Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

I UT 00 N3 I og jævnt fordelt Last, giver Elasticitetsteorien, at For- holdet mellem Momentet over Mellemunderstøtningen og det største positive Moment i Fagene er m = J : T|g = 1,78. Med den valgte Armering er Forholdet mellem de Mo- menter, Pladen kan optage paa de to Steder, meget nær det samme, nemlig m = 1,73. Brudet skete ved, at en Revne i Oversiden over Mellemunderstøtningen aabnede sig, hvorefter Betonen i Undersiden knustes. Brudlasten var: (100 000 -|- 95 000 -f- 100 000) : 3 — 98 333 kg, Vægten var ca. 2480 kg, i alt 100 810 kg, eller 50 405 kg pr. Felt, medens de tilsvarende kvadra- tiske Plader a bar 41 615 kg. Forholdet er = 1>21’ Flydegrænsen for det 9 mm Bj. laa ved 2941 at, foi det 7 mm Rj. ved 4323 at (mod 4080 at for Jærnet i Pladerne a); Wj har muligvis ogsaa været noget forskel- lig, men ser vi bort fra disse Forskelligheder, kan vi slutte, al Momentkoefficienten i Tilfælde af Kontinui- 1 _ 1 let langs en Side ændres til 24.1 21 — 29' Forholdet mellem Brudlasten og Jærnets Vægt bli- ver i de to Tilfælde: = ,364 o64-y!8 = 1410. 73,9 29,5 Nyttevirkningen af Jærnet i Oversiden har altsaa været paa det nærmeste lige saa stor som Virkningen af Jær- net i Undersiden. Flg. 31 og 32 viser en af Pladernes Undarside og Overside paa Brudstadiet. I Fig. 33 er for en anden Plade, belastet med 50 000 kg, indtegnet Kurver gennem de Punkter, hvis Nedbøjning var 0,5, 1,0, 1,5 •••• mm. Største Ned- bøj ning ses at forekomme i Afstanden ca. 0,41'2 m fra de frie Ender; havde Pladen ikke været understøttet langs de lange Sider, og havde Lasten været jævnt for- delt, skulde Afstanden efter Elasticitetsteorien have væ- ret 0,42• 2 m. Berigtigelse. Ved at gennemlæse min Artikel om krydsarmerede Plader i Rentryk er jeg bleven opmærksom paa, at den Side 567, 2. Spalte øverst foretagne Opløsning af Jærn- arealet i et Diagonalsnit efter de to Sideretninger er fejl- agtig, idet den forudsætter, at de to Diagonalsnit staar vinkelret paa hinanden, hvilket de ikke gør. Fig. 3 a og det Stykke, hvori denne Figur staar, skal derfor udgaa. Fejlen paavirker ikke det øvrige. Ved at opløse paa korrekt Maade kommer man netop lil de senere angivne Formler (5) og (6). Hvis man derfor dimensionerer efter disse, er samtidig Bach’s Formel (21 tilfredsstillet. E. Suenson, M. Ing. F.