Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

- 50 - Meddelelse VIL De ældste engelske Bygningsingeniørers Liv og deres Værker. Foredrag, holdt i Dansk Ingeniørforening den 20. Teknikkens Historie er endnu for største Delen en uskrevet Bog; ethvert Forsøg paa at fortælle lidt af denne Historie bliver derfor et Pionerarbejde, der nødvendigvis maa blive udsat for at indeholde desto flere Fejl, jo længere man vil fjerne sig fra kun rent objektivt at for- tælle historiske Fakta og tillige søge at finde en indre Sammenhæng mellem disse og Aarsagerne til dem. Jeg vil trodse disse Vanskeligheder og søge at give Dem et Billede af den moderne Bygningsingeniørtekniks Barn- dom og de store Mænd, der virkede i denne Tid. Skulde mine Slutninger senere give Anledning til Kritik, opnaas jo derved, at Emnet uddybes og den historiske Sandhed udfindes, saa al mit Arbejde ingenlunde bliver spildt. Skraas over for Westminster Abbey ligger i London i den fornemme Great George Street, der fører fra West- minster Bridge op imod Buckingham Palace, en stilfuld Bygning, som tilhører Institute of Civil Engineers. Byg- ningen smykkes udvendig med 7 store Buster af den en- gelske Ingeniorslands Heroer, og jeg vil i Aften forsøge at give Dem et saadant Indtryk af disse Mænd, at deres Navne ikke skal være Dem ganske fremmede, naar De en Dag staar over for Bygningen. Kun to af Navnene har faaet en udødelig Klang, nemlig Watt og George Stephenson, medens de andre forgæves søges selv i saa sloi’e Værker som Cesare Cantu’s Verdenshistorie. Hen imod Slutningen af det 18de Aarhundrede skete der en kolossal Udvikling i Englands Handel, Skibsfart og Industri. 1756—63 førtes Krig mellem Frankrig og England som Følge af disse to Nationers Sammenstød dels i Nordamerika og dels i Indien. I Nordamerika blev Resultatet af Krigen, at England vandt Canada efter Sla- get ved Quebec 1760, og i Indien udvidedes Englands Magt ogsaa betydeligt, idet England nu blev en politisk Magt i det sydøstlige Indien, medens det ostindiske Kom- pagni hidtil havde været et rent Handelsselskab. Denne store Udstrækning af Kolonialriget bragle en Udvikling af Skibsfarten, som siden Udstedelsen af Navigationsakten den 6te Oktbr. 1651 af Cromwell havde udviklet sig paa Bekostning af de andre Landes og navnlig Nederlande- nes, idet den nævnle Akt forbod fremmede Skibe at ind- føre til England andre Varer end deres eget Hjemlands Produkter og kun tillod engelske Skibe al føre Varer fra de fremmede Verdensdele til England og dets Kolonier. Handelen og Skibsfarten bragte Landet Penge, hvorved der skaffedes Muligheder for en forbedret og forøget In- dustri, og da disse gunstige Forhold var til Stede, fulgte den ene Opfindelse efter den anden paa Industriens Om- raade. Hidtil havde Industrien kun kunnet benytte Ma- skiner, der dreves ved Haandkraft eller ved Vind- og Vand- møller, og Datidens Møllebyggere var ved Siden af Mili- tæringeniørerne de eneste Ingeniører. I 1712 havde Humphrey Potter konstrueret en Selvregulering af New- comen’s Dampmaskine: men Dampmaskinen fik dog forst af Watt i 1768 en saadan Form, at den kunde faa Anven- delse rundt i Fabrikkerne, de ældre Maskiner tjente nær- mest til at drive Lænsningspumperne i Gruberne, Marts 1912 af Docent J. T. Lundbye, M. Ing. F. Medens saaledes de ydre Forhold i England var en udmærket Jordbund for tekniske Fremskridt, kom hertil ogsaa de politiske. I 1760 besteg Georg III Tronen, og der kom gennemgribende Forandringer i Landets indre Politik, idet bl. a. Whiggernes Magt blev brudt. Ganske vist kunde Parlamentsbeslutninger opnaas ved Bestikkel- ser og Stemmekøb; men for de store Foretagender, som i den kommende Tid skulde se Lyset, var dette maaske netop heldigt. Den ældste af de store Ingeniører, James Brindley, virkede netop paa denne Tid. Han fødtes 1716 af fat- tige Forældre og begyndte sin Løbebane som Daglejer, hvorpaa han slog ind paa Møllebygningen og kom til at genopbygge en brændt Silkefabrik. Da han var 26 Aar gammel, kunde han etablere sig selv i Leek i Staf- fordshire, idet han særlig udførte Pumper og Grubeanlæg; det vides saaledes, at han forbedrede den Newcomen’ske Maskine ved al forsyne Cylinderen med en Isolering. Staf- fordshire var imidlertid Sædet for en ret betydelig Indu- stri, og da Transporten af Raamaterialer, Kul og færdige Produkter var ret bekostelig paa de daarlige Veje, opstod den Tanke at sætte de naturlige Vandløb i For- bindelse med hinanden for at kunne etablere en Pram- fart paa dem. Der opstod endog i Liverpool Tanken om at bygge en Kanal fra Trent til Mersey. Hertugen af Bridgewater, der interesserede sig for Tanken, foretog i 1753 en Rejse til Frankrig og Italien, hvor han besaa for- skellige Skibsfartskanaler, bl. a. Canal du Midi, og 1759 søger han Koncession paa en Kanal fra Worsley Mill til Salford. Han overdrager dernæst Projekteringen til Brind- ley, da denne ved Udførelsen af en 600 yards lang Af- vandingstunnel fra en Grube i Clifton havde vist sig som en dygtig og praktisk Ingeniør. Brindley foreslog, at Ka- nalen skulde bygges som en Niveaukanal uden Anvendelse af Sluser, hvorfor Koncessionen ændredes, og i Juli 1761 var den 10(4 miles lange Kanal færdig, idet den paa den 200 yards lange og 12 yards brede Barton-Aquadukt var ført hen over en Flod i en Højde af 39 Fod over denne. Resultatet var saa glimrende, at Hertugen straks lod ham fortsætte Nivellemente! som Forarbejde til en Ka- nal fra Manchester til Mersey. Det kostede meget Be- svær dels at opnaa Koncessionen, der gaves i Febr. 1762, og dels at skaffe de nødvendige Penge; men det lykkedes dog Hertugen, og i Juli 1766 gjordes det første Spadestik til Grand-t runk Kanalen, der fuldførtes Aaret efter. Det følgende Aar byggede Brindley 3 Sidekanaler til Grand- trunk Kanalen, saa det viste sig hurtigt, at Hertugen havde set rigtigt, da han mente, at Transporten paa Vand- veje vilde være heldig for Egnens Industri. Der blev nu Tale om flere og flere Kanaler, bl. a. en Kanal op til Birmingham. Den begyndte Brindley at arbejde paa Forarbejderne til; inen den blev ikke fuldendt i hans Levetid, men af hans Elev Witmorth og af Smeaton og Telford. Han døde 1772, idet han forkølede sig ved at arbejde i vaadt Tøj. Han lærte aldrig at læse og skrive sit Modersmaal, endsige fremmede Sprog, saa at han