Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16
År: 1917
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar Jantzen)
Sted: København
Sider: 663
UDK: 378.9 Pol
Særtryk Af Afhandlinger I Ingeniøren Og Teknisk Tidsskrift Samt Fortegnelse Over Andre Arbejder
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
tes. Drejer det sig om Vekselstrømsproduktion, og
haves kun en Maskine, bliver 2 (t) = 8760 og er da
haves to Maskiner, hvoraf den ene altid er
Reserve, er ligeledes 2 (?) 8760, og er da f =
2•o/OU
1 1 1
• n — ; haves tre Maskiner, hvoraf en i Reserve,
m 2 m
ligger / mellem to Grænser, hvoraf den laveste er
den, ved hvilken der i hele Aaret kun er en Maskine
i Drift, og den højeste er den, ved hvilken der altid
er to Maskiner i Drift; man har da:
8760-1 1 „ 8760-2 1
3-8760 ni < < 3-8760 ' m
eller
1 1 - 2 1
3 m 3 m
Haves 4 Maskiner, hvoraf en i Reserve, findes paa
lignende Maade:
1 13 1
4 m 4 m
Det ses altsaa, at det altid er muligt at fastsætte
to Grænser, indenfor hvilke Værdien f ligger, men
hvorvidt den ligger nærmere ved den højeste eller
den laveste Grænse, maa i hvert enkelt Tilfælde bero
paa et Skøn, som afhænger af de Belastningsforhold,
under hvilke Værket maa anses for at ville arbejde.
Den største Værdi, som Tidsfaktoren overhove-
det kan have, fremkommer, naar alle n Maskiner
hele Aaret igennem er i Drift. Man har da:
v(/) = „.8760 og /■ =
S 5
00 oc
c c
1
777
eller f
m
Den mindste Værdi for Tidsfaktoren fremkom-
mer, naar alle n Maskiner altid er fuldt belastede,
idet de derved er i Drift den kortest mulige Tid for
at kunne præstere den totale aarlige Produktion.
Man har da:
k2 (t) = Q
7
^(0 = Q
n - T n-T- k
Eor alle forekommende Tilfælde gælder altsaa
Paa Fig. 2 er eksempelvis beregnet Værdien af
zib for Tilfældet: j' — ~ og x = 25 pCt. som Funktion
af Udnyttelsesgraden m. Da Ab for / = 1 bliver lig
med Nul, ses det, at Tilvæksten af Brændselsforbru-
get som Følge af Maskinernes variable Belastning
kan variere indenfor det Rum, som ligger mellem
Kurven og Abscisseaksen, og det ses, at Variationen
bliver jo ringere, desto større Værdi Udnyttelsesgra-
den har. Det ses tillige, at det ved Værker med lille
Udnyttelsesgrad er af største Betydning, at Tidsfak-
toren f gøres saa lille som mulig, og der kan altsaa
spares betydeligt i Brændselsudgifter ved aldrig at
have flere Maskiner i Drift end højst nødvendigt til
at bestride den øjeblikkelige Belastning; det vil altsaa
kunne betale sig selv for kortere Tidsrum at standse
en Maskine, ligesaa snart en Aftagen af Belastningen
tillader det.
Ved Værker, som arbejder med Akkumulator-
batteri, vil Antallet af Maskintimer være væsentlig
mindre end ved rene Vekselstrømsværker, idet Bat-
teriet som Regel alene vil kunne overtage en Del af
Natbelastningen, og heraf følger umiddelbart, at det
gennemsnitlige Brændselsforbrug vil blive betydeligt
mindre. Det er imidlertid indlysende, at en Forud-
bestemmelse af Tidsfaktoren ved Jævnstrømsværker
stiller sig væsentlig vanskeligere end ved et Veksel-
strømsværk. Antallet af Maskintimer ved et Værk
med Akkuinulatorbatteri vil i Hovedsagen afhænge
af Batteriets Størrelse i Forhold til den totale Ma-
skineffekt samt af Benyttelsestiden T eller den totale
aarlige Produktion Q. Ved at foretage en Under-
søgelse af Statistiken for danske Provins-Elektrici-
tetsværker for Driftsaaret 1912—13, har det vist sig,
at det ved Hensyntagen til de to ovennævnte Fakto-
rer er muligt at udregne gode Gennemsnitsværdier
for Antallet af Maskintimer, idet den aarlige Produk-