Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16
År: 1917
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar Jantzen)
Sted: København
Sider: 663
UDK: 378.9 Pol
Særtryk Af Afhandlinger I Ingeniøren Og Teknisk Tidsskrift Samt Fortegnelse Over Andre Arbejder
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
I
o
I
Meddelelse X.
Jærnprocentens Indflydelse paa Jærnbetonpladers Bæreevne.
Af Docent, Ingeniør E. Suenson, M. Ing. F.
Naar man knækker Jærnbeton-Plader med forskellige
Armeringsprocenter og beregner Brudspændingerne efter
de almindelige Formler, viser det sig, som bekendt, at
Jærnspændingen i svagt armerede Plader bliver større
end Jærnets Trækstyrke, men aftager med voksende
Armeringsprocent, først hurtigere, senere langsommere.
Betonspændingen forholder sig omvendt, idet den i svagt
armerede Plader ligger langt under Betonens Terningc-
styrke og vokser sammen med Armeringsprocenten, ind-
til denne har naaet en vis Grænse, der ligger des højere,
jo stærkere Betonen er. Forøges Armeringsprocenten
ud over denne Grænse, vil, som paavist ved de i »Inge-
niøren« 1911, Side 209, offentliggjorte Forsøg, Beton-
spændingen forblive konstant, mens Jærnspændingen
stadig aftager.
De saaledes fundne Spændinger er selvfølgelig rent
formelle, den reelle Jærnspænding kan næppe stige væ-
sentlig over den ved et direkte Trækforsøg fundne Styrke,
og den reelle Betonspænding i Brudøjeblikket er forment-
lig meget nær den samme i alle Pladerne, altsaa uaf-
hængig af Jærnprocenten og alene afhængig af Betonéns
Kvalitet1).
Grunden til, at Formlerne giver falske Værdier, be-
ror paa forskellige Forhold, som det her skal være Op-
gaven at rede ud fra hverandre, og dertil kræves først og
fremmest en Undersøgelse af Formlernes Egenskaber.
1. De almindelige Formler.
II
I
S
og følgelig Jærnspændingen:
II
M
[(3)
hvor M er Momentet i kg cm, og / Jærnindlæget. En-
delig findes Betonspændingen:
2M
Oi> = k--------’
b • x • p
(4)
hvor b er Pladebredden i cm. Dette Udtryk kan ogsaa
bringes paa Formen:
= (5)
hvor
n i In [n 100 \ . x
v = -2+|/2(2+'?)' w
Til givne Værdier af n og <p svarer der altsaa en
bestemt Beliggenhed af den neutrale Akse og en bestemt
Værdi af Forholdet mellem C, og Gb.
Ej
Som Regel sæltes n = —- =15; det skal nu un-
b-b
dersøges, hvilken Virkning det har paa de formelle
Spændinger, at n forudsættes større eller mindre.
Den
Formlen:
neutrale Akses Beliggenhed bestemmes af
(1)
hvor x er Afstanden fra Pladens Overside, h Nyltehøjden,
<p Jærnprocenten og n Forholdet mellem Jærnets og Be-
/ E'.\
tonens ElasticitetskoefTicienter n = ~ ]• Naar x er fun-
\ EbJ
det af denne Ligning, har man, at Momentarmen (Afstan-
den mellem Træk- og Trykcentret) er:
’) Hertil maa dog bemærkes, at da Betonens Svind under
Hærdningen hæmmes af Jærnet, vil dette faa Tryk- og Be-
tonen Trækspændinger. Er der saaledes i Pladens Overside
paa Forhaand en Trækspænding <5‘, mens den af Belast-
ningen fremkaldte Trykspænding er <5cb, saa vil Bruddet
først indtræde, naar 0^ — har naaet Betonens Brud-
styrke (Bjælkestyrke), og da 0^ aftager med Jærnprocen-
ten, vil den Værdi af der fremkalder Brud, ligeledes
aftage med Jærnprocenten. Man kunde derfor befrygte, at
de stærkt armerede Kontrolbjælker leverede Værdier, der
var for høje til at bruges i svagt armerede Plader, men af
de ovenfor omtalte Forsøg fremgaar, at den formelle
Værdi af Gcb ikke paavirkes af, om Jærnprocenten varierer
fra 4 til 18 pCt, hvilket dels kan skyldes, at er forholds-
vis lille (aldrig større end Betonens Trækstyrke), og dels, at
Formlernes Mangler muligvis neutraliserer Virkningen af 0^.
I det følgende lades de muligt tilstedeværende Begyn-
delsesspændinger ganske ude af Betragtning.
I Fig. 1 angiver de 4 nedre Kurver den neutrale
Akses Beliggenhed i Plader, hvis Jærnprocent varierer
fra 0 til 5. Den øverste vandrette Linie svarer til Pladens
Overside, den nederste til Jærnets Tyngdepunkt, og Kur-
’) ji bestemmes let af den i »Ingeniøren« 1911, S. 377, offent-
liggjorte Tabel, idet p = — - — b.
Den i Fig. 1 og 2 benyttede Fremstillingsmaade er anvendt af
Prof. F. Schäle i de schweiziske Vorsch riften über Bau-
ten in armiertem Beton, Zürich 1909.