Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

_____________ ... _______________________________________ _____ 612 - _____________________ Linie kunne aflæse den Produktion Q, ved hvilken de samlede Driftsudgifter for de to Maskiner er lige store. Q angiver tillige Abscissen til det Punkt, som er Skæringspunkt mellem de to Hyperbler, der an- giver de gennemsnitlige Driftsudgifter for de to Ma- skintyper (se Fig. 6); ifald man nu har en Vished y 5= É 7 f, 9 /o // fa /¥ }i>'Åtill.KrvT. Fig. 6. for, at Q i Virkeligheden vil blive en Del større end den ovenfor fundne Værdi, er det dermed givet, at den Maskine, soin har de største uafhængige Udgif- ter, vil give de mindste Driftsudgifter, og omvendt vil den samme Maskine give de største Driftsudgifter, ifald man kan paaregne, at den fundne Værdi for () aldrig vil blive naaet. For at vise, hvorledes Regningen i Praksis kan gennemføres, skal der behandles nedenstaaende Eks- empel : Der skal projekteres et Elektricitetsværk paa 3 X 1000 KW., og der foreligger nu den Opgave at bestemme, om man bør vælge Dieselmotorer eller Danipturbiner. Paa Basis af indhentede Tilbud an- tages man at have fundet nedenstaaende Værdier1) : Dampturbiner Dieselmotorer Uafhængige Udgifter pr. Aar . ^4; = 60 000 A? = 100 000 Kx-. Brændselsforbrug pr. KwT. ved fuld Belastning .......... 1,5 kg Kul 0,275 kg Olie Brændselspris pr. Ton..... 20 Kr. 60 Kr. Brændelspris pr. KwT. ved fuld Belastning................ ct = 0,021 Kr. c2 = 0,0165 Kr. Tomgangsforbrug i °/0...... — 24 xt — 21 ’) Værdierne er valgte nogenlunde i Flæng uden nøjere Hensyn til de faktiske Forhold. Man har da følgende Ligning ifølge (8) : __ 100(100000-C)0000)+10002'(/)[21 0,0165-24 0,021] L ~ 10(0.021-0,0165)+21-0,0165-24 0,021 eller 4-106 —1592(0 0,291 hvilket er Ligningen for den rette Linie a—b, som er afsat paa Fig. 6. Vi antager nu, at en Maskine altid staar som Reserve; af de to andre Maskiner vil da altid den ene være i Drift i alle Aarets 8760 Timer, medens den anden alt efter Belastningsforholdene kobles til eller fra; det samlede Antal Driftstimer 2 (/) vil da ligge mellem 8760 og 17520 Timer. Lad os antage, at man kender saa meget til Belastningsforholdene, at man er sikker paa, at S (/) ikke vil underskride 10 000 Timer og ikke vil overskride 14 000 Timer; man finder da af Fig. 6, at der til S (z) = 10 000 svarer en Produktion paa 8,3 Mili. KWT. og til 2 (i) = 14 000 en Produktion paa 6,1 Mili. KWT., for at Driftsudgifterne ved de to Maskintyper kan blive ens. Er der Udsigt til, at Produktionen i Løbet af nogle Aar kan naa op over 8,3 Mili. KWT., vil Dieselmotorerne give de gunstigste Driftsresultater, medens Dampturbinerne vil være at foretrække, ifald man ikke kan vente, at Produktionen kan komme op paa 6,1 Mill. KWT. Til bedre Forstaaelse af Be- regningen, er de to Hyperbler for Driftsudgifterne ved de to Maskintyper indtegnede paa Figuren fol- det Tilfælde, hvor 2 (z) = 14 000; det ses, at Skæ- ringspunktet svarer til Q = 6,1 Miil. Som det ses af ovenstaaende Beregningsmetode, undgaar man helt at beskæftige sig med specielle Til- fælde med Hensyn til Fastsættelsen af Størrelserne Q og 2 (f) ; man ser ofte, at Rentabilitetsberegnin- gerne gennemføres ved ganske bestemte Værdier for Q og 2 (f), og det er da indlysende, at Resultatet kan blive højst problematisk, idet man ingensomhelst Garanti har for, at det valgte Tilfælde virkelig kom- mer til at indtræffe. Ved den overfor angivne Me- tode nøjes man med at bestemme Grænselinien, og det er da som Regel ikke vanskeligt at bedømme, om man kommer til at bevæge sig paa den ene eller den anden Side deraf.