Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

I X I I Fig. 4 er Magnetfeltet betegnet med M. De ved Skivens Rotation opstaaede Hvirvelstrømme forlober under Mag- netpolen væsentligt i radial Retning og løber tilbage ad lukkede Strømlinier, som antydet paa Fig. 7. Hvirvel- strømmens Styrke er proportional med M og med Hastig- heden, altsaa proportional liied Omdrejningstallet n, og det fra Vekselvirkningen mellem Magnet og Hvirvelstrøm hidrørende bremsende Moment bliver følgelig proportio- ! nalt med M2n. Hvis nu alle andre bremsende Momenter er smaa i Sammenligning med dette, kan man tilnærmel- sesvis sætte det bremsende Moment: P2 = aM-'-n = C2'n. (11) Da nu Skiven vil accelereres, indtil D2 = D1; vil man for den stationære Tilstand have ((10 og (11)): C2'n = CjEpI cos <p, (12) altsaa Omdrejningshastigheden proportional med Effekten. Multiplicerer man paa begge Sider med Tiden, i hvil- ken Maakren gaar med Omdrejningstallet n, og summerer op, faar man paa venstre Side en Størrelse proportional med Tælleværkets Fremgang og paa højre Side, en Stør- relse proportional med den forbrugte elektriske Energi, eller med matematiske Tegn, idet Nj og N2 er Aflæsninger af Tælleværket til Tidspunkterne Tj og T2, /• G N2 — Nj = k EpI cos <p dt. (13) Ti Tælleværkets Fremganger altsaa proportionalt med For- bruget. Nøjagtigere Teori. Vi vil først rette paa Be- regningen af Bremsningen (Lign. 11). Det er nemlig klart, at hvis den permanente Magnet bremser, naar Skiven drejer sig, saa vil ogsaa Spændingsfeltet og Strømfeltet bremse. Der vil nemlig, naar Skiven drejer sig, men og- saa kun da, opstaa Strømme i hver af Vekselstrømsfelterne af lignende Forløb som Strømmene i det permanente Felt, altsaa i Hovedsagen i radial Retning i Feltet og løbende tilbage ad lukkede Strømlinier. Disse er ikke indtegnede paa Figurerne 2 og 3. Disse Strømme vil ganske vist skifte Retning, naar Feltet skilter Retning, men Breinse- virkningen har stadig samme Retning. Middelværdien bliver proportional med vedkommende Felts Kvadrat og med Skivens Hastighed. Da nu Felterne er proportionale med henholdsvis Spænding og Strøm, vil man kunne sætte disse Bremsemomenter henholdsvis lig b • Ep2n og c • I2n, hvor b og c er Konstanter. Endvidere vil der altid være nogen mekanisk Gnidningsmodstand. Det derfra hidrø- rende Bremsenioment vil vi betegne G og antage, at det er uafhængigt af Omdrejningstallet. Man har da alt i alt: Dj = a-M2n + bEp2-n + c-Pn + G. (14) Af de fire Led er i Praksis det første det overvejende, de tre andre udgør hv6r kun nogle faa Procent. Hvis man forudsætter, at Maaleren kun skal bruges ved een bestemt Spænding, behøver for øvrigt 2det Led ikke at være særlig lille. Det vil da ligesom det første være proportionalt med n og kan følgelig regnes sammen med første Led. -— Til Kompensation af G plejer man at give Spændingsfeltet en Usymmetri, saalcdes at Virkningen af F1 paa Sj ikke bliver Nul men giver et Drejningsmoinent K, som er proportionalt med Spændingens Kvadrat, og indstilles til at være lig G ved normal Spænding. Man har altsaa I), — CjEp-1 cos cp + K. (15) Hvis Spændingen er konstant, altsaa andet Led af D2 (Lign. 14) proportionalt med n, og hvis tredje Led er for- svindende, har man: D2 = C2.n + G. (16) Afsætter man i et retvinklet Koordinatsystem n som Funktion af Efleklen Ep • I • cos ep, finder man den rette Linie 1 i Fig. 8. Hvis K er nøjagtig lig med G, gaar Linie 1 gennem Begyndelsespunktet, og n er altsaa pro- portional med Effekten. Hvis man ikke kan se bort fra Strømfeltets Bremsning, vil dette bevirke, at Omdrejnings- tallet ikke vil følge Linie 1 Fig. 8, men mangle et Stykke, som er proportionalt med Strømmens Kvadrat, og altsaa være fremstillet ved en Linie som den krumme Linie 2. Den derfra hidrørende Fejl vil være mindst, naar cos <p — 1. Som Regel vil man nu indregulere Bremsemagnetens Stil- ling saaledes, at Maaleren viser noget for meget ved halv Belastning og noget for lidt ved fuld Belastning, idet Om- drejningstallet ved fejlfri Gang skulde følge den rette Li- nie 3. Som oftest fremstiller man ikke en Maalers Gang ved en Kurve som 2 i Fig. 8, men plejer at afsætte Fejlen udtrykt som Procent af den sande Belastning, som vist paa Fig. 9. Med nøjagtig , rigtig Gnidningskompensation vil Maalerens Fejl være udtrykt ved en Kurve som a. Hvis det til Kompensation af Gnidningsmodstanden bestemte Moment K er mindre end G, vil Maalerens Fejl blive ud- trykt ved en Kurve som b. Hvis derimod K er større end G. vil Maalerens Fejl blive fremstillet ved en Kurve som c. For at forhindre, at Maaleren i dette Tilfælde skal registrere et Forbrug, selv naar det virkelige Forbrug er Nul, er Maaleren forsynet med en Indretning, som be- virker, at den ikke kan gaa helt rundt ved Spænding alene, selv om K er støre end G. Denne Indretning bestaar som oftest af et lille Stykke af en Jærntraad, som fæstes