Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

I I virket, al, hvilken Størrelse eller Fase Spændingen Ea—o j Induktionen en Maksimalværdi paa ca. 340 Gauss, i Spæn- har; det er Resultanten af de lo andre Spændinger, som ' dingsfeltet ca. 460 Gauss. Endvidere maaltes Feltet i virker i Maaleren. 1 Jærnkasrnen af Spændingsspolen, som viste sig at være ca. 10 Gange saa stort som det Felt, der fra Spændingssystemet Resultater af specielle Forsøg. For al gaar ned gennem Skiven. Ca. 90 pCt. af Kraftlinierne i skaffe mig en Mening om Støn elsen af de forskellige Fak- i Spændingsspolens Jærnkærne slutter sig altsaa gennem det torer, som efter den i Begyndelsen af denne Artikel ud- , Luftrum (Fig. 13), hvor det til Regulering af a forskyde- viklede Teori bestemmer en Maaleis Gang, har jeg fornylig | lige Kobberblik findes. foretaget nogle Forsøg med den Maaler, som er afbildet j hig. 14. Først undersøgte jeg Størrelsesordenen af de for- | Andre Forsøgsresultater. Jeg har i de se- skellige Led af Bremsenionientet Lign. (14). Hertil egnede liere Aar undersøgt et ret betydeligt Antal Maalere for den valgte Maaler sig godi. Jeg lod nemlig udelukkende ' Statsprøveanstalten1). Ved en niere indgaaende Under- del ene System trække, og saa bremsede jeg dels normalt i søgelse bestemmes bl. a. Forbrug og Faseforskydning i med Staalmagneten, dels ved desuden i det andet System 1 Maalerens Spoler, Drejningsmomentet ved normal induk- at have enten luid Strøm alene eller fuld Spænding alene, lionsfri Belastning, mindste Strom, for hvilken Maaleren Til Elimination af Skævhed foretoges Forsøget ved baade den normale og den modsatte Omdrejningsretning. — Som Resultat fandtes da, at Bremsevirkningen af et Spændings- felt ved normal Spænding udgjorde ca. 2 pCl., og at Breni- sevirkningen af el Strømfelt ved fuld. Strøm udgjorde ca. 4 pCt. af den Bremsevirkning, som udøvedes af en Staal- : magnet. I Lign. (14) bliver følgelig bÉjJEp = 0,02. aM2 og el- = 0,04 . aM2. Vanskeligere men ogsaa interessantere var det al j maale Vinklerne a, ß og y i Fig. 10, 11 og 12. Vinkelen y er jo tilnærmelsesvis bestemt ved det ohm’ske Spændings- tab i Spændingsspolen, og Bestemmelsen deraf volder in- gen særlig Vanskelighed. Til Bestemmelse af a og ß an- j bragte jeg en lille Prøvespole med 200 Vindinger 0,1 mm Traad mellem Spændingsmagnet og Bremseskive eller mel- lem Strønimagnet og Bremseskive og maalte Størrelsen og Fasen af den i Prøvespolen inducerede Spænding. Heraf. kunde jeg slutte mig til Feltets Størrelse og Fase, og ved at foretage Forsøget dels med Bremseskiven paa Plads, dels med Bremseskiven erstattet af et Stykke Pap, kunde - jeg bestemme, hvilken Vinkel Feltet blev drejet ved Bremseskivens Tilstedeværelse. Til Maaling af disse smaa Vekselspændingers Størrelse og Fase benyttede jeg en Maaleopstilling, der senere vil blive beskrevet i en særlig Artikel, idet den lod sig uddanne til et komplekst Volt- meter, som ved direkte Udslag maaler Komposanterne i et retvinklet Koordinatsystem af hvilke som helst Spæn- dinger, og som med Fordel kan anvendes ved mange Labo- ratoriearbejder. Vinklerne a og ß, som jeg paa den Maade fik bestemte, er afsatte i omtrent riglig Størrelse i Fig.' 10, 11 og 12. Som man ser, er det ingenlunde ganske smaa Vinkler. — Ogsaa Styrken af Felterne Fj og F2 ved normal Spænding og fuld Strøm kunde jeg bestemme. I Strønifeltet havde gaar helt rundt, og saa naturligvis Fejlvisningen under forskellige Omstændigheder. Resultaterne for 6 forskellige 1-fasede Maalere er anførte i nedenstaaende Tabel. Paa Fig. 25 er fremstillet Fejlvisningen i Procent af den virkelige Belastning ved induktionsfri Belastning for Nr. 6, 5, 4 og 2. Maaler 6 er underkompenseret for Gnid- ning, den viser for lidt ved ganske smaa Belastninger. Nr. 5 er næsten fuldstændig rigtig kompenseret. Nr. 4 og ’) Ifølge Overenskomst af 2. I'ebr. 1911 mellem Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet og Indenrigsministeriet lader Statsprøveanstalten Undersøgelse af Elektricitets- maalere m. in. udføre paa Den polytekniske Læreanstalts elektrotekniske Laboratorium. Hertil er senere kommet en Række andre Prøver, navnlig af elektriske Maskiner og Transform a torer. No. Maalerens normale Spændingsspole Strømpoler Forbrug cos,, Drejnings- moment Mindste Strom Spænding Strøm Omdrejningstal Forbrug. COS 1 220 Volt 5 A. 33 O. pr. M. 0,89 Watt 0,2« 1,75 Watt 0,78 4,7 gxcm M “o 2 — — 44 - 0,83 — 0,38 1,9 - 0,81 ß,8 - 0,26 »/„ 3 — — 44 — 1,3 — 0,25 1,6 - 0,73 7,6 — 0.30 % 4 — — 44 - 1,16 - 0,22 1,6 — 0,87 «.5 — 0.14 5 — 3 A. 50 - 0,95 — 0,49 0,82 — 0,55 5,6 — 0,25 »„ 6 — 5 A. 6() — 0,74 - 0,27 1,6 - 0,50 6,8 — ".25 %