Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

>u. I paa Skiven. Naar dette Stykke kammer i Nærheden af Brenisemagneten, fastholdes Skiven i denne Stilling, indtil der gennem Maaleren gaar en virkelig Forhrugsstrøm, stor nok til at bringe Maaleren over det døde Punkt. I Over- ensstemmelse hermed er Kurve c Fig. 9 tegnet saaledes, at den ved et meget lille Forbrug vender nedad. Indre Faseforskydninger. I den simple Teori blev det forudsat, at de i Skiven forløbende Hvirvel- strømme var uden kendelig Indflydelse paa Felterne. Delle er imidlertid ingenlunde Tilfældet. Endvidere er det ohm’- ske Spændingsfald i Spændingsspolen ikke forsvindende. Hvad .Spændingsfeltet og de derfil knyttede Størrelser an- gaar, da maa den simple Fig. 5 ændres til Fig. 10. Kleni- mespændingen Ep er ikke lig og modsat den i Spændings- spolen optrædende elektromotoriske Modkraft. For fra Ep at komme til Vektoren — E skal man fra Ep subtrahere det ohm’ske Spændingstab Ri, hvor i er Strømmen i Spæn- dingsspolen. Vinkelen mellem Ep og —E betegnes y. Hvis der nu ingen Hvirvelstrømme optraadte, vilde Spæn- dingsfeltet blive vinkelret paa — E og fremstilles ved en Vektor F/. Hvirvelstrømmene og da navnlig de i Skiven forløbende vil imidlertid i væsentlig Grad paavirke Feltet, som derved bliver drejet en Vinkel hen i Stillingen F,. Selvfølgelig er Hvirvelstrømmenes magnetiserende Ind- flydelse ikke ens overall. Den er størst i Midten af Feltet, som omkredses af’ alle Strømlinier, og mindre ude ved Randen. Ved F, skal forslaas den Middelværdi, der er bestemmende for Drejningsmomentet. Hvirvelstrømmene vil overalt være 90° i Fase bag efter det Felt, som ved- kommende Strømlinie omslutter. Si vil følgelig være 90" i Fase bag efter Fj, idet vi ved S! ligeledes forstaar del Middeltal, som er bestemmende for Drejningsmomentet. Drejningen af Feltets Vektor kan opfattes saaledes, al Strømmene Sj giver el Felt i Fase med Sj, som sammen- sætter sig med F/ til Resultanten F,. Paa lignende Maade indses, at den simple Fig. 6 æn- j (1res til Fig. 11 Hvis Jærnet var fri for Hysterese, og ! Hvirvelstrømmene var uden Betydning, vilde Feltet være i Fase med I, som vist ved Vektoren Fj'. Men dels paa Grund af Hysterese og navnlig paa Grund af Hvirvelstrøm- ' mene i Skiven bliver Feltet drejet en Vinkel ß hen til Stil- lingen F2. Hvirvelstrømmen S2 er i Fase 90° bag efter F2. Antager vi nu eksempelvis, at Strømmen I er Vinke- | len çp i Fase bag efter Klenimespændingen Ep, og samler vi de to Diagrammer til eet, kommer vi til Fig. 12. Man ser, at de for Drejningsmomentet bestemmende Vinkler [_ FjS2 og / FjSj bliver: ^S2Fi = 90° -|- |3 + <p + y — 90° — a— cp + (ß-f-y —a) (17) og z^SJ'^goo+a+ÖOO-Y-cp-ß^lSO-cp-Cß+Y-a). (18) For at Maaleren skal vise rigtig, burde den første Vinkel være <p og den anden 180 — tp. Begge Dele finder Sted, hvis a = ß + y. (19) Hvis denne Betingelse er opfyldt, vil Drejningsmo- mentet være bestemt ved Lign. (10) el. Lign. (15), og de. tre indre Faseforskydningers Virkning er neutraliseret. Ved Konstruktionen af en Induktionsmaaler maa man afpasse de forskellige Faktorer, saaledes at Betingelsen Lign. (19) kan opfyldes. At det ikke drejer sig om Smaa- ling, viser Fig. 12, hvis Vinkler a, ß og y er afsatte i sand Størrelse, saaledes som de ved Forsøg er fundne for en god moderne Maaler. Hvis Maaleren skal anvendes i en Installation, hvor Faseforskydning ikke er udelukket, maa Fasekompensationen være nøjagtig. I Maalerne er der derfor i Regelen en Indretning til at ændre en af de tre' Vinkler. Hvis man sørger for, at a afgjort er for stor, kan man kompensere ved at forøge y. Dette kan gøres der- ved, at man anbringer en ohm’sk Modstand i Serie med Spændingsspolen og forsøgsvis ændrer denne, indtil Fase- kompensation er opnaaet. En anden Metode bestaar deri, at man ændrer Vinkelen a ved at indføre et Stykke Kob- berblik et Sted i Spændingsfeltet. I Fig. 13 er vist Spæn- dingsmagnet og Strømmagnet af en Maaler, i hvilken denne Metode er anvendt. Strøm spolerne er ikke tegnede med.