Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

o oo I Meddelelse XL Kommutatormotorer for enfaset og trefaset Vekselstrøm O- Af E. v. Holstein Rathlou. Ved Udarbejdelsen er benyttet følgende Litteratur, hvorfra ogsaa er taget en Del af Diagrammerne: Arnold og La Cour: Die Wechselstromtechnik V, 2. Fynn: The Classification of Alternate Current Motors. Thomälen: Kurzes Lehrbuch der Elektrotechnik, V Udgave. ETZ 1912, Schenkel: Der Drehstrom Reihenschlussmotor der S. S. Werke. EK & B 1912, Janzen: Fördermaschinen mit Antrieb durch Drehstrom Kommutatormotoren. Indledning. Ved den almindelige Induklionsmotor for en- faset Vekselstrøm maa der anvendes visse ret kom- plicerede Foranstaltninger ved Starlen, fordi Maskinen ikke paa anden Maade kan komme i Gang. Maskinen bliver let staaende hvis den under Driften over- belastes for stærkt. Den har endvidere et ret stort Tomgangsforbrug, og da den optagne wattløse Magnetiseringsstrøm ogsaa uden Belastning har en temmelig stor Værdi, bliver cos <p meget lille. Hastig- heden ligger ret nær ved den synkrone Hastighed = idet den kun er Slippets Værdi for- skellig derfra. Nogen Hastighedsregulering er kun mulig ved Hjælp af meget komplicerede Foranstalt- ninger, eller ved at man lader Motoren arbejde med en større eller mindre Del af Igangsætnings- modstanden indskudt i Rotorkredsløbet, hvilket medfører betydelige Tab med deraf følgende daarlig Virkningsgrad. Denne er i Forvejen, selv uden Hastighedsregulering, temmelig ringe. Ved den almindelige trefasede Induktionsmolor gælder tildels alle de foranstaaende Bemærkninger. Igangsætningen ved denne Motor sker let og hurtigt ved Hjælp af en simpel Igangsætningsmod- stand, men Hastigheden er paa Slippet nær konstant og lig med den synkrone Hastighed, og en Regulering kan ligesom for den enfasede Induktionsmotor kun vanskeligt opnaas. Derimod er den wattløse Strøm noget mindre, og Virkningsgraden er gennemgaaende bedre end for den enfasede Induktionsmolor. Begge Motorers karakteristiske Kurver for Hastig- hed og Drejningsmoment er i høj Grad lig de til- svarende Kurver for Jævnstrøms Shuntmotoren. Man har for at komme uden om de nævnte Mangler og navnlig for at faa Motorer med reguler- bar Hastighed og Seriemotorkarakteristik med stort Igangsætningsmoment og stor Overbelastningsevne *) Efterfølgende Afhandling er trykt efter Manuskriptet til »Lærebog i Stærkstrømselektroteknik«, som udgives med Statstilskud paa Foranledning af Elektricitetskommissionen, og hvoraf 1ste Del vil blive udsendt i Løbet af Efteraaret. konstrueret en Række Motorer med Kommutator, og disse Motorer synes efterhaanden at skulle faa en ret stor Fremtid for sig. Der findes en hel Uendelighed af forskellige Typer, hvoraf kun de aller vigtigste ganske kort skal omtales her. Enfasede Kommutatormotorer. Den enfasede Seriemotor. Lad os tænke os en almindelig Seriemotor for Jævnstrøm forbundet til et Vekselstrømsnet. Da en Jævnstrømsseriemotor vil vedblive at gaa samme Vej rundt, selv om Strømmen vendes ved Motorens Klemmer, idet den jo derved vendes baade for Magnetfeltet og for Ankeret, vil Motoren altsaa kunne løbe rundt, naar der tilføres den Vekselstrøm af Periodetallet ro. Da Ankerstrøm og Magnetstrøm er den samme, vil de altsaa altid have samme Fase, saaledes at Magnetfeltet har Maksimum, samtidigt med at Ankerstrømmen er størst. Maskinen vil som Følge heraf kunne udvikle et vist Drejningsmoment og udføre Arbejde. Hvis man havde laget en Shunt- motor, vilde Magnetstrømmen paa Grund af Magnet- viklingens store Selvinduktion være ca. 90° forskudt for Ankerstrømmen, Magnetfelt og Ankerstrøm er da 90° ude af Fase, og Motorens Drejningsmoment vil være meget ringe. En almindelig Shuntmotor kan derfor ikke arbejde med Vekselstrøm. Der vil imidlertid være liere betydelige Mangler ved at føde en almindelig Seriemotor med Veksel- strøm. 1) Naar Magneterne fødes med Vekselstrøm, vil ogsaa Kraftliniestrømmen danne et Vekselfelt med Periodetallet oj. Delle Vekselfelt gennemløber alt Maskinens aktive Jern, som derfor maa lamelleres, for al Jerntabene ikke skal blive for store. 2) Faseforskydningen mellem Strøm og Spænding er meget slor, fordi Maskinen behøver en stor watt-