Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

550 - Spændingsmagneten er uddannet som en Drosselspole med For Strømfeltets Vedkommende har man uafhængigt af et Luftrum, 1, hvorigennem Størstedelen af Feltet gaar, Periodetallet medens kun en ringe Del gaar. ned igennem Skiven. I ' F, = I. Hvirvelstrømmene S2 bliver proportionale med F2 og med Periodetallet, altsaa S2 F2 ~ eller ved Benyttelse af Lign. (22) S2 = I.~. (23) De to Størrelser, som indgaar i Udtrykket for Drej- ningsmomentet Lign. (5), er Produkterne FjSj og FjSp Af Ligningerne (20)—(23) ser man, at F Ep. I og F.S! I-Ep, altsaa begge Produkter uafhængige af Periodetallet. En Ændring af Periodetallet vil derfor ikke have no- gen Indflydelse paa Maalerens Gang, for saa vidt som den simple Teori kan anvendes. Det er først ved Anvendelsen af den nøjagtigere Teori, al Periodetallet faar nogen Ind- flydelse. En Forhøjelse af Periodetallet vil forøge Vinke- len a og ligeledes forøge Vinkelen ß, men derimod for- mindske Vinkelen y. Inden for de i Praksis forekommende Variationer er Periodetallets Indflydelse forsvindende, men en Maaler til f. Eks. 25 Perioder vil ikke have rigtig Fase- kompensation ved 50 Perioder pr. Sek. Hvis man i Tilfælde af en fra Sinusform afvigende Slrøm og Spænding opløser i harmoniske, vil man se, at Maaleren vil vise rigtigt, for saa vidt som den uafhængigt af Periodetallet viser rigtigt for de enkelte harmoniske. For harmoniske af høj Orden kan man dog slet ikke vente, at en Induktionsmaaler skal vise rigtigt. dette Luftrum kan det omtalte Blik, som er betegnet med Bogstavet a, forskydes. Paa samme Fig. ses et lille Jærn- stykke g, som giver Spændingsfeltet den til Kompensation af Gnidningsmodstanden nødvendige Usymmetri. Ved Indregulering af Maaleren indstiller man paa g, indtil Maaleren lige netop kan gaa ved Spænding alene, inen dog ikke kan passere Stedet med den kunstige For- øgelse af Modstanden. Dernæst indstiller man ved wattløs fuld Strøm, dels med Strøm 90° bag efter, dels med Strøm 90" foran Spændingen, Blikket a saaledes, at Maaleren saa vidt muligt ikke gaar. Endelig indstiller man Brenisemag- neten saaledes, at Maaleren ved induktionsfri Belastning viser rigtigt ved f. Eks. s/4 Belastning, eller hvilket andet Punkt man under Hensyn til den paagældende Maalertypes Fejlkurve finder passende. Temperatur, Periodetal, Kurveform. Temperaturen vil i Regelen ikke have nogen synder- lig Indflydelse paa Gangen af Maalere af Induklionstypen. Ganske vist ændrer Strømmene Sx og S2 sig omvendt pro- portionalt med Modstandsfylden af Skiven, altsaa med ca. 0,4 pCt. for hver Grad Celsius. Men da Ændringen prak- tisk talt maa være ens for del drivende og det bremsende I Moment, vil Maalerens Gang ikke af den Grund ændres. Derimod vil en Ændring af Temperaturen influere paa de forskellige Vinkler, saa al følgelig den rigtige Indstilling af Fasekompensationen og ligeledes af Gnidningskompen- salionen ændrer sig noget med Temperaturen. Men ogsaa dette plejer at være uden praktisk Betydning. Hvad en Ændring af Periodelallet angaar, da vil Ind- llydelsen heraf heldigvis ogsaa være ringe. For at over- bevise os herom vil vi betragte de Størrelser Fj, Sj, F2 og S2, der helinger Drejningsmomentet. Holder man sig til den simple Teori, ser man, al for en given Spænding er F, omvendt proportionalt med Periodelallet, altsaa, idet Periodelallet betegnes med~, IS (20) S, bliv.'r proportional med F, og med Periodclalli'l. ullsaa S, Indsættes heri l1’, fra Lign. (20), ser man, at S^Ep. (21) Fig. 14.