Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16
År: 1917
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar Jantzen)
Sted: København
Sider: 663
UDK: 378.9 Pol
Særtryk Af Afhandlinger I Ingeniøren Og Teknisk Tidsskrift Samt Fortegnelse Over Andre Arbejder
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
566 -
Teori.
de 4 Sider mod-
(jærnene maalt i Diagonalsnittet er a, bliver Afstanden
mellem de nye Jærn, maalt i et Snit parallelt med Si-
Meddelelse LXIX.
Krydsarmerede Jærnbetonpladers Styrke.
Af Professor, Ingeniør E. Suenson, M. Ing. F.
Kvadratiske Plader.
En kvadratisk Plade som Fig. 1, der er simpelt I
understøttet langs alle 4 Sider, og som er belastet med
P kg jævnt fordelt, maa langs hver af
tu
-Lm
Fig. 1.
Ÿ2
V2
Fig. 1 a.
a
(lerne,
Jærnarealet
pr. løb. m af Siden bliver saa-
der fordeler sig
Om Reaktionens
intet.
symmetrisk om j
Fordeling langs ledes
tage Reaktionen | P,
Sidens Midtpunkt.
Siden vides derimod
Under disse Forhold kan man ikke bestemme Pla-
dens bøjende Momenter i vilkaarlige Snit, men kun i
Diagonalsnittene, thi kun disses Momenter er uafhæn-
gige af Reaktionernes Fordeling. Denne Fremgangs-
maade er første Gang anvendt af Bach1) ved Dimen-1
sionering af Støbejærnsdæksler til Gliderkasser o. lign.
Da Reaktionernes
derne, fremkalder de i
Resultanter angriber midt
Diagonalsnittet Momentet:
4.| -T3
NS
■i'
D _ - P-D.
4 «
f
— •100 =
a
f
•100
a
eller det samme som pr. løb. ni
Selve Lasten giver
Momentet:
P 1
2 ’ 3
O CM
Det resulterende Moment bliver altsaa :
Q
aL
II
I
a.
rfCO
II
S
Diagonalen.
Det Jærnindlæg pr. løb. m, som Ondes af Formel
(1), kan altsaa efter Behag lægges parallelt med Diago-
nalerne eller parallelt med Siderne.
Paa denne Maade bliver Diagonalsnittet stærkt nok,
i Si- saafremt vor Forudsætning, at Momentet er jævnt for-
delt, er rigtig.
Paa Forhaand ved vi imidlertid ikke, om Diagonal-
snittet er værst paavirket. Momentet i de to med Si-
derne parallelle Midtersnit kunde godt være større, men
i Henhold til, hvad ovenfor er sagt, kan dette Moment
j kun bestemmes paa Grundlag af visse, vilkaarlige For-
udsætninger med Hensyn til Reaktionernes Fordeling.
Forudsættes Reaktionen jævnt fordelt langs Siderne,
i et af de to Midtersnit at være P L
MLlnn = A P. Dette Resultat er ret
naar Reaktionen er jævnt fordelt, er
om to af hinanden uafhængige Plader,
af
Hertil er Beregningen korrekt, men vi kender
Momentets Fordeling langs Diagonalen, I Praksis
ner man med en jævn Fordeling og sætter pr. løb. m: Momentet: M = ^-|-P-L=
g
a«
II
©
o
s
findes Momentet
eller pr. løb. m:
selvfølgeligt, thi
Forholdene, som
ikke hver armeret i sin Retning, bar Halvdelen af Lasten
reg- hver, og i hver af ile to Pladers Midtersnit virker da
Det er imidlertid
indlysende, at to slige Plader ikke kan virke uafhængig
af hinanden; de yderste Længdestrimler af den ene
Plade kan ikke bøje sig ned som forudsat, men bæres
i oppe af den anden Plades Midterstrimler. Lasten paa
de førstnævnte Strimler bliver derfor ikke overført til
Lejet ved disses Ender, men hovedsagelig ved Enderne
I af den anden Plades Midterstrimler; Reaktionerne ryk-
i de to Jærnlags fælles Tyngdepunktsplan, ker fra Hjørnerne hen mod Midterne, hvilket bekræftes
beregne hvert Jærnlag for sig under Hen- ved foretagne Forsøg. Pladen krummer sig efter en
den forskellige Højdebeliggenhed, hvorved Kugleflade eller anden Omdrejningsflade, og Hjørnerne
Jærnlag bliver stærkere end det nederste. hæver si« 1 Vejret’ uden at ber0re LeJet
I Praksis plejer man imidlertid at armere parallelt
med Siderne, og Trækkraften i Jærnet maa derfor op-
løses efter disse to Retninger. Til at
naljærn med Areal f kræves der (Eig.
f
hvert med Areal . Hvis Afstanden
Langs den anden Diagonal har Momentet naturlig-
vis samme Størrelse.
I Overensstemmelse med denne Beregning kan vi ar-1
mere Pladen i Diagonalernes Retning og enten lige
stærkt i begge Retninger, idet vi tænker os alt Jærnet]
koncentreret
eller vi kan
syntagen til
det øverste
erstatte
1 a) to
mellem
’) Se f. Eks. : Elasticität und Festigkeit, 4. Oplag, S.
et Diago-
Sidejærn,
Diagonal-
594.
For at komme de virkelige Forhold nærmere vil
vi forudsætte Reaktionen jævnt fordelt over de midterste
I af Siden (Fig. 2). Momentet i Midtersnittet bliver da :
M1- = -J P-y + J P-| L —I P-| L = P L og pr. løb. m:
ML100 = ^-P, altsaa samme Moment som langs Diago-
nalen; Diagonalmomentet er jo nemlig, som tidligere
fremhævet, uafhængig af Reaktionernes Fordeling.