Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16
År: 1917
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar Jantzen)
Sted: København
Sider: 663
UDK: 378.9 Pol
Særtryk Af Afhandlinger I Ingeniøren Og Teknisk Tidsskrift Samt Fortegnelse Over Andre Arbejder
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
I
«O
I
Meddelelse Nr. LXXII.
Forhaandsvurdering af en Maalemetodes Usikkerhed.
Af Jul. Hartmann
INDHOLD
Definition af Metodens Ilsikkerhed og Fejl. — Talmaal for
Iagttagelsens Usikkeihed. — Resultatets Usikkerhed. Absolut
og relativ Usikkerhed. — Beregning af Talværdien for Kesul-
tatets Usikkerhed. — Eksempler paa Overslag over Usikkerhed.
— Afledede Iagttagelser. — Skjulte Iagttagelser. — Praktiske
Udtryk: 1) Summationsregelen for additive Udtryk, 2) Summa-
tionsregelen for logaritmiske Udtryk, 3) Usikkerheden ved lineær
Interpolation. — Eksempler paa Anvendelsen af de praktiske
Udtryk. — Særlige Anvendelser af Udtrykket for Resultatets
Usikkerhed: 1) Regelen om den ligelige Fordeling af Usikkerheden
ved sammensatte Maalinger, 2) De gunstigste Arbejdsforhold ved
en given Metode, 3) Vurdering af Overensstemmelse.
INDLEDNING.
I <let efterfølgende har jeg forsøgt at give en kortfattet
Fremstilling af Tekniken for det Overslag, man maa udføre,
naar man paa Forhaand vil danne sig en Forestilling om en
Maalemetodes Usikkerhed. Fremstillingen indeholder i det
væsentlige kun de for Vurderingen af Usikkerheden nødvendige
Formler, ikke nogen Begrundelse af disse. Med Hensyn til
denne maa jeg henvise til min større Fremstilling af Maale-
tekniken*). Der kan være Grund til i denne Indledning
at præcisere den Terminologi, der skal bruges. Vi skal først
og fremmest lægge Mærke I il den Skelnen mellem Usikker-
hed og Fejl, der ligger bag ved den hele Fremstilling. Usikker-
hed og Fejl betegner i denne to forskellige Egenskaber ved
Metoden, ikke ved Resultatet. Ser vi paa dette sidste, skelner
vi mellem dets svingende og dets ensidige Afvigelse, hvoraf
den første afspejler Metodens Usikkerhed, den sidste Metodens
Fejl. Hvor det ikke kan give Anledning til Misforstaaelse, be-
nytter vi dog ogsaa Udtrykkene Resultatets Usikkerhed
resp. Resultatets Fejl i Stedet for Resultatets svingende Af-
vigelse resp. Resultatets ensidige Afvigelse.
Metodens Usikkerhed.
Maalingen kan, som det vil indses, opfattes som
en Fremstilling nemlig af Talmaalet for den søgte
Egenskab. Som enhver anden Fremstilling har den
maaletekniske sin Usikkerhed, (1er giver sig til Kende,
hvis Maalingen gentages, idet Resultatet da svinger
inden for et vist Interval. Usikkerhedsintervallet. Jo
videre dette Interval er, desto større er Usikkerheden.
Usikkerheden er som antydet en karakteristisk Egenskab
ved Fremstillingen eller ved Meloden. Naar man skal
afgøre, om en Metode kan bruges til Maaling med en
given Tolerans, d. v s. med en given størsle Værdi for
Resultatets Afvigelse fra del rigtige, er det selvfølgelig
nødvendigt at kunne vurdere Metodens Usikkerhed,
specielt den Grænseafvigelse, Usikkerheden kan give
Anledning til. Det er denne Vurdering eller, om man
vil, Maaling af Usikkerhed, vi her skal give Regler for.
Usikker lie <i og Fejl.
