større teknisk Betydning, men helt urimeligt er det jo ikke, at der, naar der er saa megen Anvendelse for massive Metaller, da ogsaa kan venles no- gen Anvendelse for porøse Metaller. Hvad jeg derimod- tror at turde sige er, at det i alt Fald har nogen viden- skabelig Interesse, at man, efter i Tusinder af Aar al have kendt massive Metaller, nu pludselig ogsaa kan frem- stille i store Mængder porøse Metaller, som man hidtil kun har kendt i ganske specielle Tilfælde i lille Maalestok, saaledes som Tilfældet er med Platinsvamp. Og af vi- denskabelig Interesse er det ogsaa, at der her er Tale om en Opfindelse, som den praktiske Mand over- hovedet aldrig vilde kunne finde paa, da han mangler det dertil fornødne Kendskab lil Legeringernes mikroskopiske Struktur. En af vor Tids berømteste Kemikere, den oven omtalte Prof. ved Sorbonnen Henry Le Chatelier, har da ogsaa ment, at Opfindelsen var af tilstrækkelig videnskabelig In- teresse, til at han paa min Anmodning straks med For- nøjelse gik ind paa at forelægge den i det franske In- stitut, idet han i Dag vilde forklare den i et Møde i »Aca- démie des sciences«. Jeg tør maaske da haabe, at dette Selskabs ærede Medlemmer ikke vil finde det altfor ube- rettiget, naar jeg ved at holde dette Foredrag har tænkt, at mine Undersøgelser ogsaa her hjemme vilde finde In- teresse i naturvidenskabelige Kredse.