Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

81 løs Magnetiseringsstrøm. Denne Strøm bruges dels til at give Maskinen dens egentlige Hovedfelt, dels til al fremskaffe Ankertværfeltet, (1er naturligvis vil optræde her paa samme Maade som i Jævnstrøms- maskinen, blot er del nu el Vekselfelt. Hovedfeltet er nødvendigt og kan altsaa ikke undgaas. Den wattløse Strøm hertil kan man gøre saa lille som mulig ved at vælge godt Jern og ved al gøre Luftrummet mellem Stator og Rotor lille. Tværfeltet kan derimod ophæves ved Hjælp af en paa Stator beliggende Kompensationsbevikling, der gennemløbes af Maskinstrømmen. Naar denne Vikling har et Antal Ampérevindinger, der svarer til og er modsat retlede Ankerets Tværampére- vindinger, vil Tværfeltet slet ikke kunne opstaa, og det kræver derfor heller ikke nogen wattløs Mag- netiseringsstrøm. Selvfølgelig vil der allid være noget Tab, naar den samlede Strøm skal passere denne Kompensationsviklings ohmske Modstand, men da Modstanden er meget ringe, bliver Tabet ogsaa lille. Den samlede wattløse Strøm er saaledes bragt betydeligt ned, og cos er bleven stærkt forbedret. Samtidigt bidrager Kompensationsviklingen ligesom ved Jævnstrømsmaskinerne til en forbedret Kom- mu tering. 3) Det vil let indses, al den Spole, (1er i Øje- blikket befinder sig i den neutrale Zone og som er kortsluttet af Børsterne, omslatter del slørst mulige Antal Kraftlinier. Disse Kraftlinier udgør selve Hovedfeltet, som jo er et Vekselfelt. Der induceres altsaa i den kortsluttede Spole en Vekselspænding, den saakaldte Kortslutningsspænding eller Trans- formator EMK, som i del kortsluttede Kredsløb frembringer en kraftig Vekselstrøm, der intet har med Motorens egentlige Arbejdsstrøm at gøre. Denne Strøms Styrke er naturligvis afhængig af Antallet af Vindinger i den kortsluttede Spole og af Kraftliniestrømmens Styrke og af dennes Periodetal, samt af Størrelsen af Modstanden i det kortsluttede Kredsløb. Der vil allid være en saadan kortsluttet Spole i den neutrale Zone, ligegyldigt med hvilken Hastighed Motoren løber, og den frembragte Kort- slutningsstrøm vil ikke alene forringe Motorens Virkningsgrad, men vil ogsaa i høj Grad bidrage til al danne Gnister paa Kommutatoren under Børslerne, idel den dels paavirker Fellel paa skade- lig Maade, dels forøger Strømbelastningen paa Børslerne. Naar denne Kortslutningsstrøm skal holdes nede paa saa lille en Værdi som muligt, maa der helst være faa Vindinger i den korslutlede Spole. Maskinen faar derfor mange Kommutatorlameller. Børsterne skal være smalle, saa de kun kortslutter en Spole ad Gangen. Derved bliver Kommutatoren lang. Modstanden i det kortsluttede Kredsløb skal være forholdsvis stor, hvilket bedst opnaas ved Anvendelsen af meget haarde Børstekul. Hvis dette ikke giver tilstrækkelig Modstand til at undertrykke Kortslutningsstrømmen, maa der indsættes Mod- standstraad i Forbindelserne fra Spoler til Kommu- tatorlameller. Del er ikke muligt at formindske Kortslutnings- spændingen ved Undertrykkelse af Kraftliniestrømmen O, thi gør man det, svækker man jo hele Maskinens Felt. Under haard Igangsætning vokser Ø meget stærkt med Ankerstrømmen ligesom for Jævnstrøms- seriemotoren. Herved vokser ogsaa Kortslutnings EMK, og Maskinen vil derfor (og i højere Grad end Seriemotoren for Jævnstrøm) have Tilbøjelighed lil Gnistdannelse under Igangsætningen. Fabrikanten søger at modvirke dette ved at anvende stor Mæt- ning, saaledes at O ikke vokser nævneværdigt, fordi Ankerstrømmen vokser ud over den normale Be- lastning. Drejningsmomentel vil da ikke mere vokse med Strømmens anden Potens, men i noget mindre Grad. Naar en Seriemotor er bygget efter disse grund- læggende Principper, vil den kunne arbejde fuldt tilfredsstillende med Vekselstrøm. Maskinen er naturligvis dyrere end en tilsvarende Jævnstrøms- motor (mange Kommutatorlameller, lamelleret Jern, eventuelle Modstandsforbindelser etc.), Virknings- graden og Trækkraften er kim ubetydeligt mindre, og Maskinen vil i Almindelighed kunne arbejde ogsaa med Jævnstrøm. Man kan benytte denne Egenskab paa den Maade, at man lader Sporvogne løbe milevidt udenfor en stor By, idet de paa Landet arbejder med nedtransformeret Vekselstrøm, medens de inde i Byen kan aftage Strøm fra det almindelige Jævn- slrøins-Sporvejsnet. Flere af de enfasede Motortyper har opnaael en ret stor Fuldkommenhed, navnlig til Anvendelse paa elektriske Baner ved de lave Periodetal 15, 16| ==^•50 eller 25, og de bygges nu i Størrelse paa liere Hundrede HK. En Vekselstrøms Seriemotor konstrueret efter de forannævnte Principper vil diagrammæssig kunne tegnes som vist paa Fig. 1 a, hvor