Imidlertid vil vi dog først udtrykkelig pege paa,
at alt ikke er gjort med, at vi overbeviser os om, at
Metodens Usikkerhed ikke kan give Anledning til en
Afvigelse, (1er overskrider den, vi tilkuler Maalingen at
have. Metoden kan nemlig foruden Usikkerhed være
behæftet med Fejl, Er den det, vil Resultatet ogsaa af
den Grund faa en Afvigelse fra «let rigtige, men denne
>) .lul. Hartmann: Maaleteknik, Jul. Gjelierup’s Forlag, Køben-
havn 1914.
Afvigelse gaar ved en bestemt Maaling altid til samme
Side og har under uforandrede Forhold samme Stør-
relse. Fejlen giver sig altsaa ikke som Usikkerheden
til Kende ved simpel Gentagelse; <icn maa opspores og
bestemmes paa anden Maadc. Analysen for Metodens
Fejl udgør i Virkeligheden som oftest det væsentligste
af Arbejdet ved Maalingen. Imidlertid er det ikke vor
Opgave her at give Regler for denne Analyse. Vi
sammenholder blot <le to Grundbegreber: Metodens
Usikkerhed, der er Aarsag til Resullalels svingende el-
ler tilfældige Afvigelse, og Metodens Fejl, <ler er Aarsag
til Resultatets ensidige eller systematiske Afvigelse. Et
yderst simpelt Eksempel, hentet ikke fra en Maaling
men fra en industriel Fremstilling, kan hjælpe os til at
forstaa og huske Forskellen. Vi tænker paa en Samling
Cyklekugler nominelt af Størrelse 3 mm. Inden for en
saadun Samling Kugler vil der optræde Svingninger i
Diameteren. Disse Svingninger, (1er mgaske beløber sig
til 1/100 à 3/100 mm, repræsenterer Frenislillingsusikker-
heden Men lad nu den Værdi, omkring hvilken Dia-
metrene svinger, være 3.100 mm, naar Kuglerne skulde have
haft Diameteren 3 mm, saa har Produktet en Fejl paa
1/10 nun eller relativt ca. 3 %.
Talmaal for Iagttagelsens Usikkerhed.
Maalingen er bygget op af Iagttagelser. Disse Iagt-
tagelser vil ligesom Resultatet være behæftet med Usik-
kerhed, og fra denne Usikkerhed hidrører i Virkelig-
heden Resultatets Usikkerhed.
Det er da let forstaaeligt, at vi maa kunne beregne
Resultatets Usikkerhed af Iagttagelsernes, naar vi først
har fastslaaet et Talmaal for hesultatets og Iagttagel-
sernes Usikkerhed.
For dette Talmaal vælger vi nu her den praktisk
set største Afvigelse fra den gennemsnitlige Vænli, som
Usikkerheden kun give Anledning til. For Iagttagelsens
Vedkommende bestemmer vi normalt denne Grænseaf-
vigelse ved at gentage Iagttagelsen 10 Gange. Af de
10 Gentagelser tager vi Middeltallet og opsøger den
største Afvigelse fra dette Middeltal. Vi betegner det
saaledes fundne Talmaal for lagttagelsesusikkerheden
ved Ao, idet o er Iagttagelsen.
Som Eksempel anfører vi en Bestemmelse Usikker-
heden paa Indstillingen af Linsen mellem Spalte og
Billedskærm paa den optiske Bænk. De 10 Gentagelser
er anført i anden Kolonne af omstaaende Tabel. I
tredje staar Afvigelsen. Den største er, som det ses,
0,12.
Den nu antydede Fremgangsmaade er som antydet
at opfatte som en Normaltnetode til Bestemmelse af
den praktisk set største Afvigelse. I visse Tilfælde kan
det blive meget omstændeligt at gentage Iagttagelsen 10
Gange, og da maa man paa anden Maade se at naa til
en Forestilling om den største Afvigelse. Eksempelvis
anfører vi Bestemmelsen af Usikkerheden paa Opdrift-
iagttagelsen ved Westphal’s Vægt. Den foretages pas-
sende paa den Maade, al vi bringer Ligevægt til Veje,
hvorefter vi Hytter det mindste Lod en Inddeling. Lad