ForsideBøgerMeddelelser Fra Lærerne V…talt I Femaaret 1912-16

Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

År: 1917

Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar Jantzen)

Sted: København

Sider: 663

UDK: 378.9 Pol

Særtryk Af Afhandlinger I Ingeniøren Og Teknisk Tidsskrift Samt Fortegnelse Over Andre Arbejder

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 672 Forrige Næste
566 - Teori. de 4 Sider mod- (jærnene maalt i Diagonalsnittet er a, bliver Afstanden mellem de nye Jærn, maalt i et Snit parallelt med Si- Meddelelse LXIX. Krydsarmerede Jærnbetonpladers Styrke. Af Professor, Ingeniør E. Suenson, M. Ing. F. Kvadratiske Plader. En kvadratisk Plade som Fig. 1, der er simpelt I understøttet langs alle 4 Sider, og som er belastet med P kg jævnt fordelt, maa langs hver af tu -Lm Fig. 1. Ÿ2 V2 Fig. 1 a. a (lerne, Jærnarealet pr. løb. m af Siden bliver saa- der fordeler sig Om Reaktionens intet. symmetrisk om j Fordeling langs ledes tage Reaktionen | P, Sidens Midtpunkt. Siden vides derimod Under disse Forhold kan man ikke bestemme Pla- dens bøjende Momenter i vilkaarlige Snit, men kun i Diagonalsnittene, thi kun disses Momenter er uafhæn- gige af Reaktionernes Fordeling. Denne Fremgangs- maade er første Gang anvendt af Bach1) ved Dimen-1 sionering af Støbejærnsdæksler til Gliderkasser o. lign. Da Reaktionernes derne, fremkalder de i Resultanter angriber midt Diagonalsnittet Momentet: 4.| -T3 NS ■i' D _ - P-D. 4 « f — •100 = a f •100 a eller det samme som pr. løb. ni Selve Lasten giver Momentet: P 1 2 ’ 3 O CM Det resulterende Moment bliver altsaa : Q aL II I a. rfCO II S Diagonalen. Det Jærnindlæg pr. løb. m, som Ondes af Formel (1), kan altsaa efter Behag lægges parallelt med Diago- nalerne eller parallelt med Siderne. Paa denne Maade bliver Diagonalsnittet stærkt nok, i Si- saafremt vor Forudsætning, at Momentet er jævnt for- delt, er rigtig. Paa Forhaand ved vi imidlertid ikke, om Diagonal- snittet er værst paavirket. Momentet i de to med Si- derne parallelle Midtersnit kunde godt være større, men i Henhold til, hvad ovenfor er sagt, kan dette Moment j kun bestemmes paa Grundlag af visse, vilkaarlige For- udsætninger med Hensyn til Reaktionernes Fordeling. Forudsættes Reaktionen jævnt fordelt langs Siderne, i et af de to Midtersnit at være P L MLlnn = A P. Dette Resultat er ret naar Reaktionen er jævnt fordelt, er om to af hinanden uafhængige Plader, af Hertil er Beregningen korrekt, men vi kender Momentets Fordeling langs Diagonalen, I Praksis ner man med en jævn Fordeling og sætter pr. løb. m: Momentet: M = ^-|-P-L= g a« II © o s findes Momentet eller pr. løb. m: selvfølgeligt, thi Forholdene, som ikke hver armeret i sin Retning, bar Halvdelen af Lasten reg- hver, og i hver af ile to Pladers Midtersnit virker da Det er imidlertid indlysende, at to slige Plader ikke kan virke uafhængig af hinanden; de yderste Længdestrimler af den ene Plade kan ikke bøje sig ned som forudsat, men bæres i oppe af den anden Plades Midterstrimler. Lasten paa de førstnævnte Strimler bliver derfor ikke overført til Lejet ved disses Ender, men hovedsagelig ved Enderne I af den anden Plades Midterstrimler; Reaktionerne ryk- i de to Jærnlags fælles Tyngdepunktsplan, ker fra Hjørnerne hen mod Midterne, hvilket bekræftes beregne hvert Jærnlag for sig under Hen- ved foretagne Forsøg. Pladen krummer sig efter en den forskellige Højdebeliggenhed, hvorved Kugleflade eller anden Omdrejningsflade, og Hjørnerne Jærnlag bliver stærkere end det nederste. hæver si« 1 Vejret’ uden at ber0re LeJet I Praksis plejer man imidlertid at armere parallelt med Siderne, og Trækkraften i Jærnet maa derfor op- løses efter disse to Retninger. Til at naljærn med Areal f kræves der (Eig. f hvert med Areal . Hvis Afstanden Langs den anden Diagonal har Momentet naturlig- vis samme Størrelse. I Overensstemmelse med denne Beregning kan vi ar-1 mere Pladen i Diagonalernes Retning og enten lige stærkt i begge Retninger, idet vi tænker os alt Jærnet] koncentreret eller vi kan syntagen til det øverste erstatte 1 a) to mellem ’) Se f. Eks. : Elasticität und Festigkeit, 4. Oplag, S. et Diago- Sidejærn, Diagonal- 594. For at komme de virkelige Forhold nærmere vil vi forudsætte Reaktionen jævnt fordelt over de midterste I af Siden (Fig. 2). Momentet i Midtersnittet bliver da : M1- = -J P-y + J P-| L —I P-| L = P L og pr. løb. m: ML100 = ^-P, altsaa samme Moment som langs Diago- nalen; Diagonalmomentet er jo nemlig, som tidligere fremhævet, uafhængig af Reaktionernes Fordeling.