Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

Her er med Tilnærmelse II 3 - » hvor k er en Proportionalitetskonstant. Endvidere vil Maxi malstrøm inen i den primære Vikling ved normal Induktordrift (uden væsentlig Forlagsmodstand) være givet ved det første Led af Rækkeudviklingen for i, altsaa ved = (5) = Strømslutningsliden). Følgelig haves ft b9 II B II al-? o (6) hvor /ij er Antallet af rækkeforbundne Vindinger. E2 vil altsaa ved givet ts, E og C være mindst, naar alle de primære Vindinger er rækkeforbundne. Et andet Middel til Forandring af Et ses at være Re- gulering af C. I Virkeligheden bygger man ogsaa Induktorer med varierbar Kondensator. Lad os nu imidlertid tænke paa en Induktor med uforanderlig Primærvikling og Kapacitet, saa indses det, at vi endnu har tre Reguleringsmulig- heder til Opnaaelse af en bestemt Maximalstrøm, respektive Gnistlængde. Vi kan nemlig tænke os at variere de tre i (1) indgaaende Størrelser: Strøm- slutningstid ta, Driftspænding E og Modstanden R, det sidste naturligvis ved en Forlagsmodstand. Fig. 2 og 3 skal belyse disse Reguleringsmuligheder for os. I Fig. 2 er fremstillet en Række Oscilkgrammer svarende til konstant Driftspænding, men varieret Forlagsinodstand. Denne aftager fra 1 til 4. Med given Strømslulningslid faas, som det vil ses, den ønskede Maximalstrøm i,n (resp. Gnistlængde) for den Modsland, der svarer til Oscillogrammet gennem Punktet t,m, im. Er foruden Modstanden ogsaa Strømslutningsliden variabel, kan man faa en be- stemt Maximalstrøm im for mange forskellige Mod- stande. Jo større Strømslutningstid, man vælger, desto større Modstand maa indskydes og omvendt. Det er let at indse, at hver Gnist bliver desto dyrere, jo større Forlagsinodstand man vælger. Omkost- ningen pr. Gnist er jo nemlig proportional med \ Eidt = E\ idt-E-A, Jo •'o hvor A er Arealet af Oscillogrammet op til ts. Hvor- ledes delte Areal vokser med ts illustrerer Fig. 2 meget tydeligt. Fordelagtigst er det altsaa at arbejde med Forlagsmodslanden Nul, hvis ts da kan regu- leres ned til den hertil svarende Værdi. Faas herved for mange Gnister pr. Sek., bør Gnisttallet sættes ned ved Forøgelse af Tiden ta Afbrydnings- liden — mellem hver Gnist. Fig. 3 viser herefter en Række Oscillogrammer svarende til konstant Forlagsmodstand — nemlig Modstanden Nul — og til en Række forskellige Driftspændinger. Oscillogrammerne er rette Linier i Overensstemmelse med Ligning (5). Naar t,m er givet, faas den ønskede Maximalstrøm im ved den Driftspænding, der svarer til Oscillogrammet gennem fs im — ganske som ved Diagrammet for Mostands- reguleringen. Ved variabel Strømslutningstid kan man faa Maximalstrømmen im ved mange forskellige Driftspændinger. Jo lavere Driftspænding, der vælges, desto større bliver t,. Kræves mange Gnister, be- tyder det følgelig, at man maa arbejde med høj Driftspænding. løvrigt koster hver Gnist det samme uafhængigt af Driftspændingen, nemlig \ Ei dt — Eim • 6 Ï Jo (i Følge (5).