Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

I Ui 00 Îô I Strømforholdene i Induktoren belyst ved Osciliogrammer. De Oscillogrammer, der i det efterfølgende skal gengives, hidrører fra en Række Undersøgelser, der blev udført i Anledning af Uddannelsen af en ny periodisk Afbryder til Drift af større Induktorer. De er næsten alle optagne ved at indskyde den . shuntede Oscillografsløjfe i Ledningen til den pri- mære Kreds altsaa udenfor denne. Til Trods her- for giver Oscillogrammerne, som vi skal se, Besked om, hvad der foregaar i den primære Kreds (og indirekte ogsaa om Strømforholdene i den sekundære Vikling). Hvorledes dette gaar til, er vel ikke helt klart. Man kan maaske have Lov til at tænke sig, at der fra den primære Kreds sendes Dønninger ud i Fødeledningen. I enkelte Tilfælde optoges i ovrigt Strømmen i selve Primærkredsen, idet Oscillograf- shunten blev indbygget i Ledningen fra Spolen til Kondensatoren. Fig. 4. Det var saaledes Tilfældet i Fig. 4, der baade viser Strømmen udenfor og indenfor den primære Svingningskreds. Vi ser her — i den høje Kurve — den opstigende primære Strøm i = y/. Den afbry- des pludselig og efterfølges af de ovenfor antydede dæmpede elektriske Svingninger. Man ser i Figuren to Sæt Svingninger over hinanden. De høje er op- tagne ved den i Svingningskredsen indskudte Oscillo- grafsJøjfe. De hører sammen med den lave retliniet opstigende Kurve. De lave Bølger repræsenterer Dønningerne ud i Fødeledningen. Saavel den op- stigende Strøm som de efterfølgende Svingninger svarer kvalitativt nøje til det ovenfor givne elemen- tære Billede af Forholdene i Induktor, men dette Billede kan vi nu i Virkeligheden faa suppleret med mange interessante Enkeltheder ved nærmere Be- tragtning af vore Oscillogrammer. Frekvensen for de elektriske Svingninger, der inducerer den sekundære Spænding, er bestemt ved Formlen (2) ovenfor, men den heri indgaaende Værdi for L er ikke Primærkredsens egen Selv- induktion. Under Svingningerne er Sekundærsiden i den Transformator, Induktoren danner, korsluttet ved Gnisten, og det betyder, at den primære Selv- induktion sættes væsentlig ned. Frekvensen for Svingningerne bliver derfor højere, end den vilde være, {ivis Sekundærspolen fjærnedes. Ved en stor Induktor optog jeg et Oscillogram af de primære Svingninger uden og med Sekundærspolen. Oscillo- Fig. 5. grammet ses i Fig. 5. Yderst ses de hurtige Sving- ninger med Sekundærkreds, inderst de meget lang- sommere uden. Forholdet mellem Perioderne er ca. 2,53, hvortil svarer et Forhold paa 6,4 mellem de virksomme Selvinduktioner. Ogsaa ad anden Vej kom jeg til, at den primære Selvinduktion sættes nogle Gange ned ved Tilstede- værelsen af den kortsluttede Sekundærkreds. Pna et Oscillogram optaget ved en Driftspænding paa 72 Volt udmaaltes Forholdet i/t i den jævnt op- voksende Strøm. I Følge (5) er dette Forhold lig E y, saaledes at man af Udmaalingen kan faa den JLj virksomme Selvinduktion under Strømmens Op- voksen, d. v. s. Selvinduktionen, naar Sekundær- kredsen vel er paasat, men ikke kortsluttet. Jeg fandt L — 73,5 Millihenry. Derpaa udmaaltes Induktorkondensatorens Ka- pacitet ved en Vekselstrømsbro. Den var 1,15 Mi- krofarad. Af Oscillogrammet fandtes Svingnings- tiden for de elektriske Svingninger, der inducerer Gnisten, og herefter benyttedes saa Formlen: T=^LC til Beregning af L, naar Sekundærkredsen er kort- sluttet af Gnisten. Resultatet var L — 8,4 Millihenry